NOR0073_Wexelsen_Et_Levnedsløb_tekst_1.xml

<?xml version="1.0" encoding="utf-8"?>
<TEI xml:id="NOR0073" xml:lang="nb" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
 <teiHeader>
  <fileDesc>
   <titleStmt>
    <title>
     Et Levnedsløb ELTeC-utgaven
    </title>
    <author ref="221356145 https://www.wikidata.org/wiki/Q4902845">
     Wexelsen, Marie (1832-1911)
    </author>
    <respStmt>
     <resp>
      ELTeC encoding
     </resp>
     <name>
      Michael Preminger
     </name>
    </respStmt>
   </titleStmt>
   <extent>
    <measure unit="words">
     34973
    </measure>
    <measure unit="pages">
     0
    </measure>
   </extent>
   <publicationStmt>
    <p>
     Incorporated into the ELTeC
     <date>
      2021-08-19
     </date>
    </p>
   </publicationStmt>
   <sourceDesc>
    <bibl type="digitalSource">
     <ref target="https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2017060748100">
      Bokselskapet (Teksten følger 1. utgave, 1866 (Kjøbenhavn/Schønberg). )
     </ref>
     <author>
      M. Wexelsen
     </author>
     <title>
      Et Levnedsløb
     </title>
     <pubPlace>
      Kjøbenhavn
     </pubPlace>
     <publisher>
      Schønberg
     </publisher>
     <date>
      1866
     </date>
    </bibl>
    </sourceDesc>
  </fileDesc>
  <encodingDesc n="eltec-1">
   <p/>
  </encodingDesc>
  <profileDesc xmlns:e="http://distantreading.net/eltec/ns">
   <langUsage>
    <language ident="nb" usage="100"/>
   </langUsage>
   <textDesc>
    <e:authorGender key="F"/>
    <e:size key="short"/>
    <reprintCount key="low" xmlns="http://distantreading.net/eltec/ns"/>
    <e:timeSlot key="T2"/>
   </textDesc>
  </profileDesc>
  <revisionDesc>
   <change when="2021-08-19"/>
  </revisionDesc>
 </teiHeader>
 <text type="novel" xml:id="NSL_Wexelsen_Levnetslob_tekst_xml_text">
  
<front>
   <div type="titlepage">
    <head>
     Et Levnetsløb
    </head>
    <quote>
     <p>
      «Naar vi til Verden mon komme,
     </p>
     <p>
      I os en Verden fremstaar.»
     </p>
     <p>
      Grundtvig.
     </p>
     <p>
      «Seid Gott befohlen
     </p>
     <p>
      In Eurer Grabesruh!
     </p>
     <p>
      Wir wollen Euch Kränze holen
     </p>
     <p>
      und decken damit die Särge zu.»
     </p>
     <p>
      Fouqué.
      <ref target="#tok1" xml:id="backk1">
       k1
      </ref>
     </p>
    </quote>
   </div>
</front>
     <body> 
       <div type="chapter" xml:id="et-levnetsløb-1">
    <p>
     Saa det var
     hendes
     Levnetsløb,
  du vilde høre?
    </p>
    <p>
     Du skal faa det, som jeg kan give det, som det i stille Timer
  kommer frem for min Sjel, suser gjennem Hugen med Mindets sagte
  højtidelige Vingeslag.
    </p>
    <p>
     Hvorledes kan den gamle Kvindes Levnetsløb være et Minde for
  dig?
    </p>
    <p>
     Hvad er vel et Minde?
    </p>
    <p>
     Det, som engang har rørt Hjertet, saa dets Strenge gav Klang – mærk
  vel: Klangen kan komme længe bagefter! det graalyse Spørgsmaal derinde
  om noget Stort og Helt, Drømmen om Guldalderen, Længslen, som peger
  fremad. Et Minde er alt, som fremspringer af eller smelter sammen med
  Spørgsmaalet, Drømmen og Længslen.
    </p>
    <p>
     Hvad skulde jeg vel kunne give dig eller nogen Anden, naar jeg ikke
  gav mine Minder?
    </p>
    <p>
     Jeg har ikke faat nogen Aladdinslampe at gnide paa, jeg raader ikke
  over Aanderne, kan ikke fremtrylle noget Nyt.
    </p>
    <p>
     Jeg er ingen Fugl, der farer over Land og Hav, ser med Skarpblik og
  synger med klingende Røst. Den [4] hjemlige Kreds er min Mark, og du
  ved, at jeg heller ikke der er af de Lykkelige, som bare har nødig at
  stikke Spaden i Jorden for at finde Guld.
    </p>
    <p>
     Hun
     var just en
  Mindegod,
     <ref target="#tok2" xml:id="backk2">
      k2
     </ref>
     en Hængebirk ved Bækken med svalende Skygge og Læ for Sangfuglen. Det
  er yndigt at fremvoxe saaledes, langsomt og stille, men glem dog ikke,
  at ogsaa det
  Kigajon
     <ref target="#ton10" xml:id="backn10">
      n10
     </ref>
     <ref target="#tok3" xml:id="backk3">
      k3
     </ref>
     udenfor Ninivehs
  Port
     <ref target="#tok4" xml:id="backk4">
      k4
     </ref>
     var Herrens Plantning, skjønt det kom som et Prøvens
  Tegn!
     <ref target="#tok5" xml:id="backk5">
      k5
     </ref>
    </p>
    <p>
     Jeg tør ikke sige, at jeg skal fremstille hvert Tidsrum af min
  Mindegods Liv lige klart. Ikke altid fordi der ligger Slør over, men
  fordi det ikke Alt ligger indenfor, hvad du kalder mine «blaalige
  Grændsehøje.»
    </p>
    <p>
     Du vil kanske nævne det en Prøve paa at lægge en Alen til min Væxt
  og give mere, end jeg har, naar jeg giver mig til at skildre lidt af
  Landskabet hinsides Højene. Skulde jeg komme til at se rent fejl, saa
  jeg f. Ex. tager Træernes høstlige Farvespil for et gammelt Hustag,
  saa vil dog dit skarpe Blik strax opdage det, saa jeg faar vel
  Skammen, men du slipper Skaden.
    </p>
    <p>
     *
    </p>
    <p>
     Det var den første Time paa Søndagen, da blev hun født.
  Nytaarsmaanen skinnede saa fuld og blank alt til langt paa Morgenen,
  da den blev bleg og borte i Glandsen af den Sol, som Vorherre har sat
  til Styret om Dagen. Men den Stads saa hun da sagtens ikke noget
  til.
    </p>
    <p>
     Det havde alt længe været Dag, før Solen fik arbejdet sig saa højt
  over Vejen, at den kunde bringe sin [5] Lykønskning ind i det gamle
  Hus, som laa derindeunder. Det gamle Stueuhr – ak ja, dette gamle Uhr
  i den høje, sorte Kasse med broncerede Kinesere paa, det hører til
  mine Barndomsminder saavelsom til hendes! – det gamle Stueuhr varslede
  til Tolv, da den første lille Straale brød mod Isen paa Ruderne.
    </p>
    <p>
     Men paa Slaget Tolv stod hele det gamle Hus rigtig dejlig oplyst,
  ja det var som Lyset fandt sin Glæde i at spille i hver Krog, og selve
  de broncerede Kinesere saa næsten ud som forgyldte.
    </p>
    <p>
     For den, som ikke kjendte det gamle Uhr, maatte det komme hel
  uventet og synes næsten nedslaaende, at det netop nu i dette spillende
  Lys, netop nu, da et Søndagsbarn var født, skulde tage til at spille
  langsomt, og højtideligt Tonen:
    </p>
    <p>
     «Hvo ved, hvor nær mig er min
  Ende?»
     <ref target="#tok6" xml:id="backk6">
      k6
     </ref>
    </p>
    <p>
     Men Søndagsbarnets Fader, som stod alene derinde og alt længe havde
  skuet ind i den voxende Solglands, han kjendte saa godt det gamle
  Uhrværks Sædvane, den varslende Tone lød som Vennehvisken til ham. Han
  vendte sig om, smilte, nikkede og gav sig til at vandre frem og
  tilbage paa Gulvet, medens han sang:
    </p>
    <p>
      <quote>
     <l>«O, at jeg havde tusind Munde</l>
     <l>og tusind Tunger i hver
       Mund!»</l>
  </quote>
     <ref target="#tok7" xml:id="backk7">
      k7
     </ref>
    </p>
    <p>
     *
    </p>
    <p>
     Det var den første Tøvejrsdag i Februar, da blev hun døbt.
    </p>
    <p>
     Det var ogsaa en glittrende blank Søndag, og alt var som Solskin i
  det gamle Hus.
    </p>
    <p>
     [6] Der var saa mørkt og øde udover Verden. Der var saa liden
  Søndagsglæde, saa lidet Klokkespil i Hjerterne, himmelsk Klokkespil
  mener jeg. Kirkeklokkerne ringede, ligefra de svære med Basunklangen i
  de høje Taarne til dem, der lyde som Slag paa en Kobberkjedel. Men
  hvormange hørte det ringe til Fest i Menigheden?
    </p>
    <p>
     Nej, her nytter det ikke at komme med Tabeller og Regnestykker. «De
  Stille i Landet» ere altid lydhøre. Vel stod Solen lavt, og
  Verdensvisdommens mørke Fjeldknauser kastede lange Skygger; men hist
  og her faldt Lyset gjennem et Skard i Berget, jog Mørket bort fra en
  bøjet Birk, en alvorlig Gran og kyssede Duggen af Smaablomsterne.
    </p>
    <p>
     Solen faldt paa det gamle Hus, Klokkeklangen tonede bortover det og
  gjenlød dybt i Hjerterne derinde. Der var Glæde og Sang, Haab og
  Livslyst paa den samme Tøvejrssøndag, da den lille Pige blev døbt og i
  Daaben nævnet:
     Martha Maria.
    </p>
    <p>
     Solen skinnede som stærkest, da de rejste hjem fra Kirken. Det
  dryppede af Tagene. Bortunder Laavebroen i Bondegaarden havde en hel
  Spurveflok samlet sig, der havde Smaamoroen hjemme. De kviddrede, naar
  de havde Stunder, de Smaa, forresten hakkede de jevnt i sig af
  det
     <ref target="#ton11" xml:id="backn11">
      n11
     </ref>
     Spild, som fandtes hist og her, hakkede ogsaa lidt paa hverandre og
  tyktes sig i al Troskyld rigere end Konger.
    </p>
    <p>
     Den lille Piges Fader sang af Glæde og sagde: «vidste vi ikke
  bedre, saa kunde vi indbilde os, at Vaaren kom meddetsamme!»
    </p>
    <p>
     [7] «Vidste vi ikke bedre,» sagde hans Hustru, «saa kunde vi
  indbilde os, at vor lille Martha fik Vaar og Sommer hele Livet
  igjennem, saa dejlig er denne Dag. Se! hun vil endelig kige frem mod
  Solen!»
    </p>
    <p>
     Han bøjede sig ned mod sin Datter og sagde: «du lille Borgerinde i
  Himmeriges Rige! Vaar og Sommer skal du af Guds Naade altid faa, trods
  hver Vinter, hver streng Marts og tvivlsom Aprilmaaned.»
    </p>
    <p>
     *
    </p>
    <p>
     Hun voxte og trivedes, kviddrede og sang som en Fugleunge og var
  næsten ligesaa let som den; det var bare Vingerne, som manglede.
    </p>
    <p>
     «Fuglebarn!» sagde hendes Fader.
    </p>
    <p>
     Alt som Fuglebarnet voxte, fik hun og Flyvelyst. Havde hun ikke
  været lykkelig, kunde Lysten blevet altfor heftig, Længslen efter at
  flyve langt, langt bort altfor sygelig.
    </p>
    <p>
     «Jeg vilde være som en liden Fugl jeg!» sagde hun, da hun var sex
  Aar, hun stod og lo i Solskinnet; men da hun var ti Aar, sagde hun det
  ikke mere, for det hørtes saa barnagtigt. Endda stod hun mangengang og
  saa efter Lærken, som stak saa højt tilvejrs fra Sletten og slog sin
  stærke Trille meddetsamme, efter Svalen, som hvirvlede saa let og
  svandt som en susende Pil. Hun lo ikke da, hun blev tankefuld; men
  Tanken flød snart over i Liv og Lyst.
    </p>
    <p>
     Hun havde smaa Søskende, og hendes Moder havde Meget at tage vare.
  Faderen underviste Fuglebarnet, som var og blev hans yndling.
    </p>
    <p>
     [8] Det var en løjerlig Undervisning! morsomst af Alt i Verden,
  mente lille Martha, naar hun i Mørkningstimen sad paa sin Faders Knæ
  eller krøb op i Sofaen til ham og lyttede til alt det Forunderlige,
  han kunde melde om, eller gjengav selv det, hun havde hørt af hans
  Mund. Men sine egne store Livserfaringer fra den Dag eller Dagen før
  lagde hun ind i alt det, hun saa eller hørte.
    </p>
    <p>
     «Martha bliver oplyst i Tusmørket!» sagde hendes Fader, og det var
  ikke bare af sin egen «Borger» han lo, Latteren var en Gjenlyd af hans
  Hvile- og Forfriskelsestimer, den var Sjeleglædens Jubel.
    </p>
    <p>
     Havde det ikke været for Skams Skyld, saa kunde han gjerne talt til
  hver En, han mødte, om hvor mageløs let Fuglebarnet nemmede, hvilke
  mærkelig dybe Spørgsmaal og Tilsvar hun kunde komme med. Til sin
  Hustru talte han om det, og hans Øjne tindrede.
    </p>
    <p>
     «Der bliver noget Stort af hende, aldrig saa jeg Mage til
  Barn!»
    </p>
    <p>
     «Gjør hende ikke til nogen lærd Dame!» bad Moderen.
    </p>
    <p>
     «'Lærd!'
     <ref target="#ton12" xml:id="backn12">
      n12
     </ref>
     der er Forskjel paa en oplyst Kvinde og en
  '
     lærd
  Dame
     '.»
     <ref target="#ton13" xml:id="backn13">
      n13
     </ref>
    </p>
    <p>
     Tusmørkundervisningen begyndte igjen.
    </p>
    <p>
     «Havde du Lyst til at være Prindsesse, Fuglebarn?»
    </p>
    <p>
     «Nej,» sagde Martha, for hun havde hørt, det var ikke værd at ønske
  sig Prindsessestand, den skulde ikke være videre morsom. Men hun
  mente, at naar hun rigtig skulde faa vide det, saa maatte man spørge
  [9] Prindsessen selv, og ganske hemmeligt undrede hun paa, om det ikke
  endda var gildt. Hun sagde alligevel nej.
    </p>
    <p>
     «Det er vel! For du bliver det aldrig. – – – Men – Marthalille!
  hvad du end bliver, saa bliv for Alt en
     Kvinde
     , en
     kristen
     Kvinde!»
    </p>
    <p>
     *
    </p>
    <p>
     Den glade, sanglystne, varmhjertede Mand døde.
    </p>
    <p>
     Du stakkels lille Martha Maria!
    </p>
    <p>
     Men hun havde jo en Moder, og det en Moder, som med opoffrende
  Kjærlighed hengav sig for sine Børn. Martha var næsten tretten Aar, og
  Moderen, som klart saa, at af alle Børnene havde hun tabt mest, drog
  hende mildt og varmt til sig.
    </p>
    <p>
     Martha fulgte villigt, det var saa godt for Hjertet. Men mellem
  Aanderne blev der endda et Skjelle, saa de saa hinanden ikke rigtig
  klart. Kanske det først mærktes nu.
    </p>
    <p>
     Moderen frygtede, at den Aand skulde skeje ud, hvis Glimt hun saa,
  men ikke fuldt fattede, hvis Flugt hun med al sin dybe Kjærlighed ikke
  kunde følge.
    </p>
    <p>
     Hvem tør kalde Frygten overflødig? jo mere sprudlende Liv, des
  større Fare.
    </p>
    <p>
     Martha blev bundet med Flidens og Huslighedens velgjørende Baand,
  men ogsaa med alle disse Smaaklemmer, hvorved den lille Pige skal lære
  at te sig, som det Kvinden sømmer. Ak, alle disse Smaaklemmer! ikke
  bare paa Vildskaben, Ubændigheden, men ogsaa mangengang paa det ædlere
  Liv, som vil bryde frem for at komme til Kræfter i Dagslyset.
    </p>
    <p>
     [10] Eftersom Martha voxte til, kjendte hun sig mere og mere
  bunden.
    </p>
    <p>
     Dog skimtede det tidlig for hende, at det ikke var Flidens og
  Huslighedens Baand, som kuede, skjønt de – mellem os sagt – stundom
  kunde være hel tunge at bære. Hun vilde blive en
     Kvinde
     og
     dygtig
     Kvinde, hun kjendte en Kraft
  i sig til at blive det, naar man bare vilde give hende lidt Tid.
    </p>
    <p>
     Men hun vilde ogsaa være en
     levende
     Kvinde, maatte hun ikke faa
  Lov til at være det? Der var Noget i hende, hun vidste selv ikke ret,
  hvad det var, det bruste og gjærede, og det var mangengang en Lidelse,
  men hun
     vidste
     , at det kunde stilne
  af uden at dunste bort eller «blive Gaasedom,» som hendes Tanke under
  Hjertets Bitterhed kaldte det.
     O,
  hvorfor vidste ikke Alle det
     ?
    </p>
    <p>
     Hvorfor vidste, hvorfor troede hendes Moder det ikke? Moderen
     haabede
     , men det vidste ikke den
  lille Martha. Der er Meget, som Smaafolk ikke ser, men som ligefuldt
  er til.
    </p>
    <p>
     Martha stirrede paa sig selv, paa dette sit gjærende Liv, som
  higede efter saameget baade i det Høje og det Dybe, som saa Syner paa
  sin Flugt, men fandt ikke Hvile, fordi Alt, som hed Tid og Rum, var
  for trangt for det. Det var jo dette Liv, som altid var ivejen, naar
  hun skulde blive kvindelig, som Andre var det. Saa maatte det altsaa
  slaaes ihjel, dersom hun skulde blive en ret Kvinde?
    </p>
    <p>
     [11] Nej! sagde det i hende, ja al hendes Tanke og Følelse bruste
  op i et mangedobbelt nej.
    </p>
    <p>
     «Kan hende, at jeg gaar stygt, taler bagvendt, er klodset til
  Haandarbejde og – og
     endnu
     ikke har
  saa Lyst til al Husgjerning, som jeg burde have! endda er jeg mere
  Kvinde indeni mig end alle disse fortørnede …»
  Hendes
     <ref target="#ton14" xml:id="backn14">
      n14
     </ref>
     ophidsede Tanke standsede ved hendes Moders milde klare Billede og
  nedsloges meddetsamme. Hun kjendte, at hun blev rød, endda hun var
  alene.
    </p>
    <p>
     Ja, hendes Moder! hun var rigtignok en Kvinde. O, gid hun lignede
  sin Moder! Og endda – endda var Noget i hende, som maatte dø, dersom
  hun skulde komme til at ligne sin Moder helt igjennem. Ikke bare det
  Onde, Stygge, som hun mangengang var saa ude af det over. Nej, Noget,
  som hun saa gjerne vilde skulde faa leve, Noget, som – hun sagde
  langsomt og halvt tvivlende inde i sig selv – som Gud havde skabt.
    </p>
    <p>
     Hun havde hørt, at det var saa fordringsfuldt at mene, man ikke
  blev forstaat, det var ligesom at sige: der er dybere tilbunds hos mig
  end hos Andre. Hun grundede paa det, hun tænkte, saa det gik rundt i
  hendes lille Hoved; men hun kunde alligevel ikke faa andet ud end, at
  der var Noget hos hende, som Ingen rigtig skjønte; ikke engang hendes
  egen elskede Moder.
    </p>
    <p>
     Men, hvorledes skulde hun faa Nogen til at skjønne det, som hun
  slet ikke kunde tale om? Ja, kunde hun taget det frem og vist sin
  Moder det, saa havde det rigtignok været godt! Saa kunde hun kanske
  ogsaa faat Svar paa alle de Spørgsmaal, som gik saa urolige om derinde
  og ledte om det.
    </p>
    <p>
     [12] Men hun kunde ikke komme frem, hverken med Spørgsmaalene eller
  Synerne. Her var Baandet, som bandt:
     hun
  havde tabt Ordet.
    </p>
    <p>
     Hun vidste ikke, hvorledes det var gaat til. For sin Fader havde
  hun frit kunnet udtale Alt, som kom op i hendes Hug. Ordene sad aldrig
  fast, nej, vingelet fløj de, og hun var aldrig ræd for, hvorledes det
  skulde gaa dem, hun vidste, at de bleve opfangede. Hun maatte smile,
  naar hun tænkte paa, hvor enfoldig hun mangengang havde spurgt og
  talt, og han havde dog altid set hendes inderste Mening gjennem de
  tossede Ord.
    </p>
    <p>
     Men nu kunde hun ikke tale som dengang. Havde hun kunnet tale
  saaledes enfoldig nu som da, saa vilde Moderen have opfanget Ordene i
  sit Hjerte, naar hun ikke kunde naa dem med sin Aand.
    </p>
    <p>
     Stakkels Martha kjendte selv, at hun ikke kunde tale nu som da. Det
  blev saa stivt, Ordene vilde ikke falde. Saa formede hun dem
  sommetider rigtig fint, «satte i Stil» og prøvede paa den Vis at komme
  frem med det, som brændte i Sjelen.
    </p>
    <p>
     Det var ogsaa en Frembærer af et bølgende Liv! hvorledes kunde det
  vel gaa?
    </p>
    <p>
     Det gik rent galt, blev affecteret. Hun mærkede, at Moderens Blik
  hvilte forundret og sorgfuldt paa hende, og saa sneg hun sig bort,
  skamfuld over sig selv, grædende over sit bundne Liv, over sin
  Fader!
    </p>
    <p>
     Stakkels Fuglebarn! hvor er nu dine Vinger?
    </p>
    <p>
     Jo, hun havde dem! var det ikke paa dem, hun gjennemfor alle
  Verdner?
    </p>
    <p>
     [13] Saa havde hun endda saamangen god Stund med sin Moder. Kunde
  hun ikke tale, hun kunde da alligevel vise, at hun havde fattet den
  troende Kvindes Ord og dybe Kjærlighed. Øjets Blik viste det,
  Gjerningen lagde det for Dagen, skjønt den ogsaa mangengang vidnede om
  det Modsatte. Kjødets Sands er stærk hos os, og ikke svagest der, hvor
  Gud har nedlagt rige Gaver.
    </p>
    <p>
     Saa kom den Tid, da hun for Menigheden skulde vedkjende sig sin Tro
  og Daab. Ved den Lejlighed saa Moder og Datter hinanden dybere ind i
  Hjertet end nogensinde før.
    </p>
    <p>
     Men efter Confirmationen kom en Skilsmisse; dog ikke mellem
  Hjerterne.
    </p>
    <p>
     Slægten,
     hendes Faders Slægt,
  Onkler og Tanter, Fættere og Cousiner, fandt det altfor ilde, at det
  vakkre Barn, som dog vist ikke manglede Forstand, skulde gaa derhjemme
  og blive saa kejtet. Hun maatte lidt ud, lære at faa Munden op og
  blive mere bøjelig; det stive, kantede Væsen kunde umuligt falde i
  Folder med Verden. Dertil maatte man skaffe hende nogle flere
  Kundskaber, end hun kunde faa hos Moderen i den landlige Afkrog. Aand
  og Evner var søgt Vare i den Gren af Slægten, og den vilde da prøve,
  om den stakkels Martha ejede noget Dyrkbart af det Slags.
    </p>
    <p>
     Martha var glad. Hun savnede Noget, længtes efter Noget, som vist
  maatte findes, naar hun bare kom ud af den trange Rede. Det bølgende
  længselsfulde Liv, som gjennemstrømmede hende, vilde møde Livet i
  [14] et andet Menneskebryst, Aanden vilde møde Aand, styrkes og
  klargjøres.
    </p>
    <p>
     «Ude i Verden» maatte hun sikkert møde det, hun higede efter; der
  maatte da idetmindste findes Een, som hun kunde spørge og faa Svar af.
  Ja, hun kom jo midt iblandt sin Faders Slægt! kanske Svaret paa hendes
  lønlige Spørgsmaal vilde klinge allevegne fra?
    </p>
    <p>
     Det raabte rigtignok: ud! ud! inde i Kuben; havde Nogen lagt Øret
  til, han skulde sagtens hørt det. Marthas Moder lagde Øret til, og hun
  var ikke døv.
    </p>
    <p>
     Men da det led mod den Tid, at Skilsmissen skulde gaa for sig, da
  blev det unge Hjerte klemt, og hun havde gjerne opgivet det Altsammen.
  Hun vidste ikke før, hvad det er at skilles fra sit Hjem og fra sin
  Moder; hun havde aldrig kjendt sin Moder saa godt eller elsket hende
  saa højt som nu.
    </p>
    <p>
     Moderen, der før havde havt saameget imod Rejsen, hun maatte da
  være stærk. Hun gav Datteren Gud ivold og bad hende komme Hjemmet,
  baade det himmelske og det jordiske, vel ihug.
    </p>
    <p>
     «Du vil høre Meget og lære Meget,» sagde hun, «men hvad du end
  hører og lærer, saa glem ikke Børnelærdommen i din lille
  Katekismus!»
     <ref target="#tok8" xml:id="backk8">
      k8
     </ref>
    </p>
    <p>
     Martha lovte det under brændende Taarer.
    </p>
    <p>
     Ved Confirmationsundervisningen havde der slet ikke været Brug for
  den lille Katekismus. Den havde Præsten forlængst «vejet og fundet for
  let.» Men da Martha var liden, havde den været Midten i den Lærdom,
  hun fik af sin Fader. Hun blev saa rød, da hun tænkte paa, at hun
  engang havde kunnet den helt igjennem [15] rigtig udenad. Nu turde hun
  ikke paastaa, at hun var ganske sikker i den, nej, Noget havde hun
  vist rent glemt!
    </p>
    <p>
     Rejseklæderne vare alt paa; men hun sneg sig op paa Barnekammeret,
  hvor den lille Bog stod forslidt i Hylden. Hun puttede den i Lommen
  uden at se i den, endda hendes Faders Haandskrift fandtes paa forreste
  Blad. Hesten var forspendt, der var bare Tid til endnu engang at tage
  Moder om Halsen, række Haanden til de smaa Søskende og saa hoppe op i
  Rejsevognen. Hun slog sig kjæk og smilte trods de
     dumme
     Taarer!
    </p>
    <p>
     *
    </p>
    <p>
     «Ude i Verden» var Livet helt anderledes end i det gamle Hus.
    </p>
    <p>
     Disse Onkler og Tanter – for ikke at tale om Fættere og Cousiner –
  de vare saa inde i Verdenslivets Svingninger, af alt Fremmed det mest
  Fremmede for liden Martha.
    </p>
    <p>
     Det var en gild Slægt at se til, hendes Faders. Der var noget fint,
  let og højbaarent over hver En i den. Det samme gjenfandt Martha i
  hele Omgangskredsen; ikke altid i samme Mon, men endda saa det saas,
  den Slægt havde vidst at trække til sig det, den kunde have Ære af, og
  støde bort det Ubrugelige.
    </p>
    <p>
     Det var saa underligt for Martha i førstningen. Hun var ræd og hun
  var fortryllet. Nu følte hun først, hvor gjennemklodset hun selv var,
  det var som ikke bare Tungen var bundet, men Arme og Ben med. Men just
  naar Skjønhedsformen her kom renest [16] frem for hende, da syntes
  hun, at hun kjendte den saa godt: hun havde set den og grebet efter
  den. Men naar det lette Væsen gik ud over Sømmelighedsgrændsen, som
  hendes strenge Barneblik skarpt saa, da kjendte hun sig saa saaret, at
  hun kunde gjerne bristet i Graad.
    </p>
    <p>
     Tryggest følte hun sig blandt de Ældre. Deres fine Anstand var som
  et Værn om hende; og endda fulgte hendes Blik fra deres Kreds med
  undrende Attraa de Yngres
  lette,
     <ref target="#ton15" xml:id="backn15">
      n15
     </ref>
     glimrende Færd, der tiltrak og stødte bort. Hun lyttede spændt til de
  vittige Samtaler, der ofte vare fulde af Lærdom og aabnede ukjendte
  Verdner for den lille Pige, som, taus og tilbageholden, holdt sit Kar
  færdigt til at
     modtage
     . Mangengang
  tyktes hun at høre sin Faders Røst gjennem disse skarpe livfulde
  Ordlag; da slog hendes Hjerte stærkere, for nu var jo Noget af det
  nær, som hun saa
  saart
     <ref target="#ton16" xml:id="backn16">
      n16
     </ref>
     havde længtes efter. Men ofte blev hun ogsaa trang om Hjertet ved det,
  hun hørte. Hun vidste da, at den, som talte, tænkte galt, om hun end
  som oftest ikke kunde sige, hvori det Gale stak; hun tænkte bare ved
  sig selv: det kunde aldrig Fader sagt! Da længtes hun ofte tilbage til
  sin Moder.
    </p>
    <p>
     Du skal faa et Par Prøver paa, hvorledes det gik hende der.
    </p>
    <p>
     Hun havde en megettalende Onkel, hendes Faders Broder og lig ham af
  Udseende og i Talen med, forsaavidt som Ordet laa dem Begge let paa
  Læben. Men i Hjertedybden var der Forskjel, Martha mærkede det alt de
  første Dage. Hos hendes Fader spillede Gladhugen lys og menneskelig
  ren over den dybe, klare, alvorsfulde [17] Grund. Hos hans Broder var
  Grunden hverken klar eller ægte alvorsfuld, og
  selv
     <ref target="#ton17" xml:id="backn17">
      n17
     </ref>
     Barnet mærker, at den lette Skjæmt og Færd er en Kamæleon, som tager
  Lødden
     <ref target="#tok9" xml:id="backk9">
      k9
     </ref>
     af sit Underlag.
    </p>
    <p>
     Det var den første Søndag i den ny Kreds. Den var rigtignok meget
  forskjellig fra Søndagene i Hjemmet. Saa urolig, syntes Martha.
  Formiddagen gik hen, hun vidste ikke ret hvorledes, Alt tyktes hende
  saa fremmed, hun kunde ikke finde sig tilrette, var forknyt og rent
  hjertebunden hele Dagen. Mest oplivet kjendte hun sig udpaa
  Eftermiddagen, da hun, lokket af de Ældres livlige Samtaler, havde
  sneget sig ind til dem og sad lyttende i trygt Halvskjul hos en af
  sine Tanter, den Megettalendes Hustru.
    </p>
    <p>
     Det gamle Emne: Menneskeslægtens værdige Fremskriden til et værdigt
  Maal var paa Bane.
    </p>
    <p>
     Der var kommet en Bitterhedsaand i den Megettalende, ialfald paa
  hans Tunge. Først saa han paa den fremfarne Tid gjennem laante
  Fornuftbriller, og hver Aandens Højde tyktes krybe sammen for hans
  Blik. Derefter flængede han selv det Tankebillede, han havde fremlagt,
  og tugtede Spot med Spot.
    </p>
    <p>
     Martha vidste ikke, hvad hun skulde tro, men hun kjendte, at der
  var fremmed Luft om hende, den blev saa svær at indaande. Hun lagde
  Haanden paa Tantens Arm.
    </p>
    <p>
     Den Megettalende havde som Mange ventet Menneskets Frigjørelse
  gjennem den franske Revolution, men han havde rigtignok ikke ment, at
  den videre Udvikling vilde glide frem af sig selv, naar man bare lærte
  at [18] pode Frugttræer og dyrke Roer. Naar det nu ikke gled, var det
  alligevel ikke saa let at sige, hvor det hang fast, og for at tage fat
  i etsteds fik han over sig – det var han da heller ikke alene om – at
  tugte Præsterne, fordi de vare Tidens Børn og ikke dens Bærere.
    </p>
    <p>
     Hans Hustru, som mærkede Gjæringen i den lille Martha, sagde nogle
  Ord om Magister Hans
  Strøm,
     <ref target="#tok10" xml:id="backk10">
      k10
     </ref>
     der havde været kendt og elsket af deres Fædre. Hun vilde dæmme for
  Strømmen, men gav den bare noget at fosse hen over. Hendes Ægtefælle
  optog Navnet, det gav ham Stof. Med al Ærefrygt for Magister Hans, der
  havde været hans Faders Ven og dertil en lærd Naturforsker, kunde det
  ikke dølges, at Overtroen spillede en utilbørlig stor Rolle hos ham.
  Eller ogsaa stode hans astronomiske Kundskaber langt tilbage for hans
  grundige Kjendskab til det, som hører Jorden til, endog det Flyvende.
  Her kom som Mellemsætning, at Magisteren altsaa havde det tilfælles
  med sine Standsbrødre, at han dog til syvende og sidst kjendte bedre
  det Jordiske end det Himmelske. Den Megettalende var for ukyndig til
  at afgjøre, om det, han nu vilde fortælle, muligens kunde komme ind
  under Astrologien, men han mindedes godt, at han med egne ungdommelige
  Øren havde hørt Hr. Hans rulle sin Forstand, sin Lærdom og ovenikøbet
  hele det copernikanske
  System
     <ref target="#tok11" xml:id="backk11">
      k11
     </ref>
     sammen som en unyttig Klædebon, fordi der i Bibelen etsteds stod
  skrevet:
     Sol, stat stille i Gibeon!
  Maane, i Ajalons
  Dal!
     <ref target="#tok12" xml:id="backk12">
      k12
     </ref>
     – Ja, hans Tilhørere kunde sagtens sætte store Øjne, men Hr. Hans
  troede virkelig, at det var sket saaledes ved en vis Lejlighed, og
  ændsede ikke [19] det mindste, at hele Verdensordningen derved vilde
  forrykkes.
    </p>
    <p>
     Det rørte sig i Martha, saa hun dirrede. I de gamle Mørkningstimer
  havde hendes Fader ofte talt om Hans Strøm, i hvis Hus han havde boet
  nogle af sine Smaagutaar. Hun mindedes, hvor morsomt det var at høre
  om Hr. Hans's Insectsamling og om Vandringerne i Skov og Mark, som
  Præsten og Drengen havde foretaget sammen, om hvor mesterligt Præsten
  kunde fortælle Historier af Bibelen, tale med Børn og – overhøre dem,
  naar Tid var. Men hun mindedes ikke bare det om den lærde Præst, hans
  dybe Indblik i Naturens Lærdom og glade Tro paa Naturens Herre og
  Frembringer. Hun mindedes saa grant just den Kveldstund, da hendes
  Fader havde fortalt hende om den Guds Kjæmpe Josva, at han, mægtigt
  gjennemglødet af Tro og Kampmod, havde bedt Gud lade Solen staa stille
  paa Himmelen og var bleven bønhørt. Den lille Pige var henrevet af
  Skildringen, men ikke det mindste forundret over, at det skete, som
  Josva bad. Det var jo ganske rimeligt af Vorherre og netop, hvad hun
  kunde tiltro ham. Saaledes stod det ogsaa for hende nu. Hun mindedes,
  at hendes Fader saa frem for sig med et underligt tankefuldt Blik i de
  klare tindrende Øjne; hun kunde endnu se, hvorledes Maanelyset faldt
  saa klart paa ham, som han sad der med sammenlagte Hænder, høre hans
  klingre Røst, saa klar selv, naar han mælte lavt, da han sagde: «ja
  det staar der, mit Barn!
     Solen blev
  staaende midt paa Himmelen næsten en hel Dag tilende. – Han er Herren,
  han gjør [20] hvad ham behager i Himmelen og paa Jorden, i Havene og
  alle Afgrunde
     !»
    </p>
    <p>
     Dette var Alt saa levende i den lille Martha. Det var, som maatte
  hun sige Noget; hun bøjede sig frem:
    </p>
    <p>
     «Fader – – – –» sagde hun.
    </p>
    <p>
     Men hun havde jo tabt Ordet og endnu ikke fundet det igjen; det
  vilde ikke komme. Graaden kom; det var som Brystet skulde sprenges og
  Halsen sammensnøres. Der blev en pludselig Taushed rundtom, Alle saa
  paa hende. Hun holdt Hænderne for Øjnene og sprang ud gjennem den
  aabne Dør, som tillykke var nær ved. Sideværelset var tomt, hun satte
  sig der i en Krog og græd ud.
    </p>
    <p>
     Enkelte Ord naaede hende fra den Kreds, hun havde forladt.
    </p>
    <p>
     Hendes Flugt havde nu sat den Dæmning for den Veltalendes Ordstrøm,
  som hans Hustru forgjæves havde prøvet at rejse. Han syntes
  maalslagen, han stammede nogle Ord; han kunde ikke skjønne, hvad det
  var!
    </p>
    <p>
     Nogle mente, det var hans slaaende Lighed med Marthas Fader, som
  man vidste, hun havde elsket med lidenskabelig Kjærlighed: hun var et
  overmaade følsomt Barn og havde intet Herredømme over sig selv. Men
  hans Hustru hviskede ham noget i Øret om «Broder Williams sære
  Anskuelser, der stemte ganske vel med Hans Strøms,» og bad ham
  idethele være lidt forsigtig i den Lilles Nærværelse.
    </p>
    <p>
     Jeg fortæller dig dette saa udførligt, fordi hun [21] selv fortalte
  det saaledes. Det stod saa levende for hende som sket igaar!
    </p>
    <p>
     Forresten syntes det at have to Følger:
    </p>
    <p>
     Farbroderen var siden ikke bare forsigtig, men ganske særdeles god
  og venlig mod hende, og hun kom til at holde meget af ham. Han var
  igrunden et godmodigt Menneske, som snaksomme Mænd gjerne ere, jeg tør
  ikke sige det samme om Kvinder. Havde han saaret den lille Nar, saa
  gjorde det ham ondt, og han vilde gjerne sone den Brøde; havde hans
  Personlighed gjort Indtryk paa hende, saa var det ham meget
  behageligt, smigrende.
    </p>
    <p>
     Aa, hvad Værd skulde det vel have for
     ham
     ?
    </p>
    <p>
     Hvor har du dine Tanker henne, du Kloge? det ringeste Menneske, det
  usseligste Kræ faar nogen Ynde, dersom det lægger sin Elsk paa dig.
  Kun naar denne Elsk yttrer sig ved trættende Plageri, bliver Ynden til
  Væmmelse.
    </p>
    <p>
     Gud skabte Mennesket efter sin Lignelse, men hvert Træk i denne
  Lignelse har hans Fjende gjengivet i et Vrængebillede. Den dybe
  Hjertetrang til Kjærlighed og
     dens
     Vrængebillede Forfængeligheden raabe begge højere eller lavere i os om
  Tilfredsstillelse, og saa ville vi da saa gjerne vinde Yndest og
  Kjærlighed, ville saa gjerne blive godt likte.
    </p>
    <p>
     Martha vilde ogsaa gjerne blive godt likt; da hun havde grædt sin
  Harm ud, var hun saa skamfuld over sig selv, og det bed hende, at hun
  ikke kunde udtale det, hun tænkte. Men – det skulde være sidste Gang,
  hun teede sig saa! hun skulde vise, at hun havde Herredømme [22] over
  sig selv! Hun viste det; der var ikke saa liden Viljekraft i den unge
  Sjel.
    </p>
    <p>
     Havde Martha tabt Ordet, saa havde da hendes unge Slægtninge det i
  sin Magt. Nej, hvor de kunde bruge Munden til Skjæmt og Latter! Hvert
  Ordskifte var som et glimrende Fjærboldspil af øvede Spillere med
  farveskinnende Legeværk: Brod i Bolden og Glitter i Fangeskjoldet, jo
  det var en Leg! Men saa gjaldt det at have Hjertet vel gjemt, saa det
  ikke kunde træffes og saares. Martha havde rigtignok hørt en af sine
  Cousiner leende forsikkre, at hun ejede ikke en eneste Stump Hjerte
  mere, det var opbrugt for længe, længe siden!
    </p>
    <p>
     Martha var vis paa, at der endda var Noget igjen af Cousinens
  Hjerte, men hun havde lagt Mærke til, at man aldrig for Alvor maatte
  bruge det samme Ord:
     Hjerte
     ; for
  Spøg, med Latter blev det brugt vel de Snese Gange, naar Flokken var
  samlet. Men at tale alvorligt, hjerteligt om slige Ting – hvem vilde
  vel være saa gyselig sentimental? og at tale for Alvor om
     Aand
     – hvem vilde vel være saa
  forskruet? Det var nu den unge Slægt!
    </p>
    <p>
     Da Martha lærte at se lidt dybere, men ogsaa lærte at tage Del i
  den underlige Fjærboldleg, da fyldte det hende stundom med en vis Gru.
  Det kom for hende, at den lille fjærsmykte Ting, som slyngedes Mand og
  Kvinde imellem, var de ilde medhandlede Hjerter selv, forrevne og
  gyselig skinnende i Sollyset.
    </p>
    <p>
     Bliv ikke forundret over, at hun lærte Legen! Hun lærte at slaa
  tilbage, for ikke at blive truffen, hun lærte at le, for ikke at blive
  Gjenstand for Latter. Det var [23] en streng Skolegang, da hun skulde
  «kvikkes op,» ja ret en Ildprøve for det stakkels Barn med det varme
  Hjerte og det letfornærmede Sind. Men da hun først tog til at lære,
  lærte hun snart.
    </p>
    <p>
     Om Lærdommen gjorde hende glad?
    </p>
    <p>
     Det er et Spørgsmaal!
    </p>
    <p>
     Hvorfor hun blev i Pinen?
    </p>
    <p>
     Ja, det var da ikke bare Pine! der blev indimellem vist hende megen
  Godhed og Kjærlighed, ogsaa af de Unge. Hun fik se meget og
     lære
     meget – bedre end Fjærboldleg.
  Saa var der da ogsaa og fremfor alt den gamle Bedstemoder, som aldrig
  kom udenfor sin Dør, men var saa god og sød og mild. Ved hendes
  Lænestol var Trøstens og Hvilens Sted, ikke alene for Martha, men for
  mere end Een i Slægten, som havde spillet
     den Glade
     ude i Verden og var
  gangen træt.
    </p>
    <p>
     Den gamle Bedstemoder holdt saameget af Martha. Hun vilde gjerne
  have hende alene hos sig, talte med hende, som om hun ikke var halv-
  men helvoxen, om Forhold og Misforhold inden Slægten i Fortid og
  Nutid. Aa, hun sagde og gjorde saameget den Gamle, som de forstandige
  Mennesker nævnte uklogt. Men hun gik sin stille, enfoldige Gang, vandt
  Kjærlighed og udstrøede, ofte uden at vide det, Sædefrø, der groede
  iløn ved Mindekildens Bred og kunde ej dø, saalænge Kjærligheden
  levede.
    </p>
    <p>
     Saa teede sig nu hendes Visdom!
    </p>
    <p>
     «Ser du!» sagde hun engang til Martha, «jeg har nu holdt fast ved
  min gammeldags, enfoldige Tro, men den har alt længe ikke været imode.
  Dine Onkler og [24] Tanter ere saa forstandige, vi kunne ikke se
  Tingene i Verden med samme Øjne. Din Fader – ja Ingen af dem har
  forstaat mig saaledes, som din Fader gjorde! – den gamle Kristentro
  var ikke for enfoldig for ham, og han var dog ingenlunde den ringeste
  af mine Børn. Din Moder har altid været en Maria ved Jesu Fødder.»
    </p>
    <p>
     «Bedstemoder!» sagde Martha, «hvorfor kom jeg til at kaldes
     Martha
     ?
     Maria
     er da meget vakkrere, og jeg
  hedder jo ogsaa Maria!»
    </p>
    <p>
     Bedstemoder strøg hende over Panden.
    </p>
    <p>
     «Det betyder, at i dit ydre Liv og Væsen skal du være en Martha,
  virksom i Kjærlighedens Gjerning; men i Hjertets Lønkammer skal du
  være en Maria for Herren!»
    </p>
    <p>
     *
    </p>
    <p>
     Katekismen, det dyre Barneminde, blev ikke glemt. Vel var hun snart
  sikker paa, at hun kunde den udenad som før, men endda maatte den
  frem, for nu laa Minderne i den. Men hun havde en afgjort Sky for, at
  Nogen skulde finde ud, at hun læste i den, eller endog bare, at hun
  havde den med. Den passede slet ikke ind i den leende Flok; de kunde
  le af hende, mente hun, men de skulde ikke le af det, som Fader og
  Moder havde lagt hende paa Hjertet. Heller ikke de Ældre maatte se
  den, selv for Bedstemoder havde hun Blygsel.
    </p>
    <p>
     Hun gjemte den paa Kistebunden i Klædekammeret. Eget Værelse havde
  hun ikke, men derinde var mangengang hendes Tilflugtssted, hvor
  Taarerne fik rinde frit, [25] naar hun af dobbelt Grund kjendte sig
  som fremmed Fugl midt i Slægten. Af dobbelt Grund: baade fordi hun var
  alvorligere, dybere end dem, hun færdedes iblandt, og fordi hendes
  Hovmod ikke kunde taale det lette Vid, som hun ikke mægtede at lukke
  Munden op imod! Engang blev hun overrasket i sit Skjul. Det var den
  Cousine, som kom, der nys havde forsikkret, at hun slet ikke havde
  Hjerte mere, men som igrunden troede, at hun var altfor rigt udrustet
  i det Stykke og derfor umulig kunde blive lykkelig i Livet. Hun
  kjendte sig saar og urolig derinde, Stakkel! og det kan da Ingen
  undres paa.
    </p>
    <p>
     Hun traadte raskt ind; Martha stak Haanden med Bogen i Lommen.
  Cousinen greb hende om Haandledet, hun vilde vide, hvad «den Lille»
  gjemte.
    </p>
    <p>
     «Anna!» sagde Martha.
    </p>
    <p>
     Der var en vis Værdighed over hende, de taarefyldte Øjne vare saa
  alvorsomme. Anna slap Taget. Men da Martha nu vendte sig om og uden
  nogen fast Tanke gav sig til at ransage mellem Kjolerne paa Væggen, da
  tog Lysten til Løjer Magten fra det gode Indtryk hos Cousinen.
  Vilddyret i hende kjendte sig ikke længer bundet ved Menneskeblikkets
  Baand. Hun stak i en Fart Haanden ned i Marthas Lomme og trak Bogen
  frem. O, hvor hendig hun var! Martha vendte sig lynsnart om.
    </p>
    <p>
     «Le ikke af den, Anna! jeg holder saa af den, Mo'er holder saa af
  den!»
    </p>
    <p>
     Anna stod taus med Bogen ihaand. Den faldt op af sig selv der, hvor
  Martha nys havde læst:
    </p>
    <p>
     [26]
     Bevar dit Hjerte fremfor alt
  det, der bevares; thi Livet udgaar derfra
     .
    </p>
    <p>
     Hun bladede braat om, saa foran paa de Ord, hendes afdøde Farbroder
  havde skrevet der til sin lille Datter, og dvælede længe ved dem. Det
  er ligevel troligt, at hun ikke skjelnede Noget klart, for det rørte
  sig saa underligt inden i hende, og Taage kom for Øjet.
    </p>
    <p>
     «Er det din Faders Haandskrift?»
    </p>
    <p>
     «Ja!»
    </p>
    <p>
     Martha rakte Haanden ud efter Bogen og fik den; men Anna trykkede
  meddetsamme begge hendes Hænder tæt ind til sig.
    </p>
    <p>
     «Du lykkelige Barn!» sagde hun.
    </p>
    <p>
     Martha saa tvivlende op, men da hun fik se Taarer, slyngede hun
  Armene om Cousinen og var for et Øjeblik saa glad. Men Anna frigjorde
  sig lempelig og gik bort.
    </p>
    <p>
     Martha følte, som om et usynligt Baand var knyttet mellem hende og
  denne Cousine. Saa skulde hun da ikke staa alene mere! nu kunde det
  være med alle de Andre! Hun var just i den Alder, da Kvindehjertet
  længes efter en Veninde, men i barnligt Sværmeri siger:
     bare Een!
    </p>
    <p>
     Men Anna mærkede nok ikke til noget saadant Usynligt Baand; det var
  ialfald usporligt. Kan være, at hun blev lidt venligere mod Martha,
  muligt, at hun engang imellem opfangede de lette Fjærpile med sit
  Spindelvævskjold, naar de altfor hvasse udsendtes mod hende – ellers
  Alt som før.
    </p>
    <p>
     Martha var skuffet, og ikke bare det, men hun var [27] forbauset,
  hun kunde ikke skjønne det. Men hvad kjendte hun vel til Menneskene,
  den lille Ting!
    </p>
    <p>
     Det var den anden Prøve, jeg lovte dig fra vor lille Piges første
  Udflugt.
    </p>
    <p>
     *
    </p>
    <p>
     Det var en jublende Glæde, da hun kom hjem. Tænk, at hun virkelig
  var
     hjemme
     ! hun kunde næsten ikke
  tro det, saa fornøjeligt var det. For hendes Moder var det ogsaa en
  stor Glæde at faa hende hjem, og at see, hvor hun havde taget sig op,
  for det havde hun.
    </p>
    <p>
     Nu skulde hun være huslig, og hun var det – mangengang med Lyst og
  Mod. Hun lærte desuden sine Smaasøstre og var idethele til Nytte. Men
  der gjærede endda saa Meget i hende. Den urolige Attraa raabte endnu
  mangengang: ud! ud! og hun tyktes sig som Fugl i Bur. Hun elskede sit
  Hjem, hun fandt sig idethele saa vel der, der var saa fredeligt. Men
  hendes Aand søgte mere Næring og dens Længselssuk for ud af Reden.
    </p>
    <p>
     Havde den da fundet Næring der, hvor hun var? Noget havde den
  fundet, meget havde den vel ogsaa faat, som var bare skuffende Skue.
  Men hun holdt paa at indbilde sig, at ogsaa Skinnet var det Virkelige,
  hun havde faat lidt Smag paa.
    </p>
    <p>
     Det er da vel ikke muligt, at hun længtes did igjen?
    </p>
    <p>
     Aa, En vænner sig til det Værste! Hun havde efterhaanden vænnet sig
  bedre til det lette Spil paa Overfladen, som Slægten øvede, naar det
  tyktes dem for [28] svært at gaa i det Dybe; der skulde ikke saa meget
  til, før hun – ialfald tilsyneladende – lærte Kunsten af den. Desuden
  tog Fjærboldlegen sig ikke saa farlig ud i Frastand.
    </p>
    <p>
     Hun var skamfuld over sig selv, fordi hun længtes bort fra Hjemmet.
  Men der var da ogsaa saa mange Undskyldninger; de havde jo været meget
  gode mod hende, hun havde lært meget, og – der var jo Bedstemoder, som
  var saa glad i hende og gjerne vilde have hende om sig. Nu skulde hun
  heller ikke være saa tosset og ordsaar, som hun før havde været.
    </p>
    <p>
     Ogsaa i den Kreds, hun havde forladt, taltes om at faa hende
  tilbage. Man havde set, at hun var smuk – der kunde blive Noget af
  hende. Efterhaanden som hun blev mindre klodset og mindre ordsaar,
  vandt hun Yndest hos Alle.
    </p>
    <p>
     Onkel Snaksom holdt tre lange Foredrag om Gavnligheden af at faa
  hende tilbage, tre Gange blev der skrevet og tre Gange fik hun Lov at
  rejse.
    </p>
    <p>
     Det gaar jo lettere, naar det først er kommet paaglid.
    </p>
    <p>
     Først skulde hun komme for at lære Sang og Harpeleg sammen med den
  Snaksommes Døttre, saa var det Bedstemoder, som længtes saameget efter
  hende, og saa – jeg ved ikke hvad.
    </p>
    <p>
     Martha kom, og Martha lærte saavel Harpe- som Fjærboldleg, saavel
  at tale som at synge.
    </p>
    <p>
     Havde hun en Tid været maalbunden, saa fandt hun nu Ordet igjen.
  Ikke saa, at hun blev snaksom, nej! Men Tanken fandt flux sit Udtryk,
  og Livslysten [29] voxte i hendes Bryst, altsom Ordet fødtes paa
  hendes Læber.
    </p>
    <p>
     Klodsetheden blev rent borte; da hun var nitten Aar og derover, bar
  hun i Slægten Navnet
     Vingelet
     .
    </p>
    <p>
     For en underlig Ting den ungdommelige Livsglæde er! saa stolt, saa
  forfængelig! Der er sagt, at de to Egenskaber gjensidig udelukke
  hinanden, men det er mærkeligt, hvor de Søstre vide at dele Hus, selv
  naar de ligge i indbyrdes Strid.
    </p>
    <p>
     Men endda, du varme Livsglæde! endda er du saa livsalig at eje, saa
  kvægende at se; for i dig selv er du en Kraft, som Gud har givet
  Mennesket. Du staar for os paa engang som et halvbrustent Minde og som
  et haabvækkende Tegn paa det, som skal vorde.
    </p>
    <p>
     Det var saa underligt med Navnet
     Vingelet
     . Martha bar det med
  Stolthed og vidste godt, at hun ikke bar det med Uret; og endda fødte
  det mangengang dybe tungbaarne Tanker i hendes Sjel. Det var i Slægt
  med Faderens:
     Fuglebarn
     , det kunde
  nok give Tanker.
    </p>
    <p>
     Var hun den Samme nu som da? havde Fuglen faat stærkere Vinger,
  eller lød Tonerne dybere i dens Trilleslag?
    </p>
    <p>
     Det kom stundom for hende, at hun under den Flagren tabte Evnen til
  kraftig og høi Flugt, at Tonerne tabte i Fylde, hvad de vandt i lette
  Løb, ja at den Fugl, som slog de glade Triller, var en fremmed En,
  medens hendes egen sad lønligt med sænkede Vinger inderst i Krogen,
  hvor dens sagte Fløjten lød som Graad!
    </p>
    <p>
     [30] Var
     det
     Livsglæde?
    </p>
    <p>
     Det var en Dæmper paa Livsglæden, men blev endda til Helsebod for
  den; Gud talte gjennem Minderne til Sjelen, han havde kjøbt og
  oprettet sin Pagt med.
    </p>
    <p>
     Saaledes stod det med hende paa den Tid, da hun førstegang mødte
     ham
     , med hvem hun i en Række Aar
  skulde dele Livets Sorger som dets Glæder.
    </p>
    <p>
     Det havde ikke manglet hende paa saakaldte «gode Tilbud» eller paa
  sværmerisk Tilbedelse af de ungdommelige Omgangsvenner. Men hvorledes
  kunde hun binde sig til Nogen, som saa Livet saa helt anderledes end
  hun? Naar det inderste Hjerteliv ikke var et fælles, kunde der da
  blive nogen ret Samklang? det stod for hende som umuligt. Vist er det!
  Kjærlighedens Magt havde ikke rørt hendes Hjerte.
    </p>
    <p>
     Da kom en ung Dane herop. Han var en Kjøbmandssøn fra det
  Slesvigske, Faderen dansk, Moderen tydsk og den herrnhutiske
  Retning
     <ref target="#tok13" xml:id="backk13">
      k13
     </ref>
     hengiven. Han var en stille, fin Natur, en sælsom Blanding af Sværmeri
  og Tænksomhed, og med saare regelrette Vaner.
    </p>
    <p>
     Det var just paa den Tid, at
     Henrik
  Steffens
     ,
     <ref target="#tok14" xml:id="backk14">
      k14
     </ref>
     «Lynildsmanden», havde holdt Forelæsninger i Kjøbenhavn, hvor hans Ord
  slog ned og tændte saavel i de overfyldte Høresale som i de stille
  Kamre, hvor det aabne Øre og den lyttende Aand fandtes.
    </p>
    <p>
     Et par af Marthas Slægtninge havde kjendt den unge Steffens, og nu
  gjenlød hans Ry for hendes Øren. Hendes Hug til det Store og Skjønne
  var endnu ikke slukt. Der var saa meget, der vilde dræbe den og udhule
  hende –
  afgjort
     <ref target="#tok15" xml:id="backk15">
      k15
     </ref>
     og smigret som hun blev – [31] men naar det Store kom hende nær eller
  glimtede for hendes Aand, da blev hun saa træt af Forfængelighed.
    </p>
    <p>
     Hun tyktes, det skulde være som Helsebod at blive rørt af en saa
  mægtig Aands sagteste Vingeslag. Der sagdes, at han spredte Lys og
  løste Aander, saa mente hun, at han ogsaa maatte kunne vække Liv i de
  Halvdøde.
    </p>
    <p>
     Det maatte være saa, at hun selv higede efter at
     modtage
     , da hun hørte om den unge
  danske Videnskabsmand, som nu gjæstede hendes Slægt, at han baade
  havde hørt Aandevækkerens Røst i Danmarks Hovedstad og desuden oftere
  været ham nær i de tydske Stæder, hvor de, i fremragende
  Personligheders Kreds, hver paa sin Vis havde søgt, hvad Aanden
  tragtede efter.
    </p>
    <p>
     For Visdomsord der maa ligge paa den Lykkeliges Læber! tænkte
  Martha.
    </p>
    <p>
     Iførstningen var hun lidt skuffet ved den unge Lærdes
  tilbageholdne, næsten frygtsomme Væsen; men snart tyktes hun, at der
  just i dette Væsen var noget Vindende og Tillidvækkende, som en Tid
  havde været hende næsten ukjendt. Han var de løstungede Fætteres
  levende Modbillede.
    </p>
    <p>
     Endda blev hun stille i hans Nærværelse og vovede ikke at begynde
  nogen Samtale med ham. Hun vak næsten lidt i, da han førstegang
  nærmede sig til hendes Brodeerramme og talte til hende. Hun kjendte,
  at hun blev rød.
    </p>
    <p>
     Var det hendes Blygsel, som gjorde ham dristigere, end hans Vane
  var? eller hvad var det, som hel ofte [32] drog ham bort til Syersken
  ved Rammen og der løste hans Tunge? var det Kjendslen af, at hun delte
  med ham?
    </p>
    <p>
     Jeg ved det ikke, jeg kjendte ham aldrig. Døden havde forlængst
  lukket hans Læber, da det vingelette Fuglebarn i de sene Aar oplod sit
  Liv for mig, og jeg gjennem tusinde Smaating lærte at se dybere i det,
  end hun selv vidste af. Men Faa kjendte ham, om de ogsaa havde levet
  med ham.
    </p>
    <p>
     Da de lidt om lidt kom ret i Tale sammen, da var hun ikke længere
  skuffet.
    </p>
    <p>
     Hun mærkede, at det Stille var ikke livløst, og da hun mangengang
  kjendte det, som om Livet var ifærd med at flygte bort fra hendes egen
  Barm, saa kan det nok være, at hun altfor højt værdsatte dets Kraft og
  Fylde hos den Fremmede. Vi ere visse paa, at Grundtonen i hende altid
  var dyb alvorlig, men selv følte hun det ikke saa: den lette Livslyst
  fristede hende.
    </p>
    <p>
     Da kunde det vel hende, at selve den Fremmedes
     Søgen
     efter et Lys, han ikke havde
  fundet, stod for Martha som Vidnesbyrd om et dybere Hjerteliv end
  hendes eget.
    </p>
    <p>
     «Jeg har taget det for let, altfor let!» lød det ofte indeni hende,
  naar de talte sammen; «men hos ham er Alvor,» føjede hendes stille
  Tanke til, og hun syntes sig selv saa ringe ligeoverfor ham.
    </p>
    <p>
     Det var som en Hvisken fra de søde Barnedage, naar han oplod
  Naturens Bog for hende. Troligt er det og, at der fandt en
  Vexelvirkning Sted, saa den unge Kvindes Nærværelse og levende Sands
  vakte det skjulte [33] Liv i ham og gjorde ham for en Stund til
  Digter, uden at han selv vidste, hvorledes det gik til. Desuden lød jo
  Klangen af den store Mesters Ord endnu for hans Øre, bævede gjennem
  hans Aand og fandt naturligen Gjenlyd paa hans Læber.
    </p>
    <p>
     Utallige fine Traade bandt disse Tvende sammen, medens de ligesom
  Haand i Haand vandrede gjennem Alskabningen, som oplod sine Løndomme
  for dem eller dulgte dem og overlod Spørgerne til den graalyse Anelse.
  Aldrig kom de hinanden nærmere, end naar denne Haabets og Længslens
  Halvbroder var deres usikkre men lokkende Vejviser.
    </p>
    <p>
     Nyt Liv gjennemstrømmede Martha. Der havde sat sig lidt Skorpe paa
  den kraftige Jord, medens den laa bar for Verdensvinden. Denne Skorpe
  brødes nu daglig, og Jordbunden viste sig saa færdig til at modtage
  hvert Sædekorn og drive det frem til Spire og Væxt.
    </p>
    <p>
     Naar han sagde:
     Liv udvikler sig
  aldrig af det Døde
     , da tyktes hende, at bag de simple Ord laa
  Svaret paa tusinde Spørgsmaal. Hun kunde ikke greje det for Tanken,
  det kan Kvinden saa sjelden, men allermindst naar Hjertet er fuldt.
  Jeg havde nær sagt: hun brydde sig næsten ikke om at greje det for
  Tanken netop nu, hun havde ligesom ikke Stunder, der var saameget, som
  rørte sig i hende, hun kjendte sig saa rig.
    </p>
    <p>
     Saa spurgte hun om Steffens, og den Fremmede fortalte.
    </p>
    <p>
     Da var der ogsaa Noget, som greb hende saa underligt. Det syntes
  saa lidet, men det, som bæres let [34] af En, kan i en Anden blive
  skabende. Han fortalte, at Steffens havde sagt:
     Gud har givet vor Tid
  Naturvidenskaberne
     . Det var ligesom denne Yttring i et hurtigt
  Glimt aabnede et nyt Syn for hende, hun saa frem for sig, og Synet
  udfoldedes.
    </p>
    <p>
     «Finder De den Yttring saa mærkværdig?» spurgte den Fremmede
  smilende, da hun blev siddende taus, medens de vexlende Tanker
  afspejledes i hendes Træk.
    </p>
    <p>
     «Den gav mig saamange Tanker!» sagde hun.
    </p>
    <p>
     «Hvilke?»
    </p>
    <p>
     Hun rødmede og smilte.
    </p>
    <p>
     «Hm! vist ikke ny for Andre, men jeg har tænkt saa lidt, siden –
  siden jeg blev
  voxen.
     <ref target="#ton18" xml:id="backn18">
      n18
     </ref>
     Hvor Livet, hvor Menneskets Liv dog er forunderligt!»
    </p>
    <p>
     «Vistnok! har Deres Liv været saa forunderligt?»
    </p>
    <p>
     «Nej, det var ikke just det, jeg tænkte paa; men har Gud givet vor
  Tid Naturvidenskaberne, saa har han givet ogsaa de forgangne Tider
  deres Del, og saa – men De vil kanske smile over det, jeg siger – –
  –?»
    </p>
    <p>
     Han vilde være fuldkommen alvorlig; men endda maatte hun tage sig
  lidt sammen.
    </p>
    <p>
     «I mit eget lille Liv,» vedblev hun rødmende, «har der ogsaa alt nu
  været forskjellige Tider, og i hver af dem har jeg modtaget Noget, et
  Slør er trukket bort fra mine Øjne, og jeg føler, der er saameget, ja
  vistnok det Allermeste tilbage, som – jeg kanske faar i kommende
  Tider. Men er det nu ligesaa i Verdensstyrelsen, da, mente jeg, er jo
  hele den store Menneskeslægts Liv fra Oldtiden indtil nu et
  sammenhængende Levnetsløb – er det saa?»
    </p>
    <p>
     [35] «Ja ganske vist! har Ingen sagt Dem det?»
    </p>
    <p>
     «For en Rigdom der maa ligge i Fremtiden!» sagde Martha, idet
  hendes egen Fremtid laa for hende som al Rigdoms baade Gjemme og
  Opladelse. Men saa gav hun Agt paa Spørgsmaalet og svarte:
    </p>
    <p>
     «Det er nok muligt, at Fader i gamle Dage sagde det til mig, men
  det er ikke gaat op for mig før nu. Ved De, hvad jeg lærte her, da man
  skulde flikke paa min forsømte Skoledannelse? – at vi Mennesker ere en
  egen ypperlig Slags Aber! jeg var gjenstridig og vilde ikke modtage
  den
  Lærdom.
     <ref target="#tok16" xml:id="backk16">
      k16
     </ref>
     Min Onkel, som taler saa meget og er saa god mod mig – De har vist
  mærket begge Dele – plager mig endnu med Abelærdommen, som er en af
  hans Yndlingstheorier.»
    </p>
    <p>
     «Han staar ikke ene!» sagde den Fremmede og lo; «men De følte
  Aanden i Dem og vilde ikke lade Dem frarive Slægtskabet med Gud!»
    </p>
    <p>
     Martha udtalte sin Forvisning om, at ethvert Barn vilde oprøres
  imod en saadan Lære, eller tro, at den Voxne, som foredrog den, «bare
  spøgte.»
    </p>
    <p>
     «Ja, der er et Liv i os,» vedblev han, «som ikke kan forklares
  efter Lovene for det Forkrænkeliges Udvikling og Affalden. Men der er
  dog en dyb og underlig Sympathi mellem Menneske og Dyr. Vi kunne ikke
  alene føle med Dyret, men det er mangengang, som om det til en vis
  Grad kunde føle med os; og hos Dyret gjenkjende vi ofte ikke blot det
  Vilde, men ogsaa Noget af det Ædle, som rører sig i os.»
    </p>
    <p>
     Saa gik Samtalen frem: om Striden i Verden mellem Slægterne, om
  Ødelæggelsen, Nedbrydelsen, som [36] øvedes allevegne, og om hvorledes
  Alt endda opholdtes og vedblev, som om Intet var tabt. De talte om
  Livets Pulsslag allevegne, i Planten, ja man kunde fristes til at
  sige, endog i de livløse Ting, hvorigjennem store løndomsfulde Kræfter
  mangengang aabenbarede sig, tiltrækkende eller frastødende som til en
  haandgribelig Lignelse af de usynlige Magter i Menneskets
  Inderste.
    </p>
    <p>
     Hun fulgte ham villigt gjennem Naturen, ja gik stundom foran med
  sin snare Tankeflugt. Endda kom det for hende, at Noget var blevet
  borte, som først i Samtalen var faret hende forbi, som hun gjerne
  vilde fulgt og faat nøjere tydet. Men det skulde nok komme! Fremtiden
  bar Alt i sig!
    </p>
    <p>
     *
    </p>
    <p>
     Om en Tid rejste Martha hjem. Han fulgte snart efter, begjærede
  hendes Haand og fik den.
    </p>
    <p>
     Det var saa stilt og godt indeni hende. Hun saa op til sin Ven,
  hendes Hjerte var saa fuldt af Tak, fordi en saadan Støtte var hende
  givet, just da hun trængte saameget til den, og – hun elskede ham.
  Hvorfor skulde jeg tie med, at hun ogsaa var fuld af ungdommelige,
  overdrevne Drømme? det var naturligt! Men da Drømmen veg og Meget
  viste sig at være anderledes, end hun nu saa det, da blev dog Takken
  og Kjærligheden. Det var Naade!
    </p>
    <p>
     Hendes Moders glade Samtykke og Velsignelse hvilede over dem.
    </p>
    <p>
     Saa rejste han, men kom Aaret efter tilbage for at hente sin Brud.
  Det var i Juni, i den fagreste [37] Sommer, at han førte hende bort
  fra hendes Moder og det gamle Hus. Det sidste skulde hun faa se igjen,
  naar hun var blevet en klogere Kvinde, end hun nu var. Men sin Moder
  saa hun ikke mere.
    </p>
    <p>
     *
    </p>
    <p>
     Han førte hende først til sit Fædrenehjem.
    </p>
    <p>
     Det var ogsaa et gammelt Hus, men man aandede ikke saa frit der som
  i hint kjære landlige, hvor Martha var fød og opvoxet. Der var en
  gammeldags Stormægtighed, en snorlige Orden, bare i enkelt Tilfælde
  afbrudt af en dristig Elegants.
    </p>
    <p>
     Martha elskede paa Forhaand sine Svigerforældre, og var dertil
  ligesaa lykkelig, som hun var ung; men endda lagde der sig ligesom
  noget Klemmende om hende, da hun traadte ind i sin Mands
  Fædrenehjem.
    </p>
    <p>
     Hendes Svigermoder omfavnede og kyssede hende gjentagne Gange, og
  udtalte sin Glæde over Sønnens Lykke. Det var vist velment, men Martha
  kjendte sig ikke noget opvarmet ved det; det tyktes hende at være mere
  Form end Fylde, mere Sirlighed end Hjertevarme. Men hendes Ægtefælle
  elskede jo sin Moder saa højt og stod i et inderligere Forhold til
  hende end til Faderen. Hun gjorde altsaa sit Bedste for at kjende sig
  tiltrukken, og sagde sig selv, at Kjernen kunde jo nok være god, om
  end Skallen var skaaren i Snirkler.
    </p>
    <p>
     Men her viste sig atter de tiltrækkende og frastødende Kræfters
  løndomsfulde Magt. Svigerfaderen tiltrak hende uimodstaaeligt, hun
  kunde ikke sige hvorfor. Det hjalp ikke, at hans Væsen ofte var koldt,
  stundom [38] haardt, at han bare rakte hende Haanden til Velkomst,
  uden at sige et Ord enten om Glæde eller Lykke. Det hjalp ikke, at hun
  alt den første Dag kjendte sig som
  gjennemheglet
     <ref target="#tok17" xml:id="backk17">
      k17
     </ref>
     af ham, endda han ikke talte mange Ord til hende, hjalp ikke, at hun
  næsten følte Frygt, naar han traadte ind i Stuen. Hun maatte endda
  længes efter ham; der var stundom saa tomt, naar han var borte og hun
  ikke just sad ved sin Ægtefælles Side, men med ham kom der Fylde,
  Noget at leve og lide for. Hun ynkedes over ham, naar han sad der saa
  kold og taus, hun var saa vis paa, at der bag den haarde Skorpe
  fandtes vidt Rum for Kjærlighed.
    </p>
    <p>
     I et Stykke var hun alligevel meget misfornøjet med ham: naar hans
  Hustru talte, bed han hende som tiest af med Spot. Vistnok talte hun
  saa trættende pynteligt, men det var dog vist velment, og han havde
  ikke Lov til at spotte hende, mente Martha. Hun kunde ikke bare sig
  for at sende ham et bebrejdende Blik alt en af de første Dage. Han
  opfangede det og kjendte sig vist behageligt pirret, for han gav sig
  strax mere af med hende, og det var synligt, at hun steg i hans
  Gunst.
    </p>
    <p>
     Han havde mange Planer og meddelte efterhaanden flere af dem til
  sin Svigerdatter. Der var to Slags af dem, sagde han selv. Den ene
  Slags skulde udføres, slaa Rod i Jorden og fremvoxe; det var
  forstørstedelen saakaldte menneskekjærlige Planer. Saa var der de, som
  bare var Luftspring; det var de selvkjærlige Planer, som gik ud paa at
  forskjønne hans eget Eje.
    </p>
    <p>
     Martha tyktes stundom mærke, at han stod saa træt overfor det
  Altsammen, som naar han sagde til hende: [39] «nu tror du vel, at der
  er mest Virkelighed i de første af mine Planer og mest Forfængelighed
  i de sidste? men nej, min Pige! det er netop omvendt! men du er en
  altfor god lille Pige til at forstaa dig derpaa.»
    </p>
    <p>
     Hun kunde undertiden blive som slagen af hans dristige
  Skjønhedstankes Kraft, ligesom hun maatte undres over hans fine Smag
  og dannede Aand, og hun elskede ham, fordi hans Haand altid var aaben
  for at give. Endda saa hun, at der ingen Fred var i hans Sjel, og hun
  maatte tænke, at han vist var en meget vantro Mand. Hun skammede sig
  næsten over, at han tiltrak hende mere end Svigermoderen.
    </p>
    <p>
     En Ting, blandt alle de andre, syntes hun var lidt tvungen: hendes
  Ægtefælle sagde altid
     De
     til sine
  Forældre, og hun maatte naturligvis gjøre som han. Men hun havde
  aldrig sagt De til sin egen Fader og Moder, skjønt hun og hendes
  Søskende vistnok ikke brugte Duet saa hyppigt og skjødesløst som den
  nuværende Ungdom.
    </p>
    <p>
     Forresten havde hun al Grund til at være fornøjet hos
  Svigerforældrene. Alt, hun kunde ønske af Godhed og Velvilje, blev
  hende vist; det Hjemlige, som ikke fandtes i Huset, kunde ikke gives.
  Hun grundede endel over den Ting og fik just under Savnet Syn for
  Meget, som siden kom hende tilnytte. Hendes Moders Skikkelse og Færd
  stod i de Dage idelig for hende, og naar hun, trods de udvortes gyldne
  Dage, ikke kunde lade være at længes efter et eget Hjem, hvor hun
  kunde leve for Den, hun elskede, da ønskede hun saa, at dette
  [40] lille Hjem maatte blive ligt hint gamle bag den høje Aasryg.
    </p>
    <p>
     Hvor hun kunde leve for Den, hun elskede, sagde jeg; men Udtrykket
  gjengiver hverken helt eller ret det, hun trængte til.
    </p>
    <p>
     O, døm hende ikke, fordi der var et stærkt og brusende Liv i hende,
  som begjærede noget for sig selv! Hun var saa ung, og der var meget
  Egenkjærligt i hendes Kjærlighed; men du, som dømmer, har du lært at
  opgive alt dit Eget? eller var hun mere strafskyldig, fordi hendes
  Aand vendte sig mod det Store, medens det kanske er bare de lavere
  Ting, som fastholde dig i dit Eget, naar du helt skulde hengive dig
  for en Anden?
    </p>
    <p>
     Ja, hun higede mod det Store! Midt under de ny Følelser, som hun i
  det sidste Aar havde lært at kjende, og som dannede en egen liden
  Verden indeni hende, var der ogsaa kommet ny Tanker, som gik ud over
  denne lille Verden: gjennem sit Eget saa hun ud i noget Større; det
  var ligesom det, hun oplevede i sig selv, traadte ud og tog en
  Skikkelse udenfor hende, og da voxte det.
    </p>
    <p>
     Hun havde altid, fra Barn af, havt en Trang til at finde Udtryk for
  det, som levede i hende; naar Noget gjorde Indtryk paa hende, saa
  kjendte hun en Drift til at skabe. Hun havde prøvet baade Penslen og
  Tonerne, men alt tidligt fundet sit bedste Udtryk i Ordet. Dengang hun
  var allermest maalbunden, et Par Aar efter Faderens Død, havde hun
  fundet Lettelse ved i nogle Smaavers at udtale for sin Moder Noget af
  det, som levede i hendes Aand og Hjerte. Ordene, som ellers vare saa
  stive og klodsede, bleve ligesom mere medgjørlige, da [41] de fik
  Versemaalets Klædebon at hylle sig i, og det skrevne Blad kunde hun
  overrække sin Moder uden anden Tale end de tause Taarer.
    </p>
    <p>
     I de sidste Aar havde, som før sagt, de dybe Tanker forholdsvis
  hvilet, og skjønt disse Aar havde sin store Skyld og sit Savn, saa var
  Hvilen næsten en Naturnødvendighed efter Barneaarenes stærke Gjæring.
  Jeg tænker paa Overgangsaarene fra Barn til Voxen. Livet var da gjemt
  og opholdt, ogsaa i den fattige Glimmertid. Dengang fik hun en vis
  Færdighed i «at gjøre Vers,» men der var rigtignok ikke stort ved
  dem.
    </p>
    <p>
     En dyb Trang bragte hende til, med et uklart, svævende Haab, at
  gribe efter
     Fylde
     der, hvor hun
  syntes, den maatte findes. Og saa fik hun virkelig det, hun greb
  efter, som en saa forunderlig Opfyldelse af Haabet, saa det var hende
  selv uforklarligt. Aand og Hjerte var paa engang ligesom naaet af et
  electrisk Slag, som satte de henstivnende Kræfter i en levende
  Rørelse. Da maatte hun vel elske ham, der stod for hende som
  Fremtrylleren af det forunderligste og glædeligste i hendes Liv;
  Kvindehjertet vil saa gjerne omfatte den synlige Skikkelse, for at
  Alt, som rører sig i og om det, kan slaa Rod og fremblomstre som noget
  Virkeligt.
    </p>
    <p>
     For en underlig Tid! Hun havde før levet saameget i den gode Natur
  og fundet Hvile i den; nu saa hun overalt
     Mennesket
     . Det var hende stundom,
  som om hun kunde optage i sig al Verdens Glæde og Sorg; hun havde Rum
  nok! ja hun kunde tykkes sig selv en tusindaarig Kvinde, der havde
  gjennemlevet det Altsammen. [42] Og endda var hun saa ung, saa stærk
  og saa glad!
    </p>
    <p>
     Under slige Kaar maatte ogsaa afsluttede Digtninger udspringe. Hun
  gav dem tildels synlig Skikkelse; men Skikkelsen tyktes hende dog saa
  fattig mod Synet, hun bar i sig selv.
    </p>
    <p>
     Det var kun sjelden, hun fik høre fra sin Ven eller kunde meddele
  sig til ham. Den Tids Børn maatte lære at vente. Jeg ved ikke, om det
  var Opdragelsen eller medfødt Blu, der ogsaa for Brevenes Indhold
  satte en Grændse, som vi vel nu vilde kalde streng og snever. Men sine
  let henkastede Digtninger tilegnede hun i Tanken
     ham
     .
    </p>
    <p>
     Saavidt om det henrundne Aar.
    </p>
    <p>
     I Svigerforældrenes Hus længtes hun efter det lille Hjem for der at
  leve
     med
     den Elskede. Hun havde
  endnu igrunden levet lidet med ham. Nu skulde Livets Rigdom oplade sig
  for hende, hun skulde modtage alt, hvad hendes Aand tørstede efter,
     gjennem ham
     . Hun vilde lære af ham,
  men hun vilde ogsaa give. Hun skulde være som det lønlige Kildespring,
  der løstes ved hans Trylleord til at risle om hans Fod og gjøre Livet
  yndigt for ham. Men hun saa ogsaa Livets Alvor, Noget af den, mener
  jeg. Gjenskinnet af Moderens stille Virksomhed var som en rolig
  Baggrund for de lette, lysende Tegninger. Alt, som Kraft, Dygtighed og
  et taknemligt Hjerte kunde yde, det skulde være hans.
    </p>
    <p>
     Vilde hun ogsaa opgive sit Eget for hans Skyld?
    </p>
    <p>
     Sit Eget? aa ja, det vilde hun nok! men hun havde vist ikke tænkt
  videre paa, at det skulde kræves. [43] Endnu var intet saadant Krav
  kommet hende nær som en bydende Virkelighed. At opgive et enkelt Ønske
  for en Andens Skyld, det er endnu intet saadant Krav.
    </p>
    <p>
     Her i hendes Ægtefælles Fædrenehjem gik en Anelse om, hvad en
  Hustru kan blive kaldet til, langsomt skjærende gjennem hendes unge
  Hjerte; just ikke fordi hun saa Kravet fyldestgjort, men Kravet selv
  saa hun. Da følte hun næsten Angst over, at hun ikke var mere lig sin
  Moder.
    </p>
    <p>
     Men Mod og Haab vandt snart Sejer, og hendes livsglade Blik saa
  fortrøstningsfuldt ud i Fremtiden. Hun var ung, elsket og
  lykkelig.
    </p>
    <p>
     Der havde været Tale om, at Manden med den unge Hustru skulde
  opslaa sit
  Paulun
     <ref target="#tok18" xml:id="backk18">
      k18
     </ref>
     i Kjøbenhavn for et halvt eller kanske et helt Aar, inden han modtog
  nogen fast Ansættelse. Det var Marthas inderlige Ønske, at saa maatte
  ske. Danmarks Hovedstad var hende gjennem Andre halvkjendt, og Meget
  drog did. Men Vennerøster lokkede hendes Ægtefælles Tanke og Hug til
  Tydskland; og ikke bare Vennerøster, ikke bare hans Fag, men hans
  indre Væsens særegne Romantik drog ham til hans Moders Land. Vistnok
  havde ogsaa hun mangengang kastet et langt Blik mod Syden, og da
  nærmest mod Tydsklands Sang og Sage, svulmende Ranker og segnende
  Borge. Alperosens Glød havde straalet hende imøde, Hornet havde lydt
  og Riddertidens Glands havde aabenbaret sig for hende gjennem det
  tydske Tungemaal. Men i deres Blik mod Syden var der en Grundforskjel:
  hans var en Længsel efter hans Eget, efter det, som han kjendte sig
  aandelig udsprungen af; hendes var [44] Nordboens Higen mod Syd, mod
  det yppige Fremmede, som er saa anderledes end hans Eget, og som han
  netop derfor trænger til, som kan lokke og drage, men ikke fastholde
  ham. For naar han har hørt og set og samlet Skatte, da raaber hans
  inderste Hug saa lydt og længselsfuldt: mod Norden! mod Norden! og der
  finder den Hvile.
    </p>
    <p>
     Men denne Forskjel mellem de To var endnu ikke kommet tilsyne. Den
  kom heller ikke tilsyne, da
     hans
     endelige Bestemmelse blev at drage didhen, hvor hans Hug drog ham.
  Indtrængende Opfordringer fra en ældre, højtstaaende Ven og Velynder,
  der halvvejs lovte at bryde ham en Bane, gjorde Udslaget. Vistnok drog
  Martha et lidet Suk over det tabte Kjøbenhavn og et mangefold dybere
  ved Tanken paa at skulle føres saa langt bort fra sin Moder og alle
  dem, hun havde kjær. Men Livet var dog saa straalende, og endnu raabte
  det: ud! ud! i hende. Som god Hustru sagde hun altsaa ikke et Muk, men
  var fornøjet med det, som det gik.
    </p>
    <p>
     Først i September droge de afsted. Det lod, som ogsaa han længtes
  efter det lille Hjem, men hans store Ærbødighed for Forældrene havde
  afholdt ham fra at udtale Længslen; det var ikke mere end netop, at
  Martha fik mærke den.
    </p>
    <p>
     Her maa jeg fortælle, at hun i de sidste Par Maaneder var bleven
  kaldt ved sit andet Navn:
     Maria
     ,
  efter hendes Svigermoders Forslag og med hendes Mands Bifald.
  Svigerfaderen havde rigtignok gjort dygtig Nar af Forandringen, men
  hans Mening faldt dengang igjennem. Af sin Ægtefælle blev hun siden
  altid [45] nævnet Maria. Men jeg vil fremdeles holde fast ved det
  gamle Marthanavn, som hun bar i Slægten saavel i de unge, glade Dage,
  som da Alder og Sorg havde sat sit Præg paa hende.
    </p>
    <p>
     Hun havde aldrig tænkt, at Afskeden fra det Hus, hvor hun nu havde
  levet et Par Maaneder, skulde blevet saa svær, som hun fandt den.
  Hjemligheden, som begge de Unge stundede efter, fandtes jo ikke der,
  og endda blev Farvellet saa smerteligt. Der kunde kanske nævnes flere
  Grunde, som gjorde dette let forklarligt; men de dybeste gik vel her
  som ellers, naar Sindet mægtigt røres, i fine, usporlige Traade
  gjennem den Løndom, som Ordet Menneske
     gjemmer
     og ikke tilfulde oplader
  før paa Aabenbarelsens Dag. Vi ere Alle knyttede sammen med slige
  usynlige Traade; det var godt, om det oftere kunde spores.
    </p>
    <p>
     *
    </p>
    <p>
     Det ny Hjem var ordnet, Hjemmet i det Fremmede. Han hengav sig til
  sine Studier, hun udfoldede sin husmoderlige Virksomhed. Det faldt
  hende ikke vanskeligt: Svigerfader havde været forbausende
  rundhaandet, og hendes Ægtefælle tog uden Frygt til en Sum, han selv
  ejede. Hans Kundskaber og Visheden om at være en rig Mands eneste Søn
  gjorde ham uræd for Fremtiden. Men Martha satte sin Ære i et
  forstandigt Husstel, som hun desuden fra Barndommen af var vant til.
  Det var saa morsomt at stelle for ham, hun havde kjær, og han var saa
  taknemmelig og syntes, hun var saa flink. Hun havde ogsaa med stor
  Lethed sat sig [46] ind i de fremmede Forhold, som Husstellet maatte
  føje sig efter.
    </p>
    <p>
     De levede iførstningen temmelig meget for sig selv; det laa ikke i
  hans Natur at knytte mange selskabelige Baand. Da var Martha ofte
  ensom, og i Enrum gror Tanken og udfolder sig. I de stille Timer,
  medens han arbejdede, da gjæstede Hjemlandsminderne hende. Men saa
  kunde han nok ogsaa standse med Arbejdet for at meddele hende sine
  Tanker eller for at høre hendes trøstende og oplivende Ord, naar Tvivl
  om egen Dygtighed indsneg sig hos ham.
    </p>
    <p>
     Det syntes, som om hun saa godt kunde dele med ham, følge ham, naar
  han talte til hende om det, som hans Aand havde søgt og fundet eller
  var paa Spor efter. Det kunde forsaavidt falde hende let, som han jo
  bare meddelte hende, hvad der var rimeligt, at den kvindelige Aand
  kunde modtage. Han dyrkede Videnskabens Marker i sit Ansigts Sved, men
  Smaablomsten rakte han hende, for at hun skulde glæde sig med ham over
  den. Kunde det saa ske, at han indbød hende til en Vandring, som gik
  over hendes Kræfter, eller han bød hende en Frugt, som hun ikke ret
  vidste at sætte Pris paa, da var jo derved intet tabt: han var den
  naturligt Overlegne, og hun elskede denne Overlegenhed.
    </p>
    <p>
     I de fælles Læsetimer, naar han fandt sin Glæde i at gjøre hende
  nærmere kjendt med de tydske Digtere, da havde hun altid Rum for det,
  han bragte, og kunde ofte glæde sig saa inderligt over det.
    </p>
    <p>
     Men det kom ofte for hende, at han ikke saaledes havde Rum for det,
  som mægtigst levede i hende. [47] Endda kunde hun ikke rigtig tro, at
  det var saa; han havde jo selv vakt hende af Dvale, tyktes hun, været
  den Løser, hun havde stirret efter, han havde kastet Lysglimtet ind i
  hende.
    </p>
    <p>
     Dette Lysglimt tændte ikke bare, det fødte ogsaa Trang til mere
  Lys. Til hvem skulde hun da gaa uden til ham, som – o sjeldne Lykke! –
  var baade Løseren og hendes elskede Husbond?
    </p>
    <p>
     Hun gik til ham. Hun frembar for ham Alt, som hun bar i sig af
  sprudlende Tanker og brændende Spørgsmaal; hun pegte paa Synerne, som
  alt stærkere opgik, og hun sagde ham, at hun vilde saa gjerne give dem
  en Skikkelse, naar hun bare havde Kræfter til det.
    </p>
    <p>
     Hvorfor tog han ikke imod det, hun kom med? kunde han ikke følge
  Tankeflugten, ikke give Spørgsmaalet Svar? mishagede hendes skjønne
  Syner ham, og maatte hun ikke faa Lov at udrække Haanden efter
  dem?
    </p>
    <p>
     Hun havde alt før i hans Forældres Hus vist ham nogle Smaadigte,
  fremsprungne ved forskjellige Lejligheder. Det havde moret ham, men
  det var hende underligt og saart, at de, hun elskede mest og som hun
  syntes bedst gjengav hendes dybeste Liv, de hugede ham mindst. Hun
  forstod det ikke, men hun tænkte, at hans Syn var vel rigtigere end
  hendes. Hun følte sig som et Barn ligeoverfor ham, især naar det
  gjaldt Aandens Liv.
    </p>
    <p>
     Nu, da hun vovede sig til at fremlægge for ham de Par smaa
  Livsbilleder, som hun løst havde tegnet det sidste Aar i Hjemmet, da
  oplevede hun det samme i stærkere Mon: det, som for hende var
  allerhjemligst, det [48] kom som noget Fremmed for ham, og han kunde
  ikke rigtig finde sig tilrette i det; det var baade for simpelt og for
  dristigt for ham, og hvad var egentlig hendes Mening med det? vilde
  hun blive Forfatterinde?
    </p>
    <p>
     Der var ingen Varme i Spørgsmaalet, og derfor kom Svaret med
  Graad:
    </p>
    <p>
     O, nej nej! hun havde ikke tænkt klart over noget Saadant, hun
  havde slet ikke tænkt! hun havde bare fulgt sin Trang; det var et
  Stykke af hendes indre Liv, som hun havde givet Skikkelse, og hun
  vilde dele det med ham.
    </p>
    <p>
     Kjærligheden forstod han, og den kunde han dele. Han tog hende
  ifavn, strøg hendes Taarer bort og talte oplivende som til et
  forskræmt Barn. Saa stilnede hun ogsaa af; hun sagde til ham, og hun
  sagde til sig selv, at hun
     var
     ogsaa bare et Barn, et tosset Barn! Det Hele var ikke noget at bryde
  sig om!
    </p>
    <p>
     Og endda – det gik ikke gjennem det daglige Liv, men det slog hende
  stundom imøde som fremmed Luft, at han ikke ret forstod og delte med
  hende. Da kunde hun falde hen i en stille Grunden; men ogsaa dette
  aabnede for hendes Syn et nyt Dyb af den Menneskelivets Verden, som
  hun skuede ind i. Det laa ellers ikke i hendes livsstærke Natur at
  ruge over hvert lidet Hjertestød. Hun tænkte paa sin Moder, og da lød
  som et sagte Hvisk til hende: bær det taalmodigt! Hendes egen indre
  Kraft rejste sig og sagde: det maa gjennemleves! Der var ogsaa en
  Maade at bære paa, som tyktes let, men som hun viste fra sig med et
  Slags [49] Gru: hun fristedes til at skabe en Digtning af sit eget Liv
  istedetfor at gjennemleve det.
    </p>
    <p>
     Hun vendte sig til sin Husbond – han tiltrængte hende hel. Han
  havde faat Tilladelse til at holde en Række Forelæsninger i Vinterens
  Løb, men havde som Taler ikke gjort den Lykke, han kanske havde
  ventet, og var desuden selv utilfredsstillet ved, hvad han havde
  givet. Det er muligt, at han stillede for høje Fordringer baade til
  sig selv og til det ydre Bifald; men han følte det, som om Ordet endnu
  ikke var rigtig løsladt paa hans Tunge, og hans mismodige Aand trængte
  til
     meget
     Bifald for at blive
  tilfredsstillet.
    </p>
    <p>
     Martha mente, at det var hans Fordringer, der vare for store, og
  hun vilde saa gjerne opmuntre ham; hun prøvede at lægge sit Eget
  tilside og helt gaa ind i de Tanker, som opfyldte ham. Da tyktes hun
  sig baade for rig og for fattig. Men endda lykkedes det ret godt, og
  en overstrømmende Kjærlighed fra hans Side lønnede hende. Hun takkede
  ham i sit Hjerte for denne Kjærlighed, men alligevel vilde det
  sommetider lægge sig tyngende paa hende, at dersom hun skulde bevare
  den, da
     maatte
     hun ogsaa glemme sit
  Eget, det, som han ikke havde Rum for. Det steg op i hendes Tanke: jeg
  elsker ham, som han er, men skal han elske mig, saa maa jeg være, som
  han vil have mig!
    </p>
    <p>
     «Det var en slem og ukjærlig Tanke,» sagde mange Aar senere den
  gamle Kone, «han elskede mig jo altid trofast, endda jeg mangengang
  var, som han ikke vilde have mig».
    </p>
    <p>
     Noget Saadant sagde hun vel sig selv alt dengang, [50] men hun var
  saar over sine store Tanker, som skulde kues og ikke fremhjælpes.
    </p>
    <p>
     Tiden gik, og hendes Ægtefælle kom – rimeligvis ved sin Velynders
  Bistand – ind i en Virksomhed, der svarede til hans Evner og
  Kundskaber. Da letnedes hans tunge Mod, og han var ofte glad og
  spøgsom. Det var en lykkelig Tid. Hun var glad over hans Glæde, og
  hendes Aand fandt for en Stund Hvile i hendes egen lille Verden.
    </p>
    <p>
     En Datter var dem skjænket, om hende samlede sig al Tanke og
  Kjærlighed. Men naar Moderen bøjede sig over sit sovende Barn, da
  sukkede hun endda mangengang: «Gud skaane dig for mine urolige Tanker!
  bliv Bedstemoder lig, Datter min; det er bedre for en Kvinde.»
    </p>
    <p>
     Deres Omgangskreds udvidedes efterhaanden, indeholdt ret vakkre
  Størrelser og gjennemkrydsedes desuden stundom af Tydsklands
  Storaander. Da hvilede mangt et beundrende Blik paa den skjønne
  aandfulde Kvinde fra det høje Norden, da drog hun Mange hen i sin
  Nærhed, da henvendtes Stormænds Tale til hende, og mange Øren lyttede
  efter Svaret, der kom saa friskt og fyldigt, saa det fremlokkede baade
  Smil og ny Tanker. Men Martha kunde ikke dølge, at hun kjendte sig
  oplivet og ligesom lettet, naar Digterordet klang for hendes Øre og
  lig en Tryllenøgle lukkede op for hendes bundne Liv. Aa, det var
  mangengang altfor lokkende!
    </p>
    <p>
     Der var Noget, hun grundede paa: hun regnede det for et Tab og en
  Skyld, at hendes Aandsliv engang var nærved at slukkes, hun vidste, at
  naar Forfængeligheden [51] fik Magt, da veg disse Drømme, som hun
  elskede, bort og Synerne bleve faa; hun blev saa træt, hun syntes, det
  blev saa tomt og øde i og om hende, naar hun i længere Tid havde
  syslet formeget med bare Hverdagstanker; hun troede, at Gud havde
  skabt dette Aandens Liv i hende, og at hun ikke maatte lade det dø
  bort. Men endda fødte det jo Uro og Kamp, naar det vilde yttre sig,
  det var som om Aandens Liv stod i Strid med de inderste Hjertebaand.
  Naar hun henreves af Talens Ildstrøm, naar Tankelynet glimtede og
  Ordet flød fra Læben, let som i Dands, da saa hun stundom en Sky paa
  sin Ægtefælles Pande. Hvad var det? saarede hendes Livslyst ham? hun
  vidste det ikke, men Lynet sluktes og Ordet sagtnede sit Løb. En Gru
  kunde stundom gribe hende for, at Gaven skulde gjøre hende uskikket
  til hendes Kald som Hustru, Moder og Kvinde. Hvor højt hun end elskede
  Aandens Flugt, Hjertets Baand vare dog dyrebarere.
    </p>
    <p>
     Forunderligt! Gaven skulde opholdes og dog, syntes det, gjemmes,
  lukkes inde. Og selv om den havde faat Lov til at udfolde sig i Dagens
  Lys, saa kjendte hun sig for veg til at bære den frem saaledes, som
  hendes inderste Hug stod til. De smaa Ting kunde hun vel finde et
  Udtryk for, naar de opkom i hende; naar det Store langsomt svævede
  forbi hendes Syn, da greb hun vel efter det, men Evnen svigtede, det
  kunde hun ikke give Skikkelse. Gaven var baade for stor og for ringe,
  og – hvorfor havde hun faat den?
    </p>
    <p>
     I saadanne øjeblikke var det, hun aandede hine Ord over sin lille
  Datters Vugge.
    </p>
    <p>
     [52] De unge Folk gjæstedes et Par Gange af en gammel
  Menighedsforstander fra
  Gnadenberg,
     <ref target="#tok19" xml:id="backk19">
      k19
     </ref>
     en Ven af Marthas Svigermoder.
    </p>
    <p>
     Han var en god Mand, som indgjød Tillid, og hun udtalte engang
  nogle af sine tvivlfulde Tanker for ham. Han svarede hende med en
  gammel
  Kirkefaders
     <ref target="#tok20" xml:id="backk20">
      k20
     </ref>
     Ord:
     Vort Hjerte er uroligt og hviler
  ikke, førend det hviler i Gud.
    </p>
    <p>
     Ja, saaledes var det! naar Hjertet først
     hvilede
     i Gud, saa vilde nok det
  Andet klare sig. Der var ingen Hvile i de forfængelige Tanker, det
  havde hun kjendt baade før og nu. Men der var heller ingen Hvile i de
  store Aandens Tanker – nej, forat Mennesket skulde kunne bære dem,
  uden enten at segne eller ophøje sig selv, maatte Hjertet først
     hvile
     i Gud.
    </p>
    <p>
     Hun havde da endnu gjemt sin lille Katekismustro; den havde været
  hende en Vogterske under mange Fristelser og bevaret et vist Enfold
  hos hende, selv under de høje Tanker. Vel var den svag, men Faderen
  holder jo fast i den spæde Barnehaand, som udstrækkes mod ham, og
  slipper ikke, før den trodsigt unddrager sig; derfor blev hun heller
  ikke sluppet.
    </p>
    <p>
     Med denne sin lille Tro bad hun den store Giver, at Gaven maatte
  blive til Velsignelse efter hans Behag enten paa den ene eller den
  anden Maade, enten hun selv skulde mærke det eller ej, og med
  Forvisningen om, at saa vilde ske, stilnede det af i hendes
  Hjerte.
    </p>
    <p>
     Dog var det med underlige Tanker, hun førstegang vuggede en Søn paa
  sit Skjød. Skulde denne Søn tage Arv efter sin Moder og faa Kraft til
  at bære [53] frem det, som var for svært for hende? Hun følte det, som
  om en stor Skat var nedlagt i et altfor ringe og skrøbeligt Kar, og
  hun vilde saa gjerne se den overflyttet i et bedre.
    </p>
    <p>
     *
    </p>
    <p>
     Saa gik Aarene frem med sine Glæder og Sorger, med Frygt og med
  Haab, med Kamp og med Hvile, og under alt dette med sin daglige
  Undervisning for Aanden, om den vilde lære, og for Hjertet, om det
  vilde bøje sig. I den Tid fandt hun ofte Hvile i de oehlenschlægerske
  Digtninger,
     <ref target="#tok21" xml:id="backk21">
      k21
     </ref>
     der kom som Hilsen fra Norden og fra de Verdner, der i stille Graalys
  havde svævet forbi hende. Da mærkede hun ogsaa, hvor ringe hun var,
  naar hun stod hos de Store.
    </p>
    <p>
     Forresten var der intet særlig Fremtrædende ved disse Aar, naar det
  ikke skulde findes i en Frygt, der svagt udtaler sig i, hvad hun
  dengang skrev til sin Moder:
    </p>
    <p>
     «… Kjære Moder har vist hørt tale om Tydsklands store Filosofer? vi
  hjemsøges endel af deres Skygger d. e. deres Skrifter og
  Eftersnakkere. Jeg forstaar mig, som Moder vel kan vide, ikke derpaa,
  men det forekommer mig, at de Allesammen gaa over Bækken efter Vand:
  søge Visdom, men gaa den sande Visdomskilde forbi. Min kjære Ægteherre
  siger det samme; dog er jeg bange, at han lader sig plage en god Del
  mere end fornødent kunde være. Derfor er jeg da ogsaa tilbørligt led
  og kjed saavel af Filosoferne som af de respective Skygger. – Overalt
  er der dog megen [54] Dunkelhed omkring os, og naar ikke Mændene finde
  Lys, hvorledes skulde saa vi stakkels Kvinder finde det!…»
    </p>
    <p>
     Men en andengang skrev hun:
    </p>
    <p>
     «… Det er en svær urolig Tid, vi leve i, og trods alle Udbrud af
  Lyn og Torden synes Luften mig lige lummer. Krigen med Kugler og Krudt
  føres vistnok ikke saa lige i vor Nærhed, men Striden i Gemytterne er
  ikke udelukt af vor Stad, ikke engang af vort Hus. Bliv dog ikke
  bange, kjære Moder! jeg takker Gud, at min Ægtefælle hører til de
  stille, ikke til de vilde Aander ……… Jeg vilde spørge Moder, om det
  maaske er galt, at jeg holder saa stærkt paa det kjære danske
  Tungemaal for vore Børn? Deres Fader ler ad min Iver, men saa taler vi
  dog Dansk os imellem. Nogen Forvirring bliver der altid her i det
  Fremmede. Du, min stille Moder, vilde vist saa taalmodigt finde dig i
  Tidernes Medfør; men i mig er, som du fra gammel Tid ved, en
  Gjenstridigheds Aand. Jeg vilde, at mine Smaapiger skulde synge, som
  min Moder sang, og min dejlige Dreng! skulde han ikke opvoxe under
  Klangen fra de gamle kjære Fjelde, der – det haaber jeg vist – engang
  skulle give Gjenlyd af hans Røst. Skulde vi ikke snart komme til at
  drage mod Norden igjen, saa send mig dog herned min lille Søster Else,
  som vel nu er bleven stor, (jeg haaber, hun er en altfor flink Gjente
  til at lade sig opsnappe af de slemme Franskmænd,) jeg trænger saa til
  lidt frisk norsk Luft og er, [55] trods alle Omvexlinger, den samme,
  som Moder kjender fra hendes Pigedage…»
    </p>
    <p>
     *
    </p>
    <p>
     Saa kom det knusende Slag. Det var
     hans
     Fædrenehjem, som styrtede
  sammen og – man kan næsten sige: rev ham med sig i Faldet.
    </p>
    <p>
     Tidernes Bølgeslag brød ogsaa mod Handelskontorernes Murværk, og
  det viste sig mangesteds, at Sammenføjningen var løs som Grunden
  usikker. Men de urolige Aander, som fandtes ogsaa inden
  Handelsverdenen, fristedes vist da til dristige Speculationer.
    </p>
    <p>
     Marthas Svigerfader fristedes. Hans gjærende, arbejdende Aand fandt
  kanske en Lise i at undfange vovelige Planer og iværksætte dem. Ingen
  ved det. Men en Morgen fandtes han død i sit Privatkontor, og som et
  Lyn udfor Rygtet om Husets fuldkomne Ruin. Det drog flere efter
  sig.
    </p>
    <p>
     At den varsomme Handelsherre var knust af Ulykken – det var det
  Visse. Men om Legemet umiddelbart var bukket under for Slaget, eller
  om den mørke, tvivlende Aand havde søgt Tilintetgjørelse, det var det
  Uvisse. Anstand og Barmhjertighed bredte dog for den ulykkelige
  Hustrus Skyld sit Slør derover. Men hendes grulige Anelse
  gjennemtrængte Sløret og uforbeholdent som hensynsløst skrev hun uden
  Skaansel det Værste til sin Søn.
    </p>
    <p>
     Naar Martha, den gamle Kone, omtalte den Dag, da Efterretningen kom
  – dog, den var endda ikke den værste – naar hun talte om de Dage, de
  Uger, de [56] Maaneder, som fulgte paa, da bævede hele hendes Legeme,
  og Læbe som Kind blegnede. Men den korte Udsigt over de kommende Aar
  har jeg mere fra en Anden end fra hende selv.
    </p>
    <p>
     Hendes Ægtefælle var som Barn opdraget i streng Orden og Lydighed.
  En vis Sky for Faderen havde fjernet ham fra denne; han havde altid
  kjendt sig tryggere hos Moderen, der vel ogsaa elskede ham mest.
  Hendes Religiøsitet havde tiltalt og paavirket det barnlige Sind og
  meddelt ham en vis Stemning, som var Ynglingen et Værn mod mange
  Fristelser. Men Christentroen havde ikke slaat nogen kraftig Rod i
  ham, og det, som nok kunde værne om den Unges ydre Færd, var for vegt
  til at modstaa Stormløbene mod Mandens indre Liv.
    </p>
    <p>
     Han havde stirret paa Tidens Falkejagt og Høgeflugt, lyttet til de
  mange Røster, der i Tale og Sang gjenlød om ham. Men sandt og falskt,
  ægte og uægte havde underligt blandet sig for Øje som for Øre. Gjennem
  Forstandsgrublerier havde han i de senere Aar søgt Klarhed. Selv for
  veg til at bryde ny Baner, havde han fulgt de indviklede Gange, der
  tyktes ham at føre til Lys og Frihed, men som, da hint Skrækkens Bud
  kom, havde bragt ham omtrent til Midten af Labyrinthen.
  Verdensvisdommen var ikke bleven ham et Middel til Aandens Udvikling,
  men en mangearmet Kjæmpe, som han brødes med til sin Undergang.
    </p>
    <p>
     Der lagde sig som en knugende Byrde over ham, og den kunde
  Menneskehaand ikke afvælte. Han havde troet at skimte Lysskjær, der
  bebudede Udgang i den [57] klare Dag, da kom pludseligt det dybeste
  Mørke, og hans Kræfter lammedes.
    </p>
    <p>
     Og hun?
    </p>
    <p>
     Medens han syntes at være bragt saa rent fra sig selv, var det, som
  om hun just nu førtes mere til sig selv.
    </p>
    <p>
     Havde
     hun
     da været fra sig selv?
  havde ikke hos hende en jevn stille Udvikling faat Fremgang? havde hun
  ikke kjæmpet og vundet Sejer?
    </p>
    <p>
     Den lille Tro var bevaret, og den lille Kjærlighed var ikke
  slukt.
    </p>
    <p>
     Men, da de svære Sorger kom, da saa hun saa grant, at Dødsfaren
  havde svævet over dem begge. For Andre havde det vistnok været
  usynligt.
    </p>
    <p>
     Hun havde faat to skjønne Gaver: Livsfriskhed og Klogskab.
    </p>
    <p>
     Med sin naturlige Livskraft kunde hun nok taale et Tryk og endda
  reise sig igjen; blev Strømmen spærret saa brød den sig et nyt Løb.
  Hun kunde føle dyb Smerte, kjende sig kuet for en Stund, men paa de
  skuffede Forventningers Grav fremvoxte igjen Modets og Haabets friske
  Blomst, om end i en anden Skikkelse.
    </p>
    <p>
     For en dejlig Guds Gave! Naturgave kalde vi den, og hvorfor skulde
  vi ikke kalde den saa, naar vi bare mindes, at Gud ogsaa er
  Naturgavens Giver? Men hos hende støttedes Naturgaven af det evige
  Livs Kraft, som hun i al Skrøbelighed troede paa. Og endda var der en
  Tid, da Naturgaven var nær ved at overvælde den lille Tro. Dette, at
  hun kunde slaa sig tiltaals og være glad, det kunde se ud som
  «Hjertets [58] Hvile i Gud» uden at være det, og da var Faren der, at
  det Timelige skulde saa sagteligt glide over paa det Eviges Plads,
  indtage Dronningesædet. Hvilen i Gud er Stridshærens faste Stilling
  med Værn og Værge til alle Sider, men her – var end ikke Hæren opløst
  og Tropperne afskedigede, saa vare dog Forposterne halvt isøvn, og
  Faren for en Overrumpling var der.
    </p>
    <p>
     Hun vidste, at det havde staat saaledes, da Guds stærke Haand
  naaede hende og vakte hende til klart Syn paa sig selv.
    </p>
    <p>
     Men hun var ogsaa en klog Kvinde. Der var givet hende et Klarblik
  til at gjennemskue Forhold og Menneskers Sind; altsom den lette
  Fantasie sænkede sine Vinger, traadte det frem, med Erfaringen voxte
  ogsaa Klogskaben og Klarblikket skjærpedes. Da lærte hun at lempe sig
  og omgaaes viseligen, da lærte hun at gjemme dette sit Eget, som
  hendes Ægtefælle ikke kunde dele og ikke bære; kom nu Skyen paa hans
  Pande og var hans Hjerte saart – hendes Skyld var det ikke, hun havde
  lært at dæmpe Talens Ildstrøm, og Tankelynet knittrede ikke mere. Det
  var godt, og hun vandt meget ved det. Men da Sorgen kom, da slog det
  ned i hende, at naar hun havde været den føjelige og bøjelige Hustru
  eller Omgangsfælle, saa havde Klogskaben mere end Kjærligheden været
  Læremester. Da bluedes hun over sig selv, da blev hun varm og blød:
  Ilden, som ulmede under Asken, slog ud i Lue, rørt af Aandepustet fra
  oven.
    </p>
    <p>
     Men kunde da ikke Klogskaben naa Maalet ligesaa godt som
  Kjærligheden!
    </p>
    <p>
     O nej! den skaber nok ydre Fred og gode Dage, [59] men den læger
  ikke, sammensmelter ikke. Klogskaben naar Maalet timeligt, men
  Kjærligheden naar det evigt. Den evige Visdom er den evige
  Kjærlighed.
    </p>
    <p>
     Gjennem Trængsel skulde den kloge Kvinde lære at elske inderligere.
  Efterhaanden skulde Klogskaben ret komme i Kjærlighedens Tjeneste, men
  ikke tage Magten fra den. Efterhaanden, siger jeg, det gaar jo
  langsomt! men tilslut skulle alle Kræfter tjene Kjærligheden saavel i
  det Hele som hos den enkelte Sjel, der var tro.
    </p>
    <p>
     Var hun da tro?
    </p>
    <p>
     Med hvad Maal maales du? Gud saa baade Troløsheden og Troskaben, og
  han styrkede den sidste.
    </p>
    <p>
     *
    </p>
    <p>
     Aldrig tilforn havde Martha set saa tilbunds i sin Ægtefælles
  Hjerte, som nu, da det stærke Slag rammede og ligesom ved Rystelsen
  aabnede de hemmelige Gjemmer derinde; han havde altid været en i sig
  selv indesluttet Aand. Hun havde vel set, at hans Aand var mindre
  omfattende, end hun engang tænkte; hun var med Sorg, stundom med Gru,
  blevet var, at han ikke var den faste Troens Kjæmpe, som hun saa i
  ham, da hun stod saa usikker paa Verdenslivets Gyngebret og derfra
  kastede sig i hans udstrakte Arme for at finde Frelse. Men nu fik hun
  se mere.
    </p>
    <p>
     Der var dem, der opkastede Spørgsmaal, om hun vilde havde elsket
  ham, dersom hun havde kjendt ham før.
    </p>
    <p>
     For en daarlig og unyttig Undersøgelse; hvor den vilde harmet
  hende! hun indlod sig ikke paa den, for [60] hun elskede ham jo med
  den vistnok lille, men trofaste Kjærlighed.
    </p>
    <p>
     Det viste sig nu; for da Gjemmerne
  oplodes,
     <ref target="#tok22" xml:id="backk22">
      k22
     </ref>
     da de mørke Tvivl krøb frem fra sit Indelukke, da det lønligt tærende
  Tungsind blev saa stort, at det ikke længer kunde dølges, da voxte den
  Lille, den Svage blev stærkere end Døden.
    </p>
    <p>
     Da følte hun den dybeste Medlidenhed med ham. O, du stolte Aand,
  forarg dig ikke! du synes kanske, det er altfor usselt at være
  Gjenstand for Ynk, en Kvindes Ynk! men jeg siger: held denne Mand, at
  Kvinden saaledes ynkedes over ham, og at han ikke forargede sig! det
  var en Kjærlighedens Sejer.
    </p>
    <p>
     *
    </p>
    <p>
     Han tog sig sammen til at udføre to Ting: først indbød han sin
  Moder til at tage Ophold i hans Hus og drog Omsorg for, at hun kunde
  komme til ham; dernæst skjænkede han Resterne af sin Smule Formue til
  de mange Arbejdere, der ved hans Fader vare satte i Virksomhed og ved
  Dennes Fald atter ud af den.
    </p>
    <p>
     To Fremtidsplaner, mellem hvilke han før havde staaet uvis, sank
  derimod sammen under Vægten af hans Tungsind. Martha havde alt længe
  stundet mod Norden. Drage helt didhen, hvor hendes Længsel pegte,
  kunde han ikke, men for hendes Skyld var han ifærd med at følge en nys
  modtagen Kaldelse til det
  Kieler-Universitet.
     <ref target="#ton19" xml:id="backn19">
      n19
     </ref>
     Hans egen Hug og Attraa stod til Berlin, hvor en nysoprettet Højskole
  i de trange Tider samlede [61] om sig de prøvede og de yngre Kræfter
  og med dem alle Forhaabninger.
    </p>
    <p>
     Nu syntes hans Længsel slukt, og Kaldelsen modtog han ikke. Det
  var, som han gøs bare ved Tanken om at drage nordpaa. Mørk og taus
  optog han igjen sin vante Gjerning, arbejdende for Brød, ikke af
  Kjærlighed til Videnskaben. De pludseligt opladte Gjemmer lukkede sig
  igjen, Tvivl og mørke Tanker laa tyngende i dem. Sky drog han sig
  undaf, naar Venner og Kjendinge nærmede sig med Deltagelse. Bare en
  Udtalelse fra en Fraværende syntes at vække ham og for en Tid at
  optage hans Tanker. Den kom fra en i Tydskland bosat Nordmand, fordum
  hans Ven og Fortrolige; et Forhold, der var blevet brudt, da Denne –
  som flere efter Hvile og fast Grund higende Sjele paa den Tid – var
  traadt over til det romerskcatholske Kirkesamfund. Nu havde
  Vennehjertets Varme gjennembrudt alle Skranker, og det syntes at glæde
  den Dybtnedbøjede.
    </p>
    <p>
     Men vendte ogsaa hans Tanker i en ny Retning?
    </p>
    <p>
     Muligt! men hans Aand manglede kanske den Dristighed og Kraft, som
  udfordredes til det afgjørende Skridt, maaske fik han efterhaanden den
  Forvisning, at det Søgte ikke saaledes kunde findes, maaske – saa han
  i dette sit eget Hus et stille Vidne om, at Freden og Hvilen fandtes
  der, hvor han var. Hvormeget eller hvorlidet han udtalte for sin
  Hustru, kan jeg ikke sige; hun udtalte sig kun sparsomt om disse
  Kampens Aar.
    </p>
    <p>
     Ja, ret Kampens Aar, indvortes som udvortes. Det var ikke bare
  Manden med den svære Byrde, der [62] blev vanskelig at omgaaes, hans
  Moder var det i end højere Grad.
    </p>
    <p>
     Hun havde i sin Ungdom gjældt for at være en aandsdannet og begavet
  Pige. Men en dybt rodfæstet og stadig næret Egenkjærlighed havde
  idelig vendt hendes Tanker til hende selv, og denne Mark, hvor rig den
  iførstningen kunde være, maatte jo ved idelig at tæres paa blive
  mager, og saa bleve Tankerne det med, bleve smaa og forkrøblede af
  Mangel paa Næring. I et ikke lykkeligt Ægteskab havde vistnok en stærk
  og ofte haard Personlighed lagt tunge og trykkende Baand paa
  Egenkjærligheden; men til Gjengjæld udvidedes den i det Umaadelige, da
  disse Baand brast. Den store Ulykke, der nys havde rammet, var hende
  desuden som et aabent Brev med Fuldmagt til at plage alle Omgivelser,
  og dette aabne Brev blev stadigt fremlagt.
    </p>
    <p>
     Den Religiøsitet, hun kort efter sit Giftermaal havde tilegnet sig,
  ejede ingen ret Kraft til at omdanne Hjertet fra Grunden af, og
  Egenkjærligheden kunde godt trives i dens Skygger. Moderkjærligheden
  var vistnok den skjønneste Blomst i hendes Liv, den ejede hun endnu og
  viste den paa sin Maade. Men Sønnen kunde hun slet ikke forstaa, han
  var bleven hende en Anden. Det var meget tungt! men at det dog maatte
  bæres, det vilde hun ikke vide af, endmindre søgte hun Forklaringen i
  sig selv. Frygtsom for at tale til ham, der vel altid viste hende
  sønlig Ærefrygt, men forresten ikke kunde finde Hvile hos hende,
  klagede hun altid for Martha, og klagede dobbelt, fordi hun heller
  ikke hos [63] hende mente at blive forstaaet. Forresten var hun god
  mod Børnene, og de holdt meget af hende.
    </p>
    <p>
     Det var ofte saa forunderligt for Martha at se paa, hvor godt
  Børnene kom ud af det med Bedstemoder, det som for hende var saa
  vanskeligt. Hun vidste nok, det kunde have sin naturlige Grund i, at
  Bedstemoder lagde ikke den Byrde paa dem som paa hende; men i disse
  Aar lærte hun for Alvor at se ind i sig selv, og hun vidste, at
  derinde maatte ligge Nøglen ogsaa til den Gaade, en Nøgle, som, naar
  den fandtes, vilde aabenbare Skyld hos hende selv.
    </p>
    <p>
     Det tyktes hende, som havde det aldrig været mere fornødent, at hun
  i sit Levnet og Omgjengelse aabenbarede Kristentroens Kraft, og aldrig
  havde hun fundet sig saa skrøbelig, saa fuld af Synd. Just naar hun
  allermest længtes efter at blive ret myg og blød i Sind, da syntes hun
  at være haard og streng; men kom det Milde og Bøjelige frem, da var
  det, som om den kristelige Visdom flygtede. Hun forstod mangengang
  ikke sig selv, nej, det tyktes hende, at al Forstaaelse var vegen fra
  Jorden. Hun undredes paa, om hun blev forstaat, men maatte svare nej
  til sit eget Spørgsmaal. Mangengang mente hun, at hun forstod de Andre
  bedre, end de forstod sig selv, hun saa Grundskaden i dem; men hun
  vovede ikke at sætte et bestemt
     jo
     med dette afgjørende: du forstaar mig ikke! end ikke i sit eget
  Inderste vovede hun at holde fast paa det, mindst naar hint tunge Ord
  lød fra hendes Ægtefælles Læber, og det hendte stundom, just – syntes
  hun – naar hun vilde pege paa Sandheden.
    </p>
    <p>
     [64] I en liden Bog, hvori hun havde nedskrevet nogle af sine egne
  Smaadigte og Strøtanker, findes fra den Tid:
    </p>
    <p>
     «Intet Menneske kjender sig selv, og hvo kan tilfulde forstaa en
  Anden? o, at jeg kunne gjennemtrænge Mørket for at lære den rette
  Forstaaelse! at jeg kunde vrænge mit eget Indre ud indtil den inderste
  Fold, for at faa vide, hvad der omtaager mit Syn, saa jeg ikke ser og
  forstaar! Dog – jeg ved, at dersom jeg kunde ganske hensmelte i
  Kjærlighed, da skulde jeg blive klarsynet…»
    </p>
    <p>
     Det gaar ikke saa let «ganske at hensmelte i Kjærlighed!» Martha
  kunde mangengang næsten fortvivle over sig selv. Da lærte hun at have
  nok i Syndernes
     Forladelse
     , og da
  blev Kristentroen hende umistelig, som den fra Barndommen havde været
  kjær og ærværdig. Den lille Lærebog havde været hendes Rettesnor og
  Sandhedsregel, og med barnlig Aand havde hun modtaget de hellige
  Skrifters Vidnesbyrd. Men først nu gik det rigtig op for hende, at
  dette: slip dig selv og alt det, som dit er: grib
  Kristum
     <ref target="#tok23" xml:id="backk23">
      k23
     </ref>
     og alt det, som hans er! det er Evangeliet, men at gjøre saa, det er
  Troen.
    </p>
    <p>
     Jeg nævnte den lille Lærebog. Ja, hun havde endnu det selvsamme
  gamle Exemplar med hendes Faders Haandskrift i, og det blev holdt
  ihævd. Hun brugte den lille Bog, naar hun underviste sine Børn, og det
  var for dem som en særdeles Ære og Gunst at faa læse i «Bedstefaders
  lille
  Büchlein»,
     <ref target="#tok24" xml:id="backk24">
      k24
     </ref>
     som Smaagutterne sagde paa sit blandede Maal, og saa faa se foran,
  hvad Bedstefader skrev til Moder, da hun var liden. Det [65] hendte et
  Par Gange denne Moder, at hun, kjæmpende med sig selv og sine tunge
  Tryk, og grebet af de hellige Sandheder, der saa sødt gjentages af de
  enfoldige Barnemunde, brast i heftig Graad. De forskrækkede og
  undrende Smaa mente da, at hun «græd for Bedstefader,» og trøstede
  hende med, at Bedstefader havde det saa godt, var saa glad hos Gud, og
  de skulde nok engang komme til ham Allesammen, saa maatte hun da
  endelig ikke græde!
    </p>
    <p>
     Disse Smaa vare hende da en stor Opmuntring og Trøst, for ikke at
  sige hendes Stolthed, der nok endnu kunde faa hende til at løfte
  Hovedet og se omkring sig med straalende Blikke. Hendes Ønsker og Haab
  for Sønnen syntes i en hel mærkelig Grad at skulle gaa i Opfyldelse.
  Den Lille var baade dybsindig og fuld af spillende Liv, ofte næsten
  altfor klog. Hans Moder trykkede mangengang Haanden haardt mod
  Hjertet, naar hun fulgte ham med Øje og Øre, det var, som hun vilde
  dæmpe de altfor hurtige Slag og holde de stærke Drømme nede. Men
  Moderstolthedens Ild i det straalende Øje sluktes mangengang af en
  stille Taare, medens hun bad om at maatte kunne optugte ham ret, og at
  han ikke maatte blive hendes Afgud. Ofte frygtede hun, at hun var
  altfor streng mod Børnene, og idethele for alvorlig; Hjertet var jo
  somtiest for tungt og trykket til, at hun ret kunde gaa ind i deres
  Spøg og Leg. I dette Stykke, som i flere, havde hun en god Hjelperske
  i den «lille Søster Else, som var bleven stor,» og som virkelig til
  Marthas usigelige Glæde var sendt herned af Moderen.
    </p>
    <p>
     [66] Else var en kraftig norsk Gjente, en stærk Sjel i et stærkt
  Legeme; hun saa med klogt og kjækt Blik omkring sig i Verden, gjorde
  ikke megen Krus for de krusede Hoveder, men kom endda godt ud af det
  med Alle. Dertil var hun fuld af sin Hjembygds Sagn og Eventyr, som
  hun da uden Barmhjertighed puttede i Søsterbørnene, hvor grufulde de
  end vare. Underligt nok fandt Søsterbørnene den Kost noksaa smagelig,
  og hængte glade ved Tante Else, som desuden kunde lege, ja af og til
  være lidt vilter med dem. Hun trængte til den Oplivelse under Tidernes
  Pinagtighed, og Børnene trængte til En at gjøre Løjer med: det var som
  passet sammen. Else var som en frisk Luftning fra Norden i den trange
  Tid.
    </p>
    <p>
     Ogsaa med Husgjerningen hjalp Else. Men dens Tryk kom paa Martha
  selv, og det Tryk var mangengang ret svært, da det gjaldt at føre den
  større Husholdning med Mindre, end den lille før havde krævet. Da
  gjaldt det at tænke og at spare baade sent og tidligt, og hvor
  sløvende det kan være, fik hun først nu at finde. Men hun fandt ogsaa,
  at det havde sine særegne Glæder og sin Velsignelse.
    </p>
    <p>
     «Var min Tro større,» sagde hun til Else, «saa vilde der blive bare
  Glæde og Velsignelse!»
    </p>
    <p>
     Hun var i den Tid mere end før rigtig sjeleglad, naar de engang
  imellem kunde komme helt udenfor Staden med Børnene, vandre og hvile i
  Mark og Eng. Da kunde Else, som var praktisk, stundom ynkes over den
  Mangfoldighed af Blomster, som voxte op ligesom [67] til Overflod: der
  var jo Tusinder, som Menneskeøje ikke saa, som voxte og visnede i
  Skjul.
    </p>
    <p>
     «Ank ikke over det!» sagde Martha, «det gjør mig saa godt, at
  Vorherre kan være saa ødsel og ikke se noget Savn i det! jeg bliver
  saa glad og let om Hjertet over al den Rigdom; man bliver saa træt af
  den idelige Tanke paa at skulle spare.»
    </p>
    <p>
     Men det var ikke bare over Vorherres Rigdom, hun kunde glæde sig.
  Menneskers Velstand og, hvor Rang og Stilling tillod det, en sømmelig
  Udfolden af Pragt og Glands gjorde hendes Hjerte godt, sagde hun. Else
  lo da og mente, at det var et nyt Træk i hendes Karakter.
    </p>
    <p>
     Jeg mener, det er naturligt, at Menneskeaanden føler Trang til
  Overflod, den er jo skabt for den evige Fylde. Men her maa jeg minde
  dig om, hvad jeg før sagde om Vrængebilledet. Den Menneskets Trang til
  det evige Nok, er den ikke gjengivet som Vrængebillede i
  Begjærligheden, alle Synders
  fule
     <ref target="#ton20" xml:id="backn20">
      n20
     </ref>
     <ref target="#tok25" xml:id="backk25">
      k25
     </ref>
     Moderskjød?
    </p>
    <p>
     Men i Marthas lille Bog finder jeg et Vidnesbyrd om, med hvilket
  Blik hun saa paa denne Verdens Herlighed. Der staar skrevet:
    </p>
    <p>
      <quote>
     <l>«Verdslig Glands!</l>
        <l>yppig fremstilled</l>
        <l>du for min Sands</l>
        <l>et straalende Billed</l>
        <l>af det, som Aanden</l>
        <l>er fød at eje!</l>
        <l>og dog i Haanden</l>
        <l>du let kan veje</l>
        <l>[68] Fordærv og Øde;</l>
        <l>ja, du kan døde,</l>
        <l>du kan forvilde</l>
        <l>og Sandsen vende</l>
        <l>til dig som Guld,</l>
        <l>du stakkels, fattige Støv og Muld!</l>
        <l>Da farer ilde</l>
 
        <l>den Støvets Frende,</l>
        <l>naar ej han ser,</l>
        <l>at du er Billed, men ikke mer!»</l>
     </quote>
    </p>
         
    <p>
     Hun var næsten aldrig mere skamfuld og sorgfuld over sig selv, end
  naar hun i Utaalmodighed havde ladet sin Ægtefælle mærke, at
  Husholdstanken trykkede, Sligt hendte vistnok sjelden, men det hendte
  dog, og det besværede ham i høj Grad. Da gik hun ret strengt irette
  med sig selv; men saa bar hun ogsaa i lang Tid sin egen Byrde lettere,
  fordi hun blev saa levende greben af, at hans Byrde var den ulige
  tungere.
    </p>
    <p>
     For hende var det desuden eget at bryde igjennem Trykket; o, hvor
  gjerne vilde hun ikke set ham gjøre det Samme! Hun kunde stundom ikke
  ret skjønne, hvorledes det var muligt at forblive i Tungsind og
  Grublerier i en Aarrække; hun syntes, han maatte dog mande sig op, han
  maatte dog vedblive at banke saa kraftigt paa hos Vorherre, at der
  tilslut blev lukket op for ham til Frihed og Lys. Dertil kom, at hun
  troede, der var nedlagt hos ham en særegen Gave, der netop vilde gjort
  ham skikket til at virke med Velsignelse under Tidens mangehaande
  Svingninger, og det smertede hende at se denne Gave ligge ubrugt, dø
  bort under Tvivlens tunge Tryk.
    </p>
    <p>
     [69] Men nu skete det ikke saa, som hun syntes det maatte ske, og
  det Visse var, at hendes elskede Husbond led og stred, bunden og i
  Mørke. Dette Gaadefulde gjorde hende ofte saa ængstelig tilmode, og
  hun blev saa uvis i sig selv, uvis om sin egen Dømmekraft. Han havde
  da altsaa Ret, naar han sagde, hun ikke forstod ham, Ret kanske ogsaa
  da, naar hun syntes, hun saa klarere i ham, end han selv gjorde?
    </p>
    <p>
     Fordum var der en Sikkerhed hos hende, i hendes Dom og i al hendes
  Færd; hun syntes selv, at hun havde vundet nogen Erfaring og et vist
  Klarblik, der ikke var givet Enhver, og hun havde haabet at gaa fremad
  heri. Men altsom de tunge Aar skred frem, blev hun mere usikker, og
  der lagde sig Aftenskygger, hvor før var Middagsglands. Men naar Alt
  vaklede og Lyset skiftede, paa «de evige Høje» blev det dog, og Guds
  Ord stod fast. Saa slog hun sig tiltaals og fandt Lindring i
  «Skrifternes Trøst.» Men hun kjendte sig ofte aandelig ensom og havde
  stærk Trang til et Samfundsliv. Det greb hende altid underligt, naar
  hun læste:
     men den ganske Hob, som
  troede, havde eet Hjerte og een Sjel
     . Paa Brødremenigheden saa
  hun ogsaa stundom og undredes, om der var godt at være, men saa tænkte
  hun igjen, at der vist vilde være for trangt for hende. Saavel hun som
  hendes Ægtefælle gjaldt for at være Pietister, og vistnok havde
  ialfald hun fundet Venner i et lidet Pietistsamfund, der dog som
  Samfund kun førte en hendøende Tilværelse. Det er rimeligt, at hun med
  sit kraftigere og renere Troesblik virkede velsignet til Trøst og
  Oplivelse for [70] mere end een ængstet eller vaklende Sjel i deres
  Omgangskreds.
    </p>
    <p>
     «Vi trænge dog saameget til at støtte hverandre i denne vildsomme
  Verden,» sagde hun, «der burde være mere Søskendeliv blandt dem, som
  dele Tro og Haab.»
    </p>
    <p>
     Naar hun da tænkte paa, at Menneskeslægtens Liv, fra fjerne Tider
  af, skulde være et sammenhængende Levnetsløb, da gik der en uklar
  Anelse gjennem hende om ogsaa et Gudsfolkets Levnetsløb, og da længtes
  hun saameget efter en Haand, som kunde pege paa dets Vej, en Røst, der
  kunde oplade det Skjulte for hendes Blik. Men hvo kan vel længes, som
  en Kvinde længes?
    </p>
    <p>
     Det tyktes hende saa underligt, at den store Sandhed, som Enhver
  sagde han vidste: at den hele Slægt og hvert Folk i den havde sit
  Levnetsløb i Lighed med det enkelte Menneske, at den ikke kom mere
  frem i Livet. Hun kunde ikke sige det med Ord eller sætte det klart
  frem i sine Tanker, men endda vidste hun af sit eget Indre, at den
  maatte skabe og gjøre lyst, om den kom ret frem. Hun hørte nok, at der
  taltes stærkt og lydt om Udvikling og Fremskridt, men det var af dem,
  der gjorde Mennesket selv eller Naturen til Gud, og hvor skulde vel
  det bære hen?
    </p>
    <p>
     Ja, hun var endnu en Spørgerske som fordum: havde hun end faat
  mange Svar, saa fødtes der jo altid ny Spørgsmaal.
    </p>
    <p>
     Forunderligt! det tause Aandens Spørgsmaal, Savnets Barn og
  Længslens Fostermoder, var som en Lindring i de trange Tider.
    </p>
    <p>
     Vel lærte hun i denne Tid at elske de smaa Ting [71] og netop i dem
  mangengang se den store Gudsaabenbarelse; men medens hun idelig
  syslede med disse smaa Ting, kom oftere Frygten for, at de skulde
  lænkebinde hende, saa hun tabte Evnen til at se det Store.
    </p>
    <p>
     I Børneflokken kom de dybeste Tanker som den friskeste Livsglæde.
  Hun lærte Børnene for en Del selv og havde en særegen Gave til at
  fortælle. Om Nordmænds og Daners Færd i gammel og ny Tid fortalte hun
  selv; det var, som de længst henfarne Mænd og Kvinder kom lyslevende
  frem igjen, naar hun tog Ordet paa Tunge, og hendes Syn udvidedes,
  medens hun talte. Else sagde, at det var den største Fornøjelse, hun
  vidste paa den Tid, naar hun kunde snige sig til at høre paa; men
  Martha kjendte altid en Blygsel, naar hun havde voxne Tilhørere, hun
  kunde da ikke tale saa enfoldigt og barnligt, som naar hun var alene
  med sine Smaa. Hendes tause Husbond havde dog engang uset været
  tilstede, og han maatte tilslut udbryde:
    </p>
    <p>
     «Men Maria! ser du vore gamle Fædre lige ind i Hjertet?»
    </p>
    <p>
     En Tid efter gav han hende en Bog, som blev hende ganske særdeles
  dyrebar, saavel for dens eget dybe Indholds, som for Giverens Skyld.
  Det var «Optrin af Nordens
  Kjæmpeliv.»
     <ref target="#tok26" xml:id="backk26">
      k26
     </ref>
     Hvad hun fandt i dette vidunderlige Skjaldeværk, som hun i sit snævre,
  bundne Husliv, fjernt fra Norden, ikke engang havde hørt nævne, kunde
  hun aldrig ret udtale. Kun dette vidste hun at sige, at her var en
  Skildring af Livet, som hun aldrig havde set før, den var hende som et
  Blik ind i den dybeste Nat og den lifligste Morgenrøde. Da kjendtes
  det [72] ogsaa, at Hjertet var ikke lukket for det Store og Aandens
  Liv var ikke slukt.
    </p>
    <p>
     «Hvad griber dig saa dybt?» spurgte hendes Ægtefælle, da han saa
  Blodet vige bort fra hendes Kinder og Taarerne bryde frem; og hun
  maatte svare:
    </p>
    <p>
     «De stærke Kræfter, som røre sig i Mennesket!»
    </p>
    <p>
     Det var hende saa kjært, at
     han
     havde givet hende den Gave; men dybt rørte det hende, da hun fandt, at
  han havde understreget Vagn
  Akesøns
     <ref target="#tok27" xml:id="backk27">
      k27
     </ref>
     Ord:
    </p>
    <p>
     «Ak! det er tungt at leve, naar man ej
    </p>
    <p>
     forstaar, hvad Livet er, og ikke
    </p>
    <p>
     kan stille Sjelen ved en stadig Tro!»
    </p>
    <p>
     Hendes dybe Længselsblik saa fra den Tid endnu stadigere mod
  Norden; det var hende, som om Lys og Lægedom maatte oprinde der. Endda
  vidste hun nok, at Vorherre lader sig finde allevegne.
    </p>
    <p>
     «Dybest fornam jeg det,» sagde hun, «naar vi bragte et af vore Børn
  til Daaben, eller naar jeg deltog i den hellige Nadvere. Skjønt jeg
  ikke ret kjendte Sacramenternes Kraft, saa lød det dog da altid dybt i
  min Sjel:
     her er Guds Hus, her er
  Himlens Porte!
     Der var i vor Stad ikke en eneste Præst, som ret
  forstod at tale om Evangeliets Hemmelighed; men i al den Tid, vi vare
  der, bleve dog Sacramenterne uforvanskede, og de gamle Søndagstexter
  lød fra Alter og Prædikestol. Saa lykkelig var man ikke overalt.»
    </p>
    <p>
     *
    </p>
    <p>
     Hendes Svigermoder forlod nogen Tid efter sin Søns Hus. Hun havde
  aldrig fundet sig vel tilfreds [73] der, og drog nu til nogle
  schlesiske Slægtninge, der tilhørte Brødremenigheden, i hvilken ogsaa
  hun lod sig optage. Det kunde synes som en Lettelse for Martha, at den
  Gamle tog bort; men det er jo mangengang saa, at naar et stærkt Tryk
  pludseligt hæves, da paafølger en Svie, som ikke kjendtes, saalænge
  Trykket var der.
    </p>
    <p>
     Martha kjendte en saadan Svie, og det ikke bare i Huden. Dybt i
  Hjertet skar den og fødte brændende Taarer. Dette, at det lange
  Sam
     vær
     ikke havde været noget ret
  Sam
     liv
     , at hendes Mands Moder ikke
  havde fundet sig vel i sin egen eneste Søns Hus, at hendes Ophold der
  havde været et Tryk – det var netop Svien. Martha, som havde staat
  midt imellem denne Moder og denne Søn, der virkelig elskede, men,
  fordi enhver af dem var bundet af sit Eget, ikke kunde forstaa
  hinanden, hun kunde ikke undlade at se en stor Skyld hos sig selv, at
  hun ikke bedre havde baaret dem Begge i Kjærlighed og Forstaaelse.
  Stod hun som den mere fri, der saa dybere og opfattede klarere, da
  fulgte dermed den store Forpligtelse, og at hun kun daarligt havde
  gjort den Fyldest, det vidste hun nok, hvad saa end Andre maatte sige
  om den Ting. Det var en dyb Ydmygelse, som slog ned hver Tanke om at
     være
     Noget.
    </p>
    <p>
     Sønnen var baade forundret og saaret ved at Moderen vilde forlade
  hans Hus; han kunde ikke rigtig skjønne det. Dog lagde han ingen Skyld
  paa sin Hustru; maaske fordi han saa hendes dybe Sorg, maaske fordi
  han virkelig fandt hende skyldfri. Det Hele kom ham uventet, det var,
  som hans Tanke nu kom tilbage fra et fjernt Land og tog til at se sig
  om i Hjemmet.
    </p>
    <p>
     [74] Kort efter døde Marthas egen Moder. Den stille Kvindes
  velsignede Livsgjerning var endt, det milde, stadige Lampeblus slukt
  for Støvets Øje. Det gamle Hus kom dog ikke i fremmede Hænder, en af
  Sønnerne tog ved det.
    </p>
    <p>
     Det var et haardt Slag for Martha, som i de sidste Aar havde
  længtes saa efter at se sin Moder igjen og haabet med et fast Haab, at
  saa skulde times hende. Nu blev ogsaa Saaret, som Tanken paa
  Svigermoderen fremkaldte, endnu hedere.
    </p>
    <p>
     Hun skulde rammes endnu dybere, og hendes Ægtefælles hjemvendende
  Tanke, saa nys hjemvendt, skulde fastholdes af Sorgen. Men jeg vil
  ikke dvæle længe ved det.
    </p>
    <p>
     En ondartet Børnesygdom rev mange Smaa bort i Staden og dens Omegn.
  Vore Venners Hus gik ikke frit. Martha var utrættelig, som en Moder
  kan være, og havde – takket være Elses huslige Omsorg – den Trøst at
  kunne opoffre sig helt for sine Børns Pleje. De vare Alle mer eller
  mindre angrebne paa den ældste Pige nær, som da nu kunde være tilnytte
  med et og andet. Det gik over med de Andre, men Marthas Stolthed og
  Haab, hendes ældste Søn, de stærke Drømmes Barn, syntes at være
  dødsmærket. Det havde anet hende strax Sygdommen greb ham.
    </p>
    <p>
     Den gamle Menighedsforstander fra Gnadenberg var den Tid i deres
  By, og han saa indom hos dem engang imellem, havde ogsaa paa sin milde
  godslige Vis trøstet Martha i Sorgen over Moder og Svigermoder.
  [75] Nu udtalte hun for ham sit Hjertes Kvide, som hun ikke nænte at
  gjøre det for sin tause, lidende Husbond, der kanske heller ikke endda
  kunde baaret saadant Klagemaal.
    </p>
    <p>
     Hun talte til den Gamle om sine Ungdomsdrømme om sine Kampe og om
  sit Moderhaab. Med Fadergodhed hørte han hende, skjøndt hans stille
  Aand var fremmed for et saa dristigt higende Liv som det, der gjemtes
  i denne bøjede Kvinde.
    </p>
    <p>
     Hun talte om sin lille Dreng, hun meddelte de mange Smaatræk, der
  vidnede om hans barnlige Kjærlighed og om dette hans Aands
  hemmelighedsfulde Indblik i en højere Verden, der ikke saa sjelden
  aabenbarer sig gjennem de Smaa.
    </p>
    <p>
     «Stundom var jeg ængstelig over den stærke Aandens Kraft,» sagde
  hun, «den syntes ikke at svare til den unge Alder; men saa var der dog
  saadan Livslyst hos ham, og da han nu var bleven saa stor og mere lig
  andre Børn, saa havde jeg haabet at faa beholde ham. Men nu tager
  Vorherre ham fra mig!»
    </p>
    <p>
     «Alt er Skuffelse!» sagde den Gamle, og han talte tunge Ord om
  Forkrænkelighed og Jordlivets Fattigdom; han pegte paa det Hinsides,
  Alt, som blomstrede paa Jorden, visnede for de sagtmælte, alvorstunge
  Ord; men hinsides straalede Evighedsblomsten med sit klare, vinkende
  Farveskjær.
    </p>
    <p>
     Den gode gamle Mand! der var saa stille i hans Sjel, og hans Hjerte
  var ømt, som Blikket var mildt. Han havde set omkring sig paa sin
  lange Pilgrimsvandring og læst
     Forkrænkelighed
     allevegne; men
  Evighedens [76] Kilder havde kvæget hans Aand og slukket hans Tørst
  paa den lange Rejse.
    </p>
    <p>
     Og nu sad han her som en Trøster, og Kjærligheden i hans Barm lagde
  Ordene paa hans Tunge. De vare saa skjønne, disse Ord, de vare saa
  opløftende, og de tyktes Martha saa sande, og endda – var Livet ikke i
  dem.
    </p>
    <p>
     De tyktes hende saa sande, sagde jeg, ja, saa altfor sande, meget
  mere end den gode gamle Mand vidste.
    </p>
    <p>
     Alt er Skuffelse
     ! lød det
  allevegnefra i det snevre, det vide Hjertekammer, den trange Vraa, som
  kan rumme saa Meget.
     Alt er
  Skuffelse
     ! Da kom de frem, de skjønne Drømmeblomster i hendes
  Liv, straalende kom de frem, og hun saa dem visne een for een: Alt er
  Skuffelse! Hvad havde hun ikke drømt hin straalende Vaar, da hun med
  Kjærlighedshaabet i Hjerte og Hug havde rakt Haanden til den Mand, der
  skulde ledet og baaret hende gjennem Livets snevre Vendinger, været
  for Kvinden, hvad Faderen var for Barnet, og mere end det! Men hvad
  var Drømmen blevet til? Kamp og Tryk og Selvfornegtelse! Men værre end
  det! Hvad havde ikke hendes Barndom lovet, og hvad var hun vel blevet
  til? vidste hun ikke med sig selv, at hun havde været anderledes end
  andre Børn, rigere og dybere? men hvad var der vel blevet af det
  sprudlende Liv, hendes Faders Stolthed? og den mægtige Higen fremad og
  de store Tanker – o hvad var det Altsammen blevet til? – Trællekaar og
  Trælletanker! og hun havde opgivet Alt for sig selv, naar det maatte
  faa fremblomstre [77] i hendes Søn, Gudsgaven fremblomstre til
  Giverens Ære og Menneskers Lyst; men nu havde Herren lagt sin Haand
  ogsaa paa ham, Døden lagde sig over hendes Livshaab.
    </p>
    <p>
     Da greb en pludselig Angst hende, og hun forlod den Gamle for at
  vende tilbage til den lille Seng, som hun saa sjelden gik fra. I
  Forstuen vare hendes Børn; de Større saa paa hende med alvorlige,
  spørgende Blikke, de Mindste med Barneglædens troskyldige Jubel, Alle
  med Kjærlighed. Da løftede Fuglen i hendes Bryst sit sænkede Hoved.
  For en Rigdom! lød det, og Fuglen lyttede. Men hun skyndte sig videre.
  Ved den lille Seng sad hendes Ægtefælle, saa dybt bedrøvet, og da hun
  saa ham, vidste hun, at hun elskede ham. Hun tog en Skammel, satte sig
  lavt ved hans Side og lænede sit Hoved op til ham, medens de Begge saa
  paa den tause Kamp mellem Liv og Død.
    </p>
    <p>
     Saa sad de længe; da sagde han:
    </p>
    <p>
     «Han havde saameget af
     Dit
     ,
  Maria, og jeg havde haabet, at han skulde blevet en Lysbærer for den
  kommende Tid.»
    </p>
    <p>
     Det kom saa pludseligt, saa uventet. Kunde hendes Tanke leve
  udenfor hende, og hos
     ham
     ? og
  vidste han,
     hvad der var hendes
     ?
  hun maatte vende sig om og se paa ham, men det var, som et trykkende
  Baand brast; saa lagde hun Hænderne for sit Ansigt og græd.
    </p>
    <p>
     «Aa, jeg har havt saamange daarlige Tanker!» sagde hun.
    </p>
    <p>
     Der blev ikke vexlet mange Ord, for Døden var nær. Men Livets
  Forstaaelse var ogsaa nær.
    </p>
    <p>
     [78] Dagen led og Natten kom, og det lille Liv sluktes.
    </p>
    <p>
     O, hvilken Smerte!
    </p>
    <p>
     Næste Morgen kom den fromme gamle Ven for at tage Afsked. Martha
  lagde begge sine Hænder i hans.
    </p>
    <p>
     «Gud har taget ham fra mig for en Stund,» sagde hun, «men den
  Glæde, Trøst og Velsignelse, som hans korte Liv har været, den er ikke
  borttaget!»
    </p>
    <p>
     Hun havde grædt saameget, at Taarekilden var standset en Stund,
  derfor kunde hun tale. Saa sagde hun om lidt:
    </p>
    <p>
     «Saa er det med Alt, jeg har ejet og tabt, der var en Velsignelse i
  det! mit Liv har været saare rigt!
    </p>
    <p>
     Men han svarede: «Herren velsigne Dig og Dit Liv!»
    </p>
    <p>
     Hun saa ham ikke mere før i det
     Hinsides
     , som han længtes efter.
  Men der var Kraft i den gamle Mands Velsignelse.
    </p>
    <p>
     Der var saa stille i Huset, medens den lille Døde hvilede der, og
  saa øde, da han var bortbaaren. Der var endnu to Smaasønner, den
  mindste smilte i Vuggen, men Martha vovede ikke at ønske de stærke
  Ønsker over nogen af dem. Hun havde altid frygtet for, at nogen af
  Døttrene skulde komme til at rage frem over det Almindelige, det var
  ikke godt for Kvinden, mente hun. Men nu sagde hun: Guds Vilje ske med
  dem Alle! Der var Fred og Haab i hendes Sjel, men Smerten og Savnet
  var ikke borte.
    </p>
    <p>
     I hendes lille Bog staar fra den Tid:
    </p>
    <p>
     «Guds rige og mangfoldige Gaver gjennemstraale [79] Livet. Midt i
  denne Verden, der er Død og Forkrænkelighed underlagt, fremspirer
  Lykke og Glæde. Her findes velsignet Rigdom og Livets Lyst. Jeg ved og
  jeg tror det, men mit Hjerte formaar ikke at fatte det – endnu!»
    </p>
    <p>
     *
    </p>
    <p>
     Det var underlige Aar, som fulgte paa; «en yndig Tid!» sagde
  hun.
    </p>
    <p>
     Det Mørke, som i lange Tider havde samlet sig om hendes Ægtefælles
  Sjel, og som ved hans Faders Død var blevet overvældende, det havde
  begyndt at spredes, og just under Fadersmerten ved Barnets Dødsleje
  var Lysning trængt ind til ham. Saa var det og gavnligt for ham, at
  det idelig indadvendte Blik ligesom med Magt blev tvunget hen til
  Tingene udenom ham, til hans Nærmestes Liv og Kamp. Hans redelige
  Hjerte drog sig ikke undaf, da Synet først var opladt. Det var
  gavnligt for ham, at Martha nu trængte saa meget til hans Omsorg.
    </p>
    <p>
     Hun var bleven saa træt. I lange Tider havde hun skullet staa som
  den Stærke, dele Andres Kamp, men tie med sin egen, ja være som den,
  der ingen egen Kamp havde. Det er ikke saa let. Vel havde det
  naturlige Livsmod hjulpet hende til at bære lettere, men saa havde hun
  ogsaa mere i sig selv at stride mod end mangen Anden. Nogle ere
  ligesom skabte til at gaa op i Andre, det er deres naturlige Trang,
  fordi de ikke eje saa ret meget i sig selv. Kjærlighedstrangen er en
  anden, og om den taler jeg ikke nu. Men Martha [80] havde netop den
  naturlige Trang til, at Andre skulde, om just ikke gaa op i, saa dog
  ind i det, som var hendes; hun bar en rig Verden i sig og attraaede at
  meddele og finde Modtagelighed for denne Rigdom, ja at paatrykke Andre
  sit Præg. Derfor blev hendes Kamp ikke ringe, da hun skulde glemme sig
  selv og lægge sit Eget tilside. Den naturlige Livsfriskhed og Klogskab
  kunde ikke ført hende levende igjennem.
    </p>
    <p>
     Men Kjærligheden! siger du.
    </p>
    <p>
     Ja, vi sige, at vi elske, og vi elske virkelig; men naar det
  kræves, at Kjærligheden skal bøje vor Egenvilje og gjøre Lidelsen let
  – hvo af os maa da ikke tilstaa, at den kun er altfor liden, selv om
  den har født en brændende Følelse? Du siger: det er lidet at komme
  igjennem, naar man elsker! men naar dette vort Eget, som vi trænge til
  at faa plejet og udviklet, naar denne vor Aands ejendommelige
  Livsrørelse skal lægges tilside uden at blive borte, kues uden at
  forgaa, agtes som et Intet, hvor det kræves, at en Andens skal optages
  i os – og dog næres som Guds dejlige Gave, der bør at udfolde sig og
  voxe – ikke graves i Jorden, men kjøbslaaes med – er det lidet? er det
  let? mig tyktes det umuligt, Kamelen gjennem Naaleøjet. Men saa siger
     Ordet
     :
     for Mennesker er det vel umuligt, men
  Intet er umuligt for Gud
     .
    </p>
    <p>
     Naar derfor det Umulige sker, naar den lave trange Gang, hvor
  Ryggen maa bøje sig og Armene foldes over Brystet, er gjennemvandret,
  og saa – Vindingen var større end Tabet: Livet ikke slukt, Blomsten
  ikke visnet, men udfoldet i en dejligere Skikkelse, end vi anede,
  [81] da vi glædede os over Knoppen, da maa vi vel sige: Gud har selv
  baaret dette Menneske igjennem! Ved du nogen anden Vis at fortolke
  Underværket paa, saa sig mig den! jeg ved ingen anden. Er det ikke
  saa, naar den trangeste af alle Gange, Gravgangen, er gjennemvandret,
  og Muldet samles igjen til det forklarede Legeme for den forklarede
  Aand, Knoppen i fuldeste Mening bleven Blomst? da kan du dog ikke sige
  andet, end Gud selv har ført dette Menneske, disse Mennesker
  igjennem!
    </p>
    <p>
     Martha var kommet igjennem en trang Gang, og hvor fattig hun end
  tyktes sig selv, saa aabenbaredes det dog, at Aandslivet var ikke
  slukt. Havde det end ikke faat udfolde sig saaledes, som det engang
  higede efter – hvad er vel Mennesket? Gavens Udfoldelse kunde kanske
  virket Døden! – ved Kjærlighedens stille Flamme i Hjertekamret var det
  dog opholdt og næret. Kvindeligheden havde udfoldet sig, de trange
  Kaar havde været dens Helsebod. Kjærligheden havde udfoldet sig, og
  Levnetsløbet tildels udfoldet sig af den. Tildels, siger jeg, for naar
  Levnetsløbet
     helt
     udfolder sig af
  Kjærligheden, da er Livets Krone naaet.
    </p>
    <p>
     Men netop fordi Levnetsløbet bare for en Del, og som hun sagde, saa
     altfor lidt
     havde udfoldet sig af
  Kjærligheden, men
     mere
     var udgaat
  af hendes ærlige, alvorlige Arbejde paa sig selv, netop derfor havde
  det været Kamp, og Kamp trætter.
    </p>
    <p>
     Hun var blevet saa træt, især efter at hendes lille Gut var borte.
  Var Kravet blevet uforandret, saa vilde hun vel endnu kunnet være den
  Stærke; men nu var [82] det saa sødt at være Gjenstanden for hendes
  Ægtefælles Kjærlighedstanke og Omsorg. Hun saa med stille, lykkelig
  Forundring, hvorledes det gik op for ham, at ogsaa hun havde havt et
  eget Liv med Trang og Savn og Kamp; ja hun var saa villig til at tro,
  at hans Syn var endnu langt klarere, end det kanske i Virkeligheden
  var. Det, som før havde kostet Selvfornegtelse, det blev nu saa let.
  Det blev en Hvile at kunne overgive sig helt, ikke at have nogen
  Mening adskilt fra hans, ikke at være stærk, men lade sig lede og føre
  som et Barn.
    </p>
    <p>
     Saaledes overgav hun sig til hans vaagnende Livskraft.
    </p>
    <p>
     Da fremblomstrede et ejendommeligt Liv. Jeg ved ikke, om det fra
  ham og hende spredtes til Vennekredsen, eller om en Aandens Luftning
  samtidig kom over Flere; men vist er det, i mange Hjerter vaagnede en
  underlig Rørelse, og der kom Liv i døde Ben, ogsaa og fornemmelig
  blandt dem, der i mange Aar vare nævnede Pietister.
     Vækkelse
     kalder man denne
  ejendommelige Rørelse. Men her skete Intet voldsomt; det gik saa
  stille som Sus i Luften ved Solopgang.
    </p>
    <p>
     Der er Mennesker, Børn eller Voxne, som vi slet ikke finde saa
  fejlfri eller udmærkede fremfor Andre, men som alligevel have Noget
  ved sig, noget Ubeskriveligt, der gjør, at vort Hjerte bliver blødt,
  naar vi se dem, vor Røst mild og vort Øje smilende. De eje en Ynde,
  som vi ikke kunne modstaa.
    </p>
    <p>
     Saaledes stode disse Aar i Mindets Glands for Martha, da hun var
  blevet gammel.
    </p>
    <p>
     [83] «Det var som en dæmpet Salmetone,» sagde hun, «som et
  længselsfuldt Blik ind i Aftenrøden, der skulde gjennemstraale Nattens
  Skygger, indtil Morgenstjernen oprandt. Lad være, at der var noget
  Usundt i dette Liv, der var dog ogsaa megen Kjærlighed. Jeg ved og har
  erkjendt, at vi mangengang saa paa os selv, naar vi mente at se paa
  Vorherre, og at vi igrunden slet ikke vare saa himmelsindede, som vore
  Følelser og vor Fantasi vilde indbilde os; men endda maa jeg sige, at
  Gud visselig var midt iblandt os. Vi holdt fast ved meget, som ikke
  var Kristendom, men som dog slyngede sig om Kristendommen lig Ranken
  om den stærke Stamme. Ilde var det, at dette rige Løvværk ofte og hos
  Mange blev holdt for ypperligere end Stammen selv; og jeg har nok set
  det gaa for sig, at Ranken er bleven plejet, saa Stammen er uddøet i
  Hjerterne, suget og kjælet tildøde. Det har endda en Tid set ud som
  Rigdom og Liv; men naar Ranken segnede for Nattefrosten, hvad var der
  da andet end Død og visne Blade!»
    </p>
    <p>
     I de Dage kviddrede Fuglen i hendes Bryst søde, længselsfulde Kvad,
  og de fik Ord og levende Røst; hun sang dem ud i Hjemmets Stilhed,
  ligesom hun sang Himmelhjemmets Stilhed ind i dem. Hendes Ægtefælle
  elskede disse Smaakvad. Over ham var der kommet en Ild og Kraft, som
  gav ham stor Anseelse i det lille Samfund af Troesfæller, der endog
  saa op til ham som en Leder. Ogsaa Martha saa op til ham med noget
  mere end Hustruens Hengivenhed og Tillid, med den samme Følelse af
  Ærefrygt, som hun havde kjendt, da de først mødtes. Det var, ligesom
  han medeet, efter sin [84] lange Nattekamp, havde faat fuldklar Dag og
  var fløjet langt forbi hende baade i Erkjendelse og, fremfor Alt, i
  kristeligt Liv.
    </p>
    <p>
     For en yndig Tid!
    </p>
    <p>
     Da var hun ligesom saa færdig med alt det Jordiske. Den Kristnes
  daglige:
    </p>
    <p>
     «Far Verden, far
  vel!»
     <ref target="#tok28" xml:id="backk28">
      k28
     </ref>
    </p>
    <p>
     saa svær at lære, fordi denne Verden endnu ejer saameget i os, det
  Kampens og Hjertekvidens Taarekvad, det syntes hende nu den letteste
  Sejerssang, der frydefuldt lød som af sig selv i Hjerte og paa Tunge.
  Derfor syntes det ogsaa nu saa let at dø, netop nu da Livet var saa
  yndigt.
    </p>
    <p>
     Men Børn og Ægtefælle?
    </p>
    <p>
     Hun vilde helst taget dem ifavn og ført dem med sig. Men under den
  søde Følelse af Hvilen i Frelserens Arme, hvor visselig ingen
  Skilsmisse findes, havde hun ligesom oversprunget Død og Grav, og det
  syntes hende, at om Vorherre nu vilde kalde hende bort, da skulde hun
  smilende lukke sit Øje i Døden og kun sige sine Efterlevende: det er
  mindre end en Nattevagt, da slaar jeg atter Øjet op, og vi sees
  igjen!
    </p>
    <p>
     Var hun da fri for Kamp?
    </p>
    <p>
     Nej, hun var ikke, og stundom kjendte hun nok Brodden; hun syntes,
  at hun kjæmpede haardere og inderligere end nogensinde før. Men hvoraf
  kom det, at denne Kamp ofte ogsaa kunde have sin Sødme?
    </p>
    <p>
     O Menneskehjerte! hvad i den hele vide Verden er vel skuffende som
  du?
    </p>
    <p>
     *
    </p>
    <p>
     [85] Hvad var det saa for urolige Skygger, der omsider kom ind i
  den stille Aftenfred? o, hvorfor kunde den ikke fastholdes indtil
  Dødens Nattetaushed og det ny Livs Morgen?
    </p>
    <p>
     Var der kommet noget Urent ind i den lille Kreds?
    </p>
    <p>
     Hvilket Samfund af Mennesker er vel i alle sine Lemmer rent! det er
  jo ikke engang det Samfund, som er stiftet og helliget af Guds Aand,
  og som har den Herre Kristus selv til Stormester. Men Samfundet,
  bygget paa den rette Grundvold, skal dog blive staaende urygget og
  opleve i sig selv den fuldkomne Renhed. Hvor der bygges ogsaa udenfor
  Grundvolden, der bliver Alt strax usikkert, naar det Urene aabenbarer
  sig.
    </p>
    <p>
     Det lagde sig saa tungt over Martha, da hun tog til at se det, hun
  ikke vilde have set, i den lille Kreds. Endda var der det, som
  trykkede mere. Den indesluttede jo saameget, som hun elskede og ærede,
  Mange, hvis dybe, alvorlige Kristelighed hun vilde indestaa for mere,
  langt mere end for sin egen. Men det gik stundom med pinende Angst
  gjennem hende, at hun i disse liflige Drømmeaar ikke ret havde været
  sig selv, at det, der var Sandhed hos Andre, var hos hende Hykleri.
  Ordet laa hende saa let paa Læben, hun kunde stundom selv mærke,
  hvorledes det faldt som i Dands, naar hun tog det paa Tunge, hvorledes
  Tankerne spirede frem under Talen og sprang ud som duftende Blomster,
  et Under for hende selv og Andre. Hvad enten det gjaldt at udtale
  Vorherres Pris eller Hjertets skjulte Liv, saa mægtede hun at give
  sine egne og Andres Tanker Ord. [86] Den dybe Sorg, som hun kjendte
  saa vel, og Haabets jublende Glæde, der ligesom var blevet hendes
  naturlige Livsmods Fortsættelse, de fandt begge sit Udtryk i hendes
  Mund.
    </p>
    <p>
     Den skjønne, farlige Gave tog mere og mere til at ængste hende, og
  da hun, trods sin Skrøbelighed, var ærlig baade med Gud og sig selv,
  saa prøvede hun at trække sig mere tilbage og tjene sin Gud i Stilhed.
  Dog henreves hun ofte atter, naar hun var sammen med sine Troesfæller,
  og det var let og lysteligt i Øjeblikket; men naar hun i Ensomhed
  skulde til at prøve, ikke bare det ydre Levnet, men Hjertets Liv efter
  de glimrende Ord, da saa hun med dyb Sorg, at dette var mat, hvor dets
  Udtryk havde været levende, ja at Virkeligheden mangengang blev
  fattigere, eftersom Billedet blev mere straalende. Endnu mere ængstede
  det hende, naar hun syntes, at hun havde ført sine Børn, ialfald den
  ældste, næsten voxne og temmelig udviklede Pige ud paa den
  farvespillende Gyngebro, hvor Skin og Følelse saamangengang toges for
  Virkelighed og Tro.
    </p>
    <p>
     Eftersom hun blev mere varsom og mere sig selv, kom der ligesom
  lidt efter lidt et Skjelle mellem hende og mange af de Andre. Da følte
  hun sig atter ensom mangen Gang, men hun blev mere klarsynet. En
  Frygt, hvortil hun vel længe havde baaret Spiren i sig, men som hidtil
  mest havde aabenbaret sig ligeoverfor Børnene, udviklede sig i denne
  Tid stærkt og blev hende egen hele Livet igjennem. Det var Frygten
  for, at hendes Kjære, de staa hende nu nærmere eller fjernere, skulde
  fare vild eller «gjøre noget Galt.» Den rolige, [87] stærke, under
  Tidens Omvexling saa temmelig uforandrede Else talte senere ofte om
  det. Til hende havde ogsaa Martha sagt: «jeg ved ikke, om det er ilde,
  men Andres Synd trykker mig ofte ligesaa meget som min egen, ja mere,
  hvor den ikke er erkjendt.» Det var Kjærlighedssorgen over den
  Vildfarende, Nidkjærhed for det dyre Kristennavns Ære ligeoverfor den
  spottende Verden, men det var endnu noget Mere. Else sagde, at hun
  altid fik Indtrykket af, at Martha ved saadan Lejlighed sagde til Gud:
     vi
     have syndet! idet hun følte
  Brøden og Skammen som sin egen. Hun var ofte urolig for, at
  Klarblikket ikke skulle være vendt saa skarpt mod hende selv som mod
  Andre. Det er troligt, at hun ikke saa enhver af sine Skrøbeligheder,
  men saa var hun dog villig til at erkjende, at de nok kunde være der,
  om hun ikke saa dem.
    </p>
    <p>
     Det var underligt! hun oplevede ligesom paanyt Noget fra sin
  Barndom. Som hun dengang grundede paa, om det indeni hende, der syntes
  at være hendes eget umistelige Liv, maatte slaaes i hjel, dersom hun
  skulde blive en ret Kvinde, saaledes stod hun nu stundom grundende
  ligoverfor Fordringerne til hende som ret Kristen. Hun vilde saa
  gjerne være en ret Kristen. Det kejtede Barn havde sværmet for ægte
  Kvindelighed og grebet efter den. Men med endnu større og inderligere
  Trang greb Kvinden efter den ægte Kristelighed under den dybe Følelse
  af, at den kun altfor lidt havde gjennemtrængt hende. Men nu som
  dengang traadte hende en underlig Fordring imøde, og den vilde støbe
  hende i Form. Da hun var saa træt og Hjertet saa [88] mat, da syntes
  hun, at hun passede i Formen, og det kan vel være, at den i hin Tid
  ikke blev spændt saa haardt om hende, men eftersom Livskraften voxte,
  blev der Uro, den vilde ikke lade sig tvinge. Hun tænkte, at det var
  Hjertets Vanart, og tyssede paa den Urolige. Men naar hun saa paa
  Børnene, da gjentog sig det Samme. Vel krævedes ikke af dem, at de
  skulde være voxne, man elskede netop den søde Barnlighed. Men just
  fordi man altid vilde se denne søde Barnlighed, kom der saa ofte frem
  et vist Stræv efter at støbe ogsaa dem i Form. Det glemtes, at
  Barnelivet som alt Liv vil yttre sig i mangfoldige Skikkelser, det
  glemtes: heller lidt vildt, ubændigt og uskjønt end usandt.
    </p>
    <p>
     Martha tog til at have en lønlig Samkjendsel med Børnene, naar de
  brød igjennem Formen, en end mere lønlig med sit eget skjulte Liv.
  Hvorfor saa lønlig? jo, hendes Ægtefælle kunde ikke ret dele hendes
  Syn, og hun var ræd for at slippe den søde Tiltro til ham som sikker
  Leder. Hun turde ikke se sine opstigende Tvivl i Øjnene, hun slog
  Blikket ned og kjæmpede. Om hans dybe, redelige Alvor var hun
  overbevist.
    </p>
    <p>
     Men denne Mand, saa han sig nu ikke om efter større Virkekreds? Jo,
  han havde alt længe set; men Saadant staar jo ikke altid færdigt til
  En, mindst naar Kræfterne have ligget ubrugte og ere blevne forglemte.
  Smaaskrifter vare udgangne fra hans Pen, men han længtes efter fra
  offentlig Lærestol at lade et levende Ord udgaa om Naturen, set i
  Aabenbaringens Lys.
    </p>
    <p>
     Han skulde ikke naa det. Just som en Udsigt syntes at aabne sig,
  blev han kastet paa det sidste Sygeleje.
    </p>
    <p>
     [89] Et langt smertefuldt Sygeleje; Prøvelsens Tid, hvori det
  skulde aabenbares, hvad der var ægte Guld og hvad der kun havde
  Guldets Glands. Da gjennemlevedes det, som nok kunde nedslaa baade
  naturligt Livsmod og Drømmen om at være færdig med det Jordiske.
    </p>
    <p>
     Megen Deltagelse blev vist, virksom Deltagelse, som tydske Kvinder
  saa godt kunne vise den. Men endda kjendte hun sig saa ensom. Den
  forstandige Verden og de uforstandige Fromme havde begge saa travlt
  med, at hun skulde være forberedt, «sætte sig ind i,» hvad der vilde
  komme. Det glemtes, at i de lange Smertens og Kampens Tider sender
     Herren
     stundom Haabets Glimt som
  dejlige Smaagaver til det svage, lidende Menneskebarn, og at dets
  Medbrødre da ikke altfor hastigt skulde løfte Haanden for at slukke
  dem.
    </p>
    <p>
     Martha strævede at være taknemmelig for den travle Omsorg, men hun
  ønskede at faa kjæmpe sin Kamp i Stilhed for Gud og havde ingen Trang
  til at fremlægge den for Mennesker. Men for de smaa flygtige Haabets
  Glimt maatte hun takke Vorherre, ikke bare i Øjeblikket, men ogsaa da
  Dødens Vished havde slukket dem og kun ladet Opstandelseshaabets
  sikkre Flamme urørt, fordi over den magtede Døden Intet.
    </p>
    <p>
     «At være forberedt, det er at staa i Troen,» sagde hun senere. «Er
  jeg Guds troende Barn, saa vil han nok føre mig uskadt igjennem, hvor
  skrøbelig jeg end er. Men af Tro følger jo ogsaa Bøn.»
    </p>
    <p>
     Engang sagde hun ogsaa: «jeg vil ikke støde bort den Forbedrelse,
  som ligger i at sætte sig ind i det Værste; [90] men stole paa den kan
  jeg ikke. Ser vi ikke oftere, at det pludselige Slag kan bæres med Lov
  og Tak medens det længe ventede stundom næsten knuser tildøde? Naar vi
  mene, at vi ere ret forberedte, da er mangengang saameget af vort Eget
  iblandt, saa Vorherre finder det nødvendigt at tage sin Haand bort, at
  vi kunne føle, hvad vi ere. Da jeg mistede min lille Gut, mente jeg,
  at være forberedt. Strax han blev syg, var det, som om jeg vidste, at
  han skulde forlade mig, og jeg sagde: jeg er beredt paa at miste ham.
  Men da Gud unddrog sig, da vippede Brættet, og om han ikke havde
  forbarmet sig, saa var jeg sunket i Dybet. Mishaab og Bitterhed havde
  alt grebet mig.»
    </p>
    <p>
     Hun kom igjennem Skilsmissen fra den Elskede, og hun kjendte, at
  den Faderhaand, som sendte Prøvelsen, den bar hende ogsaa
  igjennem.
    </p>
    <p>
     Men svært var det.
    </p>
    <p>
     I de Aar, da hun havde allermest Kamp og blev allermindst forstaat,
  enddog hun var elsket, da hun ret maatte undres over, hvor
  forskjelligt hendes Liv var blevet fra, hvad hun havde drømt, da havde
  hun tænkt paa, hvorledes det vel vilde gaat, om hun var bleven knyttet
  til En af den muntre Flok, som i sin Tid sværmede for «den
  Vingelette.» Men hun gøs ved Tanken, og hendes Hjerte klyngede sig
  endnu inderligere til ham, der havde vundet det, der saa underligt
  stod i Forbindelse med det Frydefuldeste, hun havde oplevet – og det
  lød derinde: tusinde Gange hellere ved denne mørke, kjæmpende Mands
  Side end i det lysteligste Verdensliv! Da takkede hun Gud og tilstod,
  at denne Mand var [91] blevet et Middel til Frelse for hende, om end
  ikke saaledes som hun havde tænkt. Men den mørke, tunge Tid var jo
  henfaren, Lyset var oprundet for ham, og han havde været en kraftig
  Støtte i hendes Svagheds Tid; hun havde lænet sig til ham indtil
  Dødens Stund, og hvor ofte havde ikke hans Troesmod og Himmellængsel
  baade styrket og beskjærmet hende under den lange Sygdom!
    </p>
    <p>
     O, det er svært at skilles ad!
    </p>
    <p>
     Det var naturligt, at hendes Længsel mod Norden nu vaagnede med
  fornyet Styrke. Vel havde hun vundet kjære Venner i det Fremmede og
  var hel Mange takskyldig, men hun kjendte sig endda enslig der, og det
  tog vel til at mærkes, at hun i senere Tid ikke rigtig som før
  sammensmeltede med dem, hun færdedes iblandt.
    </p>
    <p>
     Dog, det var senhøstes, og hun maatte vente paa Sommer for at kunne
  bryde op med sine Børn. Det var yderlig knapt for hende ved hendes
  Mands Død, og hun maatte strax til at tænke paa, hvorledes hun skulde
  slaa sig igjennem uden at ty til Andres Hjelp.
    </p>
    <p>
     «Prøv Pennen!» sagde Else, «kom frem med Noget af det, som lever i
  dig!»
    </p>
    <p>
     Men det var, som om det ikke levede mere. Sorgen havde lagt sin
  tunge Dæmning for Digtets Kildevæld.
    </p>
    <p>
     Else fandt fem ældre og nyere Manuscripter. De nyere fremviste bare
  aandelige Smaasange, dels i tydsk dels i norsk Tungemaal. I de ældre
  fandtes hine Digtninger fra Livets Vaardag, som før ere nævnte.
    </p>
    <p>
     [92] En hjælpsom Ven, Medudgiver af en
  «Taschenbuch»,
     <ref target="#tok29" xml:id="backk29">
      k29
     </ref>
     tilbød at optage dem, naar de bleve oversatte. Det var da lidt at
  begynde med, mente Else.
    </p>
    <p>
     Sukkende satte Martha sig hen for at oversætte, men hun mærkede
  snart, at det var umuligt. Hun maatte ikke bare have oversat, men
  omarbejdet, ja skabt noget Nyt, og det kunde hun ikke nu. Der opgik
  ingen Syner udenfor hende, og kunde end de gamle Skygger atter faat
  Liv og Farve – i et Nu syntes det, som at det kunde ske – hvorledes
  kunde hun nu hengive sig til Noget udenfor sig og leve i det? – fylde
  det med Hjertets Rigdom? o ja, hun kjendte som en dyb glødende Strøm i
  sig! men der var en anden Hjertets Rigdom, som ogsaa stod udenom hende
  i lyslevende Skikkelser, med Kjød og Blod, det var Børneflokken, og
  hos den vilde Tanken være.
    </p>
    <p>
     Underligt var det dog at gjennemlæse de gamle Blade. Hist og her
  fængsledes hendes Blik og Tanke, ja hun studsede endog over, at der
  «dog var
     saa
     meget i det!» Men hvor
  anderledes saa hun Livet nu end dengang.
    </p>
    <p>
     Hun maatte lade det fare. Men det var ikke hendes Agt at lægge
  Hænderne i Skjødet og ruge over Sorgen; arbejde vilde hun.
    </p>
    <p>
     «Hvad kan De?» spurgte den hjelpsomme Ven.
    </p>
    <p>
     «Fransk!» sagde Martha, efter at hun i Tanken havde holdt Mønstring
  over sine Kundskaber, og sat et: duger ikke! næsten ved hvert Fag. Men
  det franske Sprog havde hun lært tilgavns blandt sin Faders Slægt, og
  i den første Tid af sit Ægteskab ofte havt Lejlighed [93] til at tale
  det, ja endnu i senere Aar var det ikke helt sluppet.
    </p>
    <p>
     Saa fik hun at oversætte for et Tidsskrift baade fra Fransk og
  Dansk, næsten mere end hun kunde overkomme. Det var Sager, som ikke
  fængslede hende, og Arbejdet vilde fordum tyktes saa fattigt. Men nu
  var det just kjærest saaledes. Aa, med Tiden bliver saa meget
  anderledes, end det var!
    </p>
    <p>
     De gamle Digtninger fik hun alligevel udpaa Vintren læse i den ved
  Nytaar udkomne «Taschenbuch.» Else havde hel rolig og uden at sige fra
  taget og oversat dem. Martha likte det ikke, men havde ikke Hjerte til
  at lade den trofaste Else mærke sit Mishag.
    </p>
    <p>
     Saa gik Vintren under strengt Arbejde og i et inderligt Samliv
  mellem Store og Smaa.
    </p>
    <p>
     I Maj kom en af Marthas Brødre ned til hende for at hente hele
  Familien tilbage til det dyrebare gamle Fædreneland; og i Juni, den
  Maaned, i hvilken for de mange Aar siden den unge, haabefulde Brud var
  draget ud i det Fremmede, steg Enken og Moderen med sin tiloversblevne
  Rigdom atter iland paa dets Klippekyst.
    </p>
    <p>
     *
    </p>
    <p>
     Hvor forandret! ja – hvem vil ikke efter henved et Snes Aars Fravær
  sige det ved Tilbagekomsten til de gamle Steder? men ikke altid bære
  de Snese Aar lige meget Nyt frem, mangt et Aarti holder mest det Gamle
  oppe. Her var under Marthas Fravær gamle Baand løste og ny knyttede,
  ikke bare mellem enkelte Personer, [94] men mellem Folk og Riger, og i
  Brydningens Tid var noget Stort og Nyt født og havde faat Fremvæxt.
  Martha havde i det fremmede Land med levende Deltagelse modtaget
  ethvert Budskab fra Norden, og hun var just den Kvinde, der kunde
  optage i sig en stor Tids mangfoldige Gjæring. Hun havde lidt og
  haabet, kjæmpet, tvivlet og jublet med sit Folk, hun havde kjendt den
  levende Begejstring og den dybe Vemod, Skilsmissens Vemod, der endnu i
  den unge Morgens Sejersglæde vender sig mod det Svindende med et Suk
  og et stille Spørgsmaal.
    </p>
    <p>
     Og Forandringerne i de mindre Kredse, dem havde hun jo fulgt. Hun
  havde mistet en Moder og kjendt Tabet som et Hjertesaar. Brevene
  derhjemmefra havde stadigt meldt om Forandringer:
     Den
     var død,
     der
     var et Barn fød,
     Den
     var bleven voxen,
     disse To
     havde forenet sig i
  Ægteskab og vare flyttede did eller did! Mere ogsaa end disse ydre
  Omvexlinger: mange Breve havde vidnet om en indre Omvæltning eller om
  Aandens og Hjertets gradvise Udvikling, om nyt Syn, ny Tanker.
    </p>
    <p>
     Hun havde hjerteligt fulgt det Altsammen. Men hvor anderledes var
  det nu, da det ligesom slog hende imøde i Luften, hun indaandede, da
  det stod der som levende, virkende, aandende, til at sees, høres,
  tages paa – ja, det var noget helt andet end at læse Fortællingen om
  det. Det var ikke let at samle Alt og finde sig tilrette.
    </p>
    <p>
     Hun blev kjærligt modtagen af gamle og unge, kjendte og ukjendte
  Slægtninge og Venner.
    </p>
    <p>
     [95] Saa maatte hun til at se sig om: Bedstemoders Plads? den havde
  længe staat tom. Kousine Anna var død i sin fejreste Ungdom, hvem
  kunde sige, om det urolige Hjerte havde fundet Fred? Den snaksomme
  Onkel stod der ene og barnløs, en Olding, der ikke kunde finde sig
  tilrette i Tiden. O, hvor meget var dog ikke blevet anderledes! det
  var saare vemodigt at se sig om paa de gamle Steder.
    </p>
    <p>
     Men det var ogsaa godt og glædeligt. Noget, der for Hjertet var
  mere end Følelse, for Aanden mere end Fantasi, holdt mangesteds paa at
  bryde igjennem den stive
  Forstandstid.
     <ref target="#tok30" xml:id="backk30">
      k30
     </ref>
     Det fremtraadte just ikke altid som noget Helt, der kunde gribes i,
  men var mere som et Lysskjær i Mørke. Der var hørt som en stærk Lyd i
  det Øde, den vakte Anelser og gav Gjenklang, fremlokkede Spørgsmaal,
  Lytten og Forventning.
    </p>
    <p>
     Martha – har du vundet hende kjær, saa du taaler at høre mere om
  smaa Ting? – Martha vilde saa gjerne strax draget didhen bag de høje
  Aase, hvor det gamle Hus stod med sine hellige Minder. Skjønt hun
  frygtede for at komme der, saa droges dog Hjertet did med den
  inderligste Længsel. Men at komme der lod sig nu ikke strax gjøre, og
  hvad skulde hun der desuden uden komme og gaa igjen med et saaret
  Hjerte? hun følte, at et saadant kort Besøg vilde være
  utilfredsstillende. For hendes Sønners Skyld var det desuden bedst, at
  hun blev, hvor hun var.
    </p>
    <p>
     Som Barn og ung Pige havde hun aldrig mærket noget til, hvad det er
  at
     mangle
     . Hendes Hjem havde ikke
  huset Pragt eller Rigdom, men jevn Velstand havde [96] raadet der.
  Flere af hendes Slægtninge vare temmelig formuende.
    </p>
    <p>
     I senere Tider havde hun prøvet de knappe Kaar, og det var ikke
  uden Frygt for paa nogen Maade at falde sin Slægt til Byrde, at hun
  fulgte dens indtrængende Opfordringer og sin egen stærke Længsel efter
  at komme tilbage til det gamle Fædreneland. Hendes største Frygt var,
  at man skulde ville yde Bistand ved at tage et eller flere af Børnene
  fra hende. Hendes Hjerte klyngede sig til dem, og det slog saa stærkt
  under Forudfølelsen af, at Skilsmissens Gavn kunde opgaa saa
  uafviselig klart for hende, at det maatte nu underkaste sig og
  tie.
    </p>
    <p>
     Men hendes Broder forjog strax Frygten, og det var saa godt, at al
  ydre og indre Strid om den Sag skulde undgaaes. Hun kjendte forresten
  nu en Kraft i sig til ikke bare at arbejde for Børnene og opdrage dem,
  men til at dømme og handle for sig selv, til at have en Overbevisning
  og følge den.
    </p>
    <p>
     Den ofte omtalte Farbroder havde med urolig Længsel imødeset
  Marthas Komme med Børnene, og da de nu endelig vare komne, da maatte
  han endelig pusle om hende og have enten de større eller de mindre af
  disse hos sig, hvor han færdedes. Hun rørtes ved hans store Godhed og
  havde desuden en inderlig Medfølelse med den gamle Mand, der, omgivet
  af Verdens Goder, syntes at eje sa liden Del i Livet og saa liden
  Trøst mod Døden. Stundom blev hun helt forlegen, naar hun mærkede,
  hvor spendt han iagttog hende og hendes.
    </p>
    <p>
     [97] Men en Dag tog han hende med sig alene, og der var en dirrende
  Uro over ham; da sagde han:
    </p>
    <p>
     «Martha, du er dog den Samme! bare endnu lidt bedre end før, da jeg
  forkjælede dig saa slemt. Du var alt dengang visere i din stakkels
  Enfold, end jeg stakkels gamle Mand endnu er blevet. Men hør, lad os
  nu være sammen! saa steller du for den Gamle og lukker hans Øjne, naar
  det er forbi, og saa er jeg din Fader og dine Børns – saa godt jeg
  kan! din egen Fader vilde været det bedre.»
    </p>
    <p>
     Hun var dybt rørt saavel over det kjærlige Tilbud som over den
  næsten barnlige Ydmyghed i Oldingens Ord og hele Væsen. Hun brast i
  Graad, lagde Armene om hans Hals og fremstammede: «kjære, kjære
  Fader!»
    </p>
    <p>
     Saa var det afgjort. Den gamle Mand optog hende, sørgede fra nu af
  for hende og hendes, og blev saa selv sørget for med al barnlig
  Kjærlighed og Troskab. Det blev snart saa, at al egentlig Omsorg
  maatte falde paa hende; han ydede Midlerne, men mægtede ikke Mere. Da
  var hendes Stilling ofte svær. Hun gjorde i den Tid en ny Erfaring om,
  hvorlidt al Verdens Kløgt og Dannelse formaar at rense et Menneskes
  Hjerte. Der er meget skjult i dette Hjerte, der ligger dulgt i Dybet,
  det er, som var det der sletikke. Men naar Sindet sløves i Alderdommen
  eller af ymise Aarsager tidligere i Livet, naar Klogskaben og Hensynet
  til Verden har tabt sin Magt, da kommer det frem, og vi se med
  Forundring, at det har staat friskt og ufortæret derinde i det mørke
  Aflukke alt siden de unge Aar. Det fyldte Martha med [98] dyb Vemod
  over Menneskets «Sygdom til Døden», og hun sukkede end inderligere
  efter den eneste Lægedom, som langsomt men sikkert helbreder fra
  Grunden af.
    </p>
    <p>
     Forresten droges hendes Hjerte alt stærkere til den Gamle, der
  heldede sig ind til hende for at holdes oppe. Da hun omsider lukkede
  hans Øjne til den lange Søvn, da var det med et stille Haab om, at han
  dog havde fundet Lægedommen, og at den saa engang vilde vise sin
  Kraft, det vidste hun nok.
    </p>
    <p>
     Jeg maa fortælle, at hun ganske faa Aar efter sin Hjemkomst her
  mødte sin Ungdoms Helt, hvem hun i det Fremmede ofte havde været nær
  og endda i sit bundne Liv saa fjern.
    </p>
    <p>
     Det var underligt at staa for Henrik Steffens og se tilbage til de
  gamle Tider. En lønlig Trang stilledes ogsaa ved det Møde. Hun havde
  aldrig ret kunnet tale om sin afdøde Ægtefælle til Frænderne her; de
  vilde ikke opfattet ham klart, mente hun. Til Steffens nævnede hun ham
  og havde Glæde af det. Vel mærkede hun, at hendes Vens Billede først
  stod uklart for den store Mands Erindring; men da hans tilbageskuende
  Blik havde fundet den Søgte, da gik dennes Personlighed pludseligt op
  for ham, og hans levende Fantasi udkastede et Billede, som Hustruen
  nok kunde kjendes ved. Om sit eget Liv taug hun, men saa paa det med
  et vemodigt Smil, da hun engang hørte ham tale om Barnelivets Rigdom,
  som den voxne Alder ikke mægter at udfolde helt, om den unge Jordbunds
  levende Spirer, af hvilke kun saa faa drives frem til Væxt, Blomstring
  og Frugt.
    </p>
    <p>
     *
    </p>
    <p>
     [99] Det førtes saaledes, at hun efter den gamle Farbroders Død kom
  til at blive Ejerinde af Huset deroppe under Aasen, det fordums
  Fædrenehjem, der siden Moderens Død havde tilhørt hendes yngre
  Broder.
    </p>
    <p>
     Ja, det var vel underligt. Der stod Dagligstuen, just saaledes som
  hun havde forladt den for de mange Aar siden. Det gamle Uhr stod der,
  og de broncerede Kinesere vare ligesaa opstrammede og langpidskede som
  før, skinnede i Sollyset næsten ligesaa gyldne som den Dag, hun
  fødtes; men Sangværket var kommet aflave. En bristende Røst syntes at
  hviske i Marthas Hjerte, at ogsaa hendes Sangværk var gaat istaa,
  kommet aflave. Minderne kunne stundom overvælde En. Men Troens klare
  uforgængelige Haab sagde: Strengene stemmes til en ny Sang! – Den
  gamle Sofa stod der, hvor hun fordum krøb op til sin Fader for at
  modtage Kundskab og Livsvisdom; men Trækket var nyt. Ja saaledes var
  det med saa meget: Trækket var nyt, men derunder fandtes det trofaste
  Gamle.
    </p>
    <p>
     Minder, som saare og læge! I vilde holde hende fast, men det maatte
  I ikke faa Lov til. Det Nærværende krævede hendes Hjertes Kjærlighed
  og hendes Tankes Kraft. Børnene, som voxte op, som hun skulde tænke,
  leve og lide for, de gave hende ikke Tid til at nedsænke sig i
  Minderne, der legte, smilte og græd rundtom.
    </p>
    <p>
     Der var hendes Forældres Grave. Det var dyrebart for hende at
  smykke de lave Høje, der ligesom vare givne hende igjen for de to, hun
  havde maattet forlade i det fremmede Land. Hun søgte derhen i de
  trætte [100] Timer, men kunde aldrig længe finde Hvile der. Livet
  kaldte hende, og hun kjendte sig de Døde nærmere der, hvor Vift fra
  deres Aand gjennem levende og livløst slog hende imøde, og hvor hun
  kunde optage deres Gjerning, end der, hvor Graven gjemte det stakkels
  Støv. Saa skiltes hun fra den venlige Plet paa Kirkegaarden med et
  kjærligt Afskedsblik og den tause Hjertetale: «ja, naar I skulle
  oplades og Støvet gaar ud, da…!»
    </p>
    <p>
     Skjønt der i en Aarrække var gaat en dannende og vækkende
  Indflydelse fra det gamle Hus ud i den stille Landsbygd, saa stod dog
  Martha der endnu som den
     Første
     ,
  saavel ved sine Gaver som ved indre og ydre Dannelse. Der er Fare ved
  at staa som den Første, hun mærkede, at der var Fare. Hun mærkede,
  hvor godt det var for hende, at der altid var Noget at kjæmpe for og
  ængstes ved i og om hende, i den nærmeste og i de fjernere Kredse af
  dem, hun elskede. Sligt bøjer de høje Tanker og ydmyger Hjertet.
    </p>
    <p>
     Kamp møder allevegne i Menneskets Liv, men Raad ligge ikke altid
  nær vedhaanden.
    </p>
    <p>
     Hun var en stærk Kvinde; men jeg mener, at Ingen kan kjende sig
  mere svag og dødstræt end en stærk Kvinde. Naar den svage bliver træt,
  saa slipper hun og siger: jeg kan ikke mere! men den stærke holder
  fast, fordi hun ikke
     tør
     slippe.
  Den svage bliver støttet. Der er megen Godhed i Verden og velvilligt
  Sind blandt Mennesker, derfor sige de: hun er saa svag, vi ville
  støtte hende. Men om den stærke vide de ikke, hvor svag hun kan være.
  De se, at hun staar, og saa mene de, at hun ikke tiltrænger Støtte.
  Men de se ikke, [101] hvad det mangengang koster hende at staa, at
  stride
     selv
     , hvor hun maa det,
  fordi Ingen kan og vil stride for hende; de se ikke, hvad det koster
  hende at udføre sin Sag, hvor hun vilde lade den falde, om
  Samvittigheden tillod det; de se ikke, hvor skjærende det kan gaa
  igjennem hendes Hjerte, at Ingen støttede hende, at Ingen kom ihug:
  hun er dog kun en Kvinde! Saadant Skaar kan blive aabent, og Bitterhed
  kan udvælde af det. Ve Kvinden, naar det sker! Hvor Hjertet hviler i
  Guds Kjærlighed, der vil intet saadant Skaar og Bitterhedens Kildevæld
  findes.
    </p>
    <p>
     Martha kjendte sig vel stundom saaret, men aldrig til Døden.
  Fordringerne bortsmeltede under Vorherres Kjærlighedsblik. Saa vare da
  heller ikke Menneskene ialmindelighed haarde Mod hende; hun vandt
  Kjærlighed, for hun elskede selv. Hun kom godt ud af det med sine
  Sambygdinger. Det snevre Syn, hvorved somme aandsbegavede Mennesker
  indskrænke sig selv, det Blik, der overser det Ringe og Hverdagslige,
  spejdende efter de store Gaver for at finde «noget for sig», det var
  hende helt fremmed. Det var hende saa inderligt imod, naar hun traf
  paa det Væsen hos saakaldte aandrige Folk, især hvis det var hos
  Kvinder. Hun mente, det maatte være noget af det Slags, der i hendes
  Ægteskabs første Dage havde gjort, at hun ofte – trods alt Henrivende
  – havde følt sig saa fremmed i Kredsen af ellers ypperlige og
  aandsdannede Kvinder. Det er troligt, at saa var. Den dybe
  Hjertelighed, der omfatter smaat og stort med Varme, den udgjør netop
  [102] det hjemlige Væsen, som skulde være Kvinden eget, hvilken saa
  forresten hendes Livsgjerning er.
    </p>
    <p>
     Dejligt blev det for hende, eftersom hun mere og mere kunde støtte
  sig til sine Børn. Og eftersom disse Børn selv kom ind i Livets Kamp,
  lærte de mere og bedre at kjende, hvad det er at have en Moder. Det
  kan nok være, at hun var Mere for de voxne Børn, end hun havde været
  for de smaa; Kjærligheden voxte jo, og det laa desuden kanske i hendes
  Natur, at saa maatte være. Den gamle Kone kunde dog saa prægtigt
  forstaa og hengive sig til sine Børnebørn, meget bedre end den unge
  Kone havde kunnet det med sine egne. Men den unge stod jo ogsaa paa
  Kampens Bølgehøjder, den gamle voxte nedad i dejligt Enfold.
    </p>
    <p>
     Men Marthas Børn, var der ingen af dem, der udmærkede sig, blev
  noget Stort?
    </p>
    <p>
     Ingen af dem blev Lysbærer for sin Tid, saaledes som hun havde
  drømt om den første. Men de tændte deres Smaafakler ved det Lys, som
  var oprundet i Norden, og lode det skinne til Glæde og Velsignelse ind
  i mangt et stille Hjem, først og fremmest i deres eget. Disse Sønner
  bragte Moderen som Gaver al den glade kristelige og menneskelige
  Oplysning, de selv modtog, og som en glad Spørgerske sad hun
  mangengang for dem, for nu fik Spørgsmaalet Ord, det blev optaget af
  varme Hjerter, og Svaret frydede den Aand, der begjærede Lys over Tid
  og Evighed. Det faldt hende saa let at modtage, hvad hun hele sit Liv
  havde grebet efter, og hun maatte vel blive glad, naar
     det
     fremgik i Klarhed, som hun
  havde ejet i Løndom. Især [103] kunde hun være saa barneglad i den
  Forvisning, at hun var runden af samme Rod som alle Kristi tro Vidner
  fra de gamle Tider indtil nu, og i Troen paa det dejlige, løndomsfulde
  Samfundsbaand, der sammenbinder alle Guds Børn til en hellig
  Kjæde.
    </p>
    <p>
     Hun nød den store Glæde, at hendes Søn, den yngste, virkede som
  Hjelpepræst i hendes Hjembygd og boede med sin unge Hustru hos hende
  eller hun hos dem i det gamle Hus, hvor da et nyt velsignet Hjem
  fremspirede af de gamle Rødder.
    </p>
    <p>
     Der levede Moder og Søn et dejligt Samliv: de dryssede Aandens og
  Hjertets Guldgaver i hinandens Skjød, og saa bleve de Begge rige; men
  det kunde ikke siges, om Rigdommen voxte mest, naar de gav eller naar
  de fik. Dog sagde Sønnen: jeg ved nok, hvem som faar mest af den
  Anden,
     <ref target="#ton21" xml:id="backn21">
      n21
     </ref>
     men jeg ser ogsaa, at den, som giver mest, faar dobbelt af
  Vorherre!
    </p>
    <p>
     I den Tid saa jeg hende, og ikke bare hendes Liv gik op for mig,
  men mangt et Lys over
     Kvinden
     , den
  unge og den gamle.
    </p>
    <p>
     Jeg ser hende saa klart, den vakkre gamle Kone: lidt over
  Middelhøjde, noget Hurtigt i alle Bevægelser, der endnu stundom
  mindede om den Fuglelette, Haarets fordums Guldskjær – berømt i
  Slægten – nu dæmpet af det Sølverhvide, og saa – det milde, klare
  Blik, Sollyset over det Hele.
    </p>
    <p>
     Mig var det just saa dejligt at se hende saaledes, som hun var, jeg
  kunde ikke ønsket hendes Liv anderledes. Der var dem, der udtalte en
  Beklagelse over, at den sjeldne Aand ikke havde faat den Udvikling,
  som [104] den i Ungdommen stundede efter; havde den faat Lov til at
  følge sit eget Spor, mente de, da vilde det sket saaledes, og da vilde
  den kommet til at lyse for en større Kreds.
    </p>
    <p>
     Hun smilte, naar hun hørte en saadan Yttring.
    </p>
    <p>
     «For mig staar det som Skaansel, at jeg blev holdt tilbage,» sagde
  hun, «og jeg kan ikke andet end takke Gud, fordi han saaledes skaanede
  mig. Der skal stor Kraft til at bære en Gave frem, og hvormeget jeg
  end higede mod det Høje, saa var jeg dog altid kun en svag Kvinde. Det
  farer igjennem mig, naar jeg tænker paa alle de Fristelser af mange
  Slags, der vilde trængt ind paa mig, om jeg havde faat følge mit Spor.
  Dog – jeg ved, at Gud havde været mægtig til at føre mig igjennem
  ogsaa da. Men jeg slap lettere, saaledes som det gik.»
    </p>
    <p>
     *
    </p>
    <p>
     Skulde det endnu mørknes for dig, du kjære Gamle? havde du endnu
  ikke stridt ud?
    </p>
    <p>
     Hvad var det, som lagde sig saa tungt over dig i de sidste Aar? Var
  det hint Alderdommens hemmelighedsfulde Tryk, som vi Unge endnu ikke
  kjende, men vel kunne ane, naar vi mærke, hvorledes Aandens Evner
  blegne under Svaghed? Du havde været Meget, havde kjæmpet, tænkt og
  arbejdet for Andre i saa mange Aar, saa maatte det vel falde dig
  underligt og saart, da du syntes, du var til Intet mere i Verden. Men
  du var endnu Meget, skjøndt du vidste det ikke! for dine Børn var du
  det dejligste Vidnesbyrd om, hvor godt det er [105] at høre Herren
  til, og de mærkede endnu godt, hvorledes din Kjærlighed bar dem,
  medens dine Knæ vare skjælvende og din Haand uden Kraft. Var det de
  gamle Skygger, der for dig forbi og mørknede Solen for dig? tyktes du
  nu, da det var forsilde, at du lærte Forstaaelsen, hin Hemmelighed,
  som du grundede paa, da du stod midt imellem din Mand og din
  Svigermoder? gik det Skjulte nu op for dig, da din naturlige Kraft og
  Aandens Smidighed faldt af med de øvrige forgjængelige Blade, og
  frygtede du nu for selv at gjøre det trangt for
     din
     Svigerdatter, naar du mærkede,
  at det Saare og Mismodige i dig vilde komme frem?
    </p>
    <p>
     O, at du havde været uræd!
    </p>
    <p>
     Din Søns Hustru saa din Kjærlighed, og dine Børn bøjede sig dybere
  for dig nu, da du var affældig, end de nogensinde gjorde det paa din
  Krafts og Klogskabs Dag.
    </p>
    <p>
     Var der endnu mere, som trykkede?
    </p>
    <p>
     Denne hendes yngste Søn spurgte hende: «hvad gjør dig saa
  mismodig?»
    </p>
    <p>
     Da smilte hun saa stille, og hendes Blik fæstede sig mildt paa
  ham.
    </p>
    <p>
     «Jeg er saa træt!» sagde hun; «og saa – det tykkes mig stundom, som
  min Herre vil forlade mig, men naar jeg bare maa faa holde ham fast
  ved hans Kjortelflig, saa skulle vi ikke skilles, og da er Alting
  godt.»
    </p>
    <p>
     «Jeg er saa glad, naar jeg ser paa Eder Alle!» sagde hun om lidt;
  «det er vist godt, at jeg i mig selv har Noget, som trykker, ellers
  kunde jeg endnu gro for fast til Jorden. Men tænkte vi i vor Ungdom
  ret paa, [106] hvad der endnu kan ligge for os, saa vare vi vel mere
  tro!»
    </p>
    <p>
     *
    </p>
    <p>
     Der laa hun paa det sidste Sygeleje.
    </p>
    <p>
     Forunderligt! det var ikke saa let at dø nu, som det tyktes hende
  at være, da hun stod blomstrende midt i det Liv, der dengang havde saa
  store Krav paa hende. Nu var hun færdig med dette ydre Liv, kunde ikke
  virke mere for det; men nu kom Dødens Frygt.
    </p>
    <p>
     Livets mægtige Ord overvandt den. Dog – der gives Ting og Tider,
  saa hellige, at jeg ikke vover at tale om dem.
    </p>
    <p>
     Det var den dejligste Solskinsdag. Den unge Sommer var nys paa
  varme Luftninger baaren op til vore kolde Lande. Der var Blomsterduft,
  Sus i Luften og Humlesur overalt, Smaafuglene sang som af «tusind
  Munde.» Der satte sig en liden En, hvor Frugttræets Gren, hvid af
  Blomster, bøjede sig frem for Vinden; den tittede derind i det stille
  Dødens Kammer og vendte forundret sit Hoved, saa til den ene og saa
  til den anden Side. Saa kviddrede den ietvæk, jublende og endda saa
  blidt vemodigt.
    </p>
    <p>
     Men det letvingede Fuglebarn derinde?
    </p>
    <p>
     Ja,
     <ref target="#ton22" xml:id="backn22">
      n22
     </ref>
     hvor var Fuglen nu?
    </p>
    <p>
     Der laa hun saa stille, og der var saa stilt rundtenom i Børnenes
  samlede Flok, som lyttede efter de hendøende Aandedrag. Nu sloges ej
  Øjet mere op, og Læbens Ord var forstummet; nu saaes ej Glimt af den
  [107] lyse Aand, nu hørtes ej Rislen af Hjertets Kildevæld, nu syntes
  «Lyset slukt og Døren
  lukt.»
     <ref target="#tok31" xml:id="backk31">
      k31
     </ref>
    </p>
    <p>
     Men Troens Lys var ikke slukt, og Paradisdøren var ikke lukt. For
  Vorherres Øren sang nu Fuglen i hendes Bryst sine lifligste Sange, og
  nu – fløj den gjennem Døren til Frihed uden Baand.
    </p>
    <p>
     Farvel, du Kjære
     !
    </p>
    <p>
     Fædrenes Velsignelse hviler over hendes Børn, og Aanden, som var i
  hende, virker endnu gjennem dem. Men havde hun virkelig en Gave, som
  hun ikke fik Magt til at frembære, maaske den kan opdukke igjen i
  Slægten efter lange Tider, maaske spirer den alt i Løndom hos denne
  din allermindste Sønnesøn, som endnu ikke havde faat Ord paa Tunge, da
  du talede dit sidste! Stærkere og kraftigere vil den da fremstaa.
    </p>
    <p>
     Al den Rigdom, Livet ejer, alle de Blomster smaa, som fremvoxe og
  affalde iskjul, alle de Evner og Kræfter, der ikke faa udfolde sig,
  Barndommen, der lover mere, end de senere Aar mægte at holde,
  Digtningens Tanker, der myldre frem, saa den ene fortrænger den
  Anden,
     <ref target="#ton23" xml:id="backn23">
      n23
     </ref>
     Aandens Syner, der glimte for Øjet og fare forbi – peger det ikke Alt
  paa en Opstandelse til et Liv af evig Fylde, hvor Intet spildes, Intet
  blomstrer forgjæves? Dejlige
  Forjettelser
     <ref target="#tok32" xml:id="backk32">
      k32
     </ref>
     er det Altsammen!
    </p>
    <p>
     Over hendes Grav lød Ordet om Sejer og Opstandelse. Det var hendes
  yngste Søn, som talte.
    </p>
    <p>
     Nu skulde han snart forlade det gamle Hus, hans Hjembygd havde ikke
  mere Brug for ham. Han var fuld af vemodig Tak, fordi
     hun
     havde faat Ro, før [108] han
  maatte ud; ingen Tanke om Opbrud havde naaet hende.
    </p>
    <p>
     Der gik et Sus gjennem de gamle Træer i den højtidelige Aftenstund,
  i det laa et lønligt Hvisk om det Svundne.
    </p>
    <p>
     Da løftede Kvadet sig underligt i ham:
    </p>
         <p>
         <quote>
   
      <l>Susen gaar gjennem Haven</l>
      <l>Mindets Sus igjennem dem;</l>
      <l>ak, naar Livet gaar til Graven,</l>
      <l>synes Mindet troest Ven!</l>
      <l>Fader, kan du høre Røsten,</l>
      <l>Takkerøsten i vor Mund?</l>
      <l>svag, som Fuglesang om Høsten,</l>
      <l>gaar den dog fra Hjertets Grund!</l>
      <l>Fader, Meget har du baaret</l>
      <l>taust og stille vist som Faa!</l>
 
      <l>dog – af Dødens Mørke saaret,</l>
      <l>Livets klare Lys du saa.</l>
      <l>Moder, Tak for Kjærligheden,</l>
      <l>som den var og som den er!</l>
      <l>Moder! Frugt for Evigheden</l>
      <l>ikkun Kjærligheden bær.</l>
      <l>Moder, Tak, at du har haabet</l>
      <l>for din hele Børneflok!</l>
      <l>Moder, Tak for Hjerteraabet</l>
      <l>om Guds Naade, som er nok</l>
      <l>Gamle Hus med dine Revner!</l>
      <l>mon du nu skal segne brat?</l>
      <l>Tiden snart for dine Evner,</l>
      <l>tykkes det, har Grændsen sat.</l>
      <l>[109] Ja, det synker hen i Gruset,</l>
      <l>smuldrer med det andet Løv;</l>
      <l>men Guds Aande gjennem Huset</l>
      <l>hvisket har om Liv i Støv.</l>
      <l>Lad kun smuldre, lad kun synke!</l>
      <l>brister kun, I Hjertebaand!</l>
      <l>Alt, som ejer Plet og Rynke,</l>
      <l>falder jo for Dødens Haand.</l>
      <l>Fod skal flyttes, Vandringsstaven</l>
      <l>peger snart: lidt længer frem!</l>
      <l>Afskedssukket gjennem Haven</l>
      <l>suser om det gamle Hjem.</l>
      <l>Tak for Alt, hvad du har givet!</l>
      <l>gjennem Livet Rejsen gaar!</l>
      <l>men med Livet og til Livet,</l>
      <l>salig Ende vist den faar!</l>
         </quote>
    </p>
       </div>
     </body>
  <back> 
    <div type="notes">
   <p>
    Noter og kommentarer:
   </p>
   <p>
    <ref target="#backn1" xml:id="ton1">
     n1
    </ref>
    .
    Norsk Kvinnelitteraturhistorie
    bind
1, Pax Forlag, Oslo 1988
   </p>
   <p>
    <ref target="#backn2" xml:id="ton2">
     n2
    </ref>
    . Udatert brev til Hans
Wexelsen, NB Brevs. 798.
   </p>
   <p>
    <ref target="#backn3" xml:id="ton3">
     n3
    </ref>
    . Brev til Peter
Christian Kierkegaard april 1867, KBK Ny kgl. samling, 3174 quarto.
   </p>
   <p>
    <ref target="#backn4" xml:id="ton4">
     n4
    </ref>
    . Korrespondansen beror i
KBK Ny kgl. samling 3550.
   </p>
   <p>
    <ref target="#backn5" xml:id="ton5">
     n5
    </ref>
    . Brev til Vilhelm
Andreas Wexelsen 1884, NB Brevs. 211.
   </p>
   <p>
    <ref target="#backn6" xml:id="ton6">
     n6
    </ref>
    . Brev til Ludvig
Schrøder oktober 1878, KBK Ny kgl. samling 3550.
   </p>
   <p>
    <ref target="#backn7" xml:id="ton7">
     n7
    </ref>
    . Brev til Karl Schønberg
1866, KBK Nyere Brevsamling, Dansk XVIII Wexels-Wied.
   </p>
   <p>
    <ref target="#backn8" xml:id="ton8">
     n8
    </ref>
    . Brev til Helga Wexelsen
september 1899, NB Brevs. 798.
   </p>
   <p>
    <ref target="#backn9" xml:id="ton9">
     n9
    </ref>
    . Brev fra Rikke Wexelsen
til Thea Wexelsen 26. september u.å. [1912], NB Brevs. 439. Marie
Wexelsen døde 7.12.1911.
   </p>
   <p>
    <ref target="#backn10" xml:id="ton10">
     n10
    </ref>
    . Kigajon]
    rettet fra:
    Higajon
    (trykkfeil)
   </p>
   <p>
    <ref target="#backn11" xml:id="ton11">
     n11
    </ref>
    . det]
    rettet fra:
    det det
    (trykkfeil)
   </p>
   <p>
    <ref target="#backn12" xml:id="ton12">
     n12
    </ref>
    . «'Lærd!']
    rettet fra:
    «Lærd!»
    (trykkfeil)
   </p>
   <p>
    <ref target="#backn13" xml:id="ton13">
     n13
    </ref>
    . 'lærd Dame'.»]
    rettet fra:
    «lærd Dame.»
    (trykkfeil)
   </p>
   <p>
    <ref target="#backn14" xml:id="ton14">
     n14
    </ref>
    . Hendes]
    rettet fra:
    hendes
    (trykkfeil)
   </p>
   <p>
    <ref target="#backn15" xml:id="ton15">
     n15
    </ref>
    . lette,]
    rettet fra:
    lette
    (trykkfeil)
   </p>
   <p>
    <ref target="#backn16" xml:id="ton16">
     n16
    </ref>
    . saart]
    rettet fra:
    svart
    (trykkfeil)
   </p>
   <p>
    <ref target="#backn17" xml:id="ton17">
     n17
    </ref>
    . selv]
    rettet fra:
    selve
    (trykkfeil)
   </p>
   <p>
    <ref target="#backn18" xml:id="ton18">
     n18
    </ref>
    . voxen]
    rettet fra:
    varm
    (jf. 2. utgave, 1896)
   </p>
   <p>
    <ref target="#backn19" xml:id="ton19">
     n19
    </ref>
    . Kieler-Universitet]
    rettet fra:
    Kieler Universitet
    (trykkfeil)
   </p>
   <p>
    <ref target="#backn20" xml:id="ton20">
     n20
    </ref>
    . fule]
    rette fra:
    fulde
    (jf. 2. utgave, 1896)
   </p>
   <p>
    <ref target="#backn21" xml:id="ton21">
     n21
    </ref>
    . Anden]
    rettet fra:
    anden
    (trykkfeil)
   </p>
   <p>
    <ref target="#backn22" xml:id="ton22">
     n22
    </ref>
    . Ja]
    rettet fra:
    J
    (trykkfeil)
   </p>
   <p>
    <ref target="#backn23" xml:id="ton23">
     n23
    </ref>
    . Anden]
    rettet fra:
    anden
    (trykkfeil)
   </p>
   
    <note xml:id="tok1">
     k1
    
    . Seid Gott … Fouqué] fra
    Sängerliebe: eine provenzalische
Sage
    , del I (1816), av Friedrich de la Motte Fouqué (1777–1843),
tysk romantisk forfatter
    </note>
   
   
    <note xml:id="tok2">
     k2
    
    . Mindegod] ordforklaring
ikke funnet
   </note>
   
    <note  xml:id="tok3">
     k3
    
    . Kigajon] et slags
flaskegresskar eller oljeplante
   </note>
  
    <note xml:id="tok4">
     k4
    
    . Ninivehs Port] en
ruinby i dagens Irak, byen var en av de viktigste i oldtidens
Midtøsten
   </note>
   
    <note xml:id="tok5">
     k5
   
    . Prøvens Tegn] referanse
til Jonas bok 4, 6–11
   </note> 
   
    <note xml:id="tok6">
     k6
    
    . Hvo ved … Ende?] salme
av Emilie Juliane von Schwartsburg-Rolstadt (1637–1706), oversatt fra
tysk av Frederik Rostgaard (1671–1745). Nr. 573 i Landstads reviderte
salmebok.
   </note>
   
    <note xml:id="tok7">
     k7
    
    . O, at jeg … Mund!] fra
    Christelige Betragtninger: med tilsvarende
Psalmer
    (3 bind 1833–1839), av Wilhelm Andreas Wexels (1797–1866).
Han var den fremste formidler av N.F.S Grundtvigs tanker i Norge, og
Marie Wexelsens morbror.
   </note>
   
    <note xml:id="tok8">
     k8
    
    . lille Katekismus]
Martin Luthers lille katekisme ble publisert i 1529, beregnet på
undervisning av barn i luthersk-protestantisk kristendom. Den behandler
de ti bud, den apostoliske trosbekjennelse, Fadervår, dåpen, nattverden
og skriftemålet. Luthers lille katekisme er et av Den norske kirkes
bekjennelsesskrifter.
   </note>
   
    <note xml:id="tok9">
     k9
    
    . Lødden] fargen
   </note>
   
    <note xml:id="tok10">
     k10
    
    . Magister Hans Strøm]
Hans Strøm (1726–1797), norsk prest, topograf og naturforsker
   </note>
   
    <note xml:id="tok11">
     k11
    
    . det copernikanske
System] Nicolaus Copernicus (1473–1543), polsk geistlig og astronom. Han
hevdet at jorden kretser rundt solen og roterer om sin egen akse.
  </note> 
   
    <note xml:id="tok12">
     k12
    
    . Sol … Dal] referanse
til Josvas bok, kap. 10, 12–13
   </note>
   
    <note xml:id="tok13">
     k13
    
    . den herrnhutiske
Retning] herrnhuterne eller Brødremenigheten: et evangelisk, pietistisk
samfunn grunnlagt i Sachsen i Tyskland i 1727 av Nicolaus Ludwig von
Zinkendorf. Den fikk innpass i Norge omkring 1740.
   </note>
   
    <note xml:id="tok14">
     k14
    
    . Henrik Steffens]
Henrik Steffens (1773–1845), dansk-tysk teolog, filosof,
naturvitenskapsmann og dikter, er blitt kalt dansk romantikks
fødselshjelper. Han holdt skjellsettende forelesninger i København
1802–1804.
  </note> 
   
    <note xml:id="tok15">
     k15
    
    . afgjort] her: likt,
yndet
   </note>
  
    <note xml:id="tok16">
     k16
    
    . Lærdom] referanse
til Darwins utviklingslære
 </note>  
  
    <note xml:id="tok17">
     k17
    
    . gjennemheglet]
    gjennemhegle
    : skjelle ut, kritisere
sterkt
   </note>
  
    <note xml:id="tok18">
     k18
    
    . Paulun] telt;
bolig
   </note>
   
    <note xml:id="tok19">
     k19
   
    . Gnadenberg] by i
Bayern
    </note>
  
    <note xml:id="tok20">
     k20
    
    . en gammel
Kirkefaders] Augustin (354–430), en av oldtidens største teologer
  </note> 
   
    <note xml:id="tok21">
     k21
    
    . de oehlenschlægerske
Digtninger] dikt av Adam Oehlenschläger (1779–1850), dansk romantisk
forfatter
   </note>
   
    <note xml:id="tok22">
     k22
    
    . oplodes] ble lukket
opp
  </note> 
   
    <note xml:id="tok23">
     k23
    
    . Kristum] akkusativ
av
    Kristus
  </note> 
   
    <note xml:id="tok24">
     k24
    
    . Büchlein] liten
bok
   </note>
   
    <note xml:id="tok25">
     k25
    
    . fule] avskyelige
  </note> 
   
   
    <note xml:id="tok26">
     k26
    
    . Optrin af Nordens
Kjæmpeliv] N.F.S. Grundtvig (1783–1872):
    Optrin af Kæmpelivets Undergang i
Nord
    , 1809
  </note> 
   
    <note xml:id="tok27">
     k27
    
    . Vagn Akesøns] Vagn
Åkesson, en legendarisk dansk kriger som levde sist på 900-tallet. Han
er en av heltene i den islandske ættesagaen om Jomsvikingene.
   </note>
   
    <note xml:id="tok28">
     k28
    
    . Far Verden, far
vel!] salme av Thomas Kingo (1634–1703) fra 1681. Nr. 463 i Landstads
reviderte salmebok.
  </note> 
   
    <note xml:id="tok29">
     k29
    
    . Taschenbuch] eg:
«lommebok», dvs. bok av lite format
   </note>
   
    <note xml:id="tok30">
     k30
    
    . Noget …
Forstandstid] henvisning til rasjonalismen i filosofi og religion
  </note> 
   
    <note xml:id="tok31">
     k31
    
    . Lyset slukt og Døren
lukt] allusjon til første strofe av Thomas Kingos salme «Tag nu, o
Herre, nøie vare / Paa Kirkens Fred og Rolighed», nr. 89 i Landstads
salmebok: «Lad Lyset aldrig blive slukt / Og Naadens Dør ei heller
lukt».
  </note> 
   
    <note xml:id="tok32">
     k32
    
    . Forjettelser]
løfter, spådommer
  </note> 
    </div>
    <trailer>
  
    Marie Wexelsens
    Et Levnetsløb
    er
lastet ned gratis fra
    <ref target="http://bokselskap.no/">
     bokselskap.no
    </ref>
   
    </trailer>
  </back>
 </text>
</TEI>